ENGAGERET KVÆGNINJA MED GRØNT MINDSET
SEGES Innovation P/S
Elsker du at nørde med køer? Og vil du være med til at gøre dansk kvægbrug mere bæredygtigt? Så er du vores nye konsulent i SEGES Innovation.
I SEGES Innovation, Husdyr søger vi nu en kollega, der skal bidrage til at udvikle kød- og mælkeproduktionen i en mere bæredygtig retning i forhold til klima, miljø, dyrevelfærd og produktionsøkonomi.
Dit nye team er klar: Vi er engagerede og højtuddannede specialister, der arbejder i et tværfagligt miljø. Og her er plads til dig, som med indsigt om kvægets fysiologi og ernæring vil være med til at udvikle og formidle den viden, der skal sænke mælkens klimaaftryk.
Er du klar til at sætte din viden i spil for fremtidens mælkeproduktion?
Hvad skal du lave?
Som vores nye konsulent skal du udvikle og rådgive om helhedsorienterede løsninger, der kan reducere klimaaftrykket fra fodermidler og metan i mælke- og oksekødsproduktionen. Du kommer fx til at nørde med klimaværktøjer, metanmålinger i praksis, emissionsberegninger, foderopgørelser, foderanalyser, NorFor etc.
Du møder på arbejde sammen med dygtige kolleger i et tværfagligt miljø i Skejby nord for Aarhus. Her er passionerede specialister inden for fx klima, miljø, dyrevelfærd, grovfoderproduktion, teknik, it og produktionsøkonomi. Du bliver en vigtig del af spændende projekter med kolleger og eksterne aktører, som alle arbejder for at reducere klimaaftrykket i hele værdikæden fra mark til mælketank.
Du skal samtidig arbejde med at formidle den nyeste viden om klimaaftryk og de virkemidler, der skal til for at reducere emissionen af metan fra kvægs fordøjelse. Det gør du bl.a. gennem oplæg, møder og artikler.
Hvad drømmer vi om?
Vi drømmer om at få en kollega, som er ivrig efter at finde praktisk anvendelige løsninger på fagligt komplicerede udfordringer. Du skal have lyst til at specialisere dig yderligere inden for ernæring af kvæg særligt med fokus på klima.
Derudover vil det være en fordel, hvis du:
- har en kandidat- eller ph.d.-uddannelse inden for fysiologi og ernæring af kvæg
- har erfaring som rådgiver, forsker, underviser eller lignende
- er resultatorienteret og kan arbejde metodisk og systematisk
- kan samarbejde på tværs af faggrene og kompetencer både internt og eksternt
- kan formidle fagligt komplicerede problemstillinger i et let forståeligt sprog på både dansk og engelsk.
Hvad kan vi lokke med?
Som vores nye kollega tilbyder vi dig:
- et dynamisk og udfordrende job med mulighed for at præge egne arbejdsopgaver
- et job, hvor du får rig mulighed for at præge udviklingen inden for fagområdet
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- løn efter kvalifikationer og velordnede arbejdsforhold i et spændende tværfagligt miljø
- en karriere med mening. SEGES Innovation arbejder for en større dagsorden, hvor visionen bl.a. er et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050
Praktiske oplysninger
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og vi ønsker ansættelse snarest muligt.
Arbejdsstedet er som udgangspunkt Agro Food Park i Skejby, men du skal forvente en del dage til besætningsbesøg, møder mv. i hele landet og evt. i udlandet.
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til afdelingschef Kent Myllerup på mobil 2965 6673 eller mail [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ved rekruttering hos SEGES Innovation prioriterer vi primært din faglige ekspertise og personlighed. Vi ser mangfoldighed som en styrke, derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.
SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, på marken og i hele værdikæden fra jord til bord.
Vores mange forskellige eksperter udgør et unikt fagmiljø i international topklasse med ca. 500 dedikerede kolleger, der arbejder ud fra værdierne Mod, Hjerte og Dybde og i tæt samspil med Danmarks mere end 30.000 landbrug, universiteter og uddannelsesinstitutioner, landbrugsrådgivere, fødevareproducenter, energiselskaber og myndigheder.
Lokation:
Aarhus N
Ansøgningsfrist:
Løbende Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Kent Myllerup
Afdelingschef
29656673
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: