Få opslag som dette inden alle andre

Master Data Specialist til DALI i Nørager

Moment A/S



Brænder du for at centralisere og operationalisere data for at øge effektivitet og drive udvikling? Har du samtidig en bred systemforståelse og indsigt i en produktionsvirksomhed?

Placering: Nordjylland | Midtjylland

Jobtype: Permanent employment

Tid: Full time

09-12-2024

DALI tilbyder nu en spændende stilling til dig, der brænder for at skabe høj datakvalitet, og som samtidig kan bidrage til kontinuerlig forbedring og understøtte forretningens vækst og succes. Hos DALI bliver du en del af en anerkendt virksomhed, der er førende leverandør af kvalitetshøjtalere. Her får du mulighed for at arbejde i et kompetent arbejdsmiljø, hvor gensidig respekt og positivt humør er en topprioritet.

En vigtig ressource med berøringsflader på tværs af hele organisationen
Som Master Data Specialist får du en nøglerolle med ansvar for at optimere stamdata i ERP-systemer med henblik på at centralisere data på tværs af afdelinger og fremme kommercielle aktiviteter og beslutningstagning.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver bliver derfor følgende:

  • Oprette og vedligeholde stamdata inden for områder som indkøb, salg og produktion
  • Sikre præcise og ajourførte ERP-data
  • Bidrage til administration og oprettelse af data, der understøtter B2B-webshop for at sikre gnidningsfri drift
  • Koordinere prislister på tværs af markeder og selskaber
  • Støtte Product Managers med opdatering af salgsprislister og sikre tilgængelighed for interne og eksterne aktører
  • Deltage i tværgående projekter for effektiv og integreret anvendelse af ERP-systemet i hele organisationen
  • Udvikle skabeloner til standardisering af arbejdsgange og processer

Du bliver en del af Indkøbs-teamet, hvor du vil arbejde tæt sammen med kolleger i både salgs- og produktionsafdelingen. Du vil samtidig fungere som det centrale kontaktpunkt ved oprettelse af nye varer, hvor du sikrer effektiv kommunikation og koordination på tværs af afdelingerne.

Hvem er du som kollega?

Vi leder efter dig, der har relevant erfaring med administration af stamdata og dertilhørende udvikling af processer og arbejdsgange. Vi ser derfor gerne, at du kommer fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed, hvor optimering af data og ERP-aktiviteter har været centrale opgaver.

Det er afgørende, at du har stærke kompetencer indenfor ERP-systemer, helst med direkte kendskab til Navision eller Business Central, da disse platforme er centrale for virksomhedens arbejdsprocesser. Det er desuden en fordel, hvis du har forståelse for produktionsplanlægning og er vant til at arbejde med styklister.

Du er en analytisk og struktureret person, der formår at håndtere information fra mange forskellige kilder. Du arbejder proaktivt med dine kolleger for at indhente nødvendige oplysninger, og har en god forståelse for produktspecifikationer samt et kommercielt mindset, der bidrager til kontinuerlig udvikling. Med din analytiske tilgang og dit løsningsfokuserede mindset trives du i en støttende rolle, hvor struktur og omhyggelighed er afgørende i alle opgaver. Du bidrager aktivt til et stærkt sammenhold i teamet og understøtter samarbejde på tværs af funktioner gennem din præcise kommunikation og evne til at skabe tillid og forståelse.

Send din ansøgning afsted

I Moment varetager vi rekrutteringen af DALI’s nye Master Data Specialist. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Morten Thomsen på tlf. +45 31 36 56 25. Din henvendelse behandles fortroligt.

Apply job

The company
DALI har i mere end 40 år designet, udviklet og produceret hi-fi-højttalere og hovedtelefoner med ét eneste mål: En medrivende og utilsløret lydgengivelse. Siden 1983 har DALI skabt lydprodukter i verdensklasse, og i dag er virksomheden førende leverandør af kvalitetshøjttalere til hjemmebrug. Selvom DALI er dansk, eksporteres 95% af højttalerne til 70 forskellige markeder i verden gennem egne datterselskaber, distributører og importører. Virksomheden beskæftiger mere end 280 medarbejdere, med hovedsæde og hovedfabrik i Nørager, og ca. 130 medarbejdere arbejder på egen fabrik i Ningbo, Kina. Med fire årtiers erfaring og en lang række anerkendte produkter, er DALI stolte af sit engagement i autentisk lyd. Gennem sin vækst og sine resultater har virksomheden bevist, at det er muligt at tiltrække kunder med overlegen kvalitet, selv i et marked, hvor mange konkurrerer på pris.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Moment A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Moment A/S

Vester Farimagsgade 15, 5., 1606 København V

Vi er et vikar- og rekrutteringsbureau, der har vores vikarer i fokus. Vores fornemmeste opgave er at matche dygtige kandidater med attraktive virksomheder – i hele landet. Det har vi gjort siden 1997, og vi er – synes vi selv – rigtig gode til det. Vi har 5 kontorer, tæt på 200 dygtige medarbejdere og sender hver måned mere end 5.000 vikarer og konsulenter i arbejde. Skal vi også hjælpe dig?

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2687050//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.