IT Service Ansvarlig - GlobeSearch
GlobeSearch Management A/S
Virksomhed PBU Lokation København Ø
Sprog Dansk
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Reporting to: CTO Compensation Package: Attraktiv lønpakke I henhold til kvalifikationer Læs mere Søg stillingen Back to career page IT Service Ansvarlig
Jobbeskrivelse
PBU - Pædagogernes Pension søger en erfaren IT Service ansvarlig til at etablere, udvikle og vedligeholde PBU’s IT Service Management processer og service design. Du bliver en central figur i vores teknologiske udvikling, med at sikre PBU’s infrastruktur og sourcingstrategi er tidssvarende, effektiv og i høj kvalitet.
PBU gennemfører i de kommende år en omfattende transition, med udskiftning af hele teknologiplatformen. Denne overgang medfører en transformation af vores tilgang til IT-drift, udvikling og sikkerhed, og du vil indgå i opbygning af en mindre IT-organisation der bliver fundamentet for den fremtidige udvikling af PBU´s teknologiplatforme.
Dine primære arbejds- og ansvarsområder vil være:
- Etablere og vedligeholde IT Service Management processer og service design
- Sikre stabil drift og effektiv leverandørstyring af outsourcet IT-infrastruktur
- Vedligeholdelse og løbende tilpasning af services (PaaS, WAN, Client, Site, Operating, Backup) i samarbejde med leverandører, herunder licensstyring
- Etablere og vedligeholde applikationsovervågning i hele teknologiplatformen
- Varetage IT-sikkerhed i driftsmiljøet i samarbejde med IT-arkitekt, CISO og outsourced Security Operations Center
- Ansvar for Service Desk og support
- Varetage idriftsættelse af nye løsninger (transition)
Ønskede kompetencer og erfaring
Den ideelle kandidat forventes at have en videregående teknisk uddannelse som ingeniør, datamatiker eller lignende, men der er flere indgangsvinkler til stillingen, og relevant erfaring vægter højest.
Ydermere ser vi gerne at kandidaten har:
- Solid erfaring inden for IT-drift og sikkerhed, med fokus på outsourcing, SaaS og leverandørstyring.
- Kendskab til driftsmiljøer med høje compliance- og sikkerhedskrav, gerne fra finans- eller pensionssektoren.
- Erfaring med ITSM (IT Service Management).
- Du følger med og er proaktiv. Du er analytisk, grundig og målrettet af natur.
- Du mestrer detaljer med sans for kvalitet.
- Du gør dig nysgerrig. Du tør både stille spørgsmål og argumentere for egne synspunkter med respekt for det gode samarbejde. Kun på dén måde bliver vi klogere.
- Du skaber relationer. Du er god til at få andre til at føle sig godt tilpas og er glad for at arbejde tværfagligt.
Hos os får du en udfordrende og afvekslende hverdag, hvor du kommer til at arbejde sammen med dygtige og engagerede kolleger i et uhøjtideligt arbejdsmiljø.
Du bliver en del af en nyoprettet IT-afdeling, hvor vi er ambitiøse, har en høj faglig stolthed og vi forstår betydningen af det gode fællesskab. For os er det vigtigt, at du kan prioritere din fritid, familie og venner.
Virksomhedsbeskrivelse
PBU har 125.000 medlemmer, en formue på ca. kr. 95 mia. og en målsætning om at være det bedste pensionsselskab for alle pædagoger. Pædagogernes Pension arbejder derfor målrettet med en dobbelt bundlinje, hvor de både har gode resultater på de hårde tal i form af gode afkast og lave omkostninger, men også har en klar etisk identitet.
Yderligere information
Rapporterer til: CTO
Sprog: Dansk
Lønpakke: Attraktiv lønpakke I henhold til kvalifikationer
Tiltrædelse: Snarest mulig
Domicil: København Ø
Ansøgning
GlobeSearch varetager rekrutteringsprocessen på vegne af PBU. Hvis du ønsker at søge denne stilling, bedes du følge processen gennem jobopslaget på vores hjemmeside.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: