Fagkoordinator til drikkevandslaboratorium i HOFOR
HOFOR
Har du erfaring som laborant eller laboranttekniker, og trives du med ansvarsområder inden for planlægning og koordinering i laboratoriet? Så er du måske vores nye fagkoordinator i Analyse & Prøvetagning i Vandkvalitet.
Hos HOFOR bliver du en del af Danmarks største forsyningsselskab. Hvert år indvinder vi ca. 53 millioner m3 grundvand til fremstilling af det drikkevand, vi leverer til ca. 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi leverer vand i verdensklasse, og i Analyse & Prøvetagning sikrer vi kvaliteten ved at udtage vandprøver og udføre kvalitetskontrol af råvand og drikkevand fra boring til forbruger.
Fagkoordinator med ansvar for den daglige planlægning og koordinering
Som vores kommende fagkoordinator vil du blive ansvarlig for væsentlige dele af den daglige planlægning, koordinering og prioritering af arbejdet i vores laboratorie – men uden personaleansvar. Du vil være go-to person for kollegaer der har behov for sparring i opgaveløsningen. Derudover vil du på lige vis som dine laborantkolleger lave laboratorieanalyser.
Mere konkret vil dine opgaver omfatte:
- Planlægning af ugeplaner for dine laborantkolleger
- Indkøb af laboratoriematerialer
- Koordinering samt sikre sammenhæng mellem tværgående opgaver i teamet/sektionen
- Udføre mikrobiologiske vandanalyser (Kimtal og coliforme bakterier) samt flowcytometer
- Udføre kemiske vandanalyser med brug af bl.a. UV/VIS Spektrofotometre, autotitrator og ICP
Erfaren laborant eller laboratorietekniker med solide samarbejdsevner
Du er uddannet laborant eller laboratorietekniker med +5 års laboratorieerfaring. Det er en bonus, hvis du har erfaring med laboratoriearbejde indenfor vandkvalitet. Samtidig er det en fordel, hvis du tidligere har arbejdet som fagkoordinator eller lignende og har erfaring med ISO17025.
Derudover forventer vi, at du:
- Har gode planlægningskompetencer
- Har solide samarbejdsevner
- Har gode kommunikationsevner
- Har erfaring med kvalitetssikring
- Har solide IT-færdigheder i Office-pakken herunder Excel
- Har kørekort til personbil (B)
Dine kommende kolleger ser frem til at byde dig velkommen
Du vil blive en del af team Analyse & Prøvetagning, hvor vi til dagligt arbejder 7 laboranter inkl. dig, 8 prøvetagere og en teamleder. Teamet er en del af sektionen Vandkvalitet, som holder til på Parkstien ved Valbyparken.
I teamet har vi stort fokus på faglig sparring og at der skal være plads til at dele synspunkter og lære af fejl. Samtidig har vi stort fokus på at opretholde et godt arbejdsmiljø i teamet – både når det handler om den fysiske sikkerhed og den psykiske trivsel.
Når du starter, har vi tilrettelagt et onboarding forløb, så vi sikrer os, at du bliver klædt godt på til dine opgaver og får mødt dine mange nye kollegaer. I den forbindelse vil du også få tilknyttet en buddy.
Du kan desuden læse mere om vores mange medarbejdergoder her.
Er du klar til nye muligheder?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest d. 9. december 2024. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Clara Vestergaard på telefon: 34458120. Send din ansøgning ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side. Vi forventer at afholde løbende samtaler fra uge 49, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Ansættelse vil være snarest muligt.
Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.
Afdeling: Ørestads Boulevard 35, København S
Lokation: Parkstien 10, 2450 København SV
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: