Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikations- og pressekonsulent

Region Sjælland



Kommunikations- og pressekonsulent til Sjællands Universitetshospital
Er du skarp i din kommunikation, og har du både stærke skriftlige kompetencer og kreative evner, når du skal formidle budskaber? Kan du fortælle de gode historier på et stort universitetshospital? Så er du måske vores nye kommunikations- og pressekonsulent på Sjællands Universitetshospital.

Vi søger en ny kollega til Ledelsessekretariatet på Sjællands Universitetshospital. Vi leder efter dig, der med høj faglighed og engagement vil være med til at skabe god intern kommunikation og et godt samarbejde med eksterne stakeholders.

Du skal bl.a. være forfatter på debatindlæg, lave proaktiv presse og vil i hverdagen arbejde tæt sammen med den øverste ledelse. Din arbejdsdag vil følge pressens og hospitalets puls og døgnrytme.

Sjællands Universitetshospital er Region Sjællands største hospital med aktiviteter over det meste af Region Sjælland og knap 7000 ansatte. Sammen arbejder vi for at være et stærkt universitetshospital, der skaber lighed i sundhedsydelser.

Er det dig?
Vi søger en skarp kommunikationsmedarbejder, der har interesse for både intern og ekstern kommunikation. Vi har brug for en medarbejder, der engageret vil kommunikere vores strategiske retning på tværs af kanaler og brænde igennem med budskabet om Sjællands Universitetshospital som en arbejdsplads med høj faglighed, kvalitet i behandlingen og et godt arbejdsmiljø.

Du vil få en central rolle i organisationen og komme i kontakt med et bredt udsnit af vores ledere og medarbejdere, når du gennem opsøgende arbejde og skarp kommunikation er med til at fortælle historier om Sjællands Universitetshospital. Du bliver pressens hovedindgang til hospitalet, og du er med til at finde de rigtige fagpersoner i organisationen og cases til pressen. Du bliver skrivende og koordinerende på pressemeddelelser og pressekontakt.

Arbejdsopgaver
Dine primære opgave vil være:

  • at understøtte sygehusledelsens kommunikation på interne og eksterne kommunikationskanaler. Du vil blandt andet skulle kommunikere om de mange projekter, der er i gang på hospitalet inden for forskning, innovation, strategi, byggeri og andre aktiviteter. Du vil skulle tilpasse din formidling til forskellige målgrupper, og du vil skulle veksle mellem at bruge visuel og sproglig kommunikation afhængig af historien
  • at sikre en professionel og proaktiv håndtering af sager i medierne. Du vil have opsøgende kontakt til nyheds- og fagmedier og sørge for koordination af spørgsmål fra pressen. Denne opgaver løser du for og i samarbejde med sygehusledelsen og dine kollegaer i Ledelsessekretariatet.

Du skal derfor kunne:

  • skabe og holde et overblik over kommunikationsteamets opgaver og leverancer og sikre en solid drift
  • opbygge relation til pressen og løbende orientere og koordinere pressehistorier om vores aktiviteter og resultater
  • producere indhold (tekst, fotografi, video mv.) til sociale medier med information rettet mod borgere, samarbejdspartnere og potentielle nye medarbejdere
  • producere indhold (tekst, fotografi, video mv.) til sygehusledelsens interne kommunikation til medarbejderne
  • udarbejde kommunikationsplaner på større og mindre projekter på hospitalet og følge op på planerne
  • være ansvarlig for hospitalets sociale medier.

Kvalifikationer
Vi søger en medarbejder, der er engageret og proaktiv. Du har selv initiativet på den daglige kommunikation, du har ansvaret for at opsøge de gode historier, og du ser muligheder for gode historier i eksterne medier.

  • Du har en relevant uddannelse inden for journalistik eller kommunikation
  • Du har forståelse for differentieret kommunikation til forskellige målgrupper
  • Dit arbejdet er af høj kvalitet – du har øje for detaljen og sætter dig ind i det faglige stof
  • Du trives i en hverdag, hvor du har en stor kontaktflade, og hvor du er opsøgende og imødegående overfor dine samarbejdspartnere, når du skal producere og formidle dine historier
  • Du har erfaring med større organisationers brug af sociale medier
  • Erfaring fra sundhedsvæsenet er et plus, men ikke et krav

Jobbet
Vi vil meget gerne have dig som kollega hurtigst muligt og senest 1. februar 2025. Arbejdsstedet vil primært være på Sjællands Universitetshospital i Køge, men du skal være indstillet på at besøge vores andre matrikler i bl.a. Roskilde, Nykøbing F. og Næstved. Du bliver ansat i Ledelsessekretariatet, hvor du bliver en del af kommunikationsteamet. Du får herudover en række dedikerede kollegaer i Ledelsessekretariatet. Ledelsessekretariatet er en af syv enheder i hospitalets administrative stab. Vi består af tre teams, som udover kommunikation rummer ledelsesbetjening og planlægning.

Der er frist for ansøgninger den 25. november 2024. Der indkaldes til samtaler løbende.

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Helle Agerdal Olsen

Email
[email protected]

Stilling
Chef for Strategi og Plan

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Køge

QUICKNR.
038226

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
11. november 2024

ANSØGNINGSFRIST
25. november 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2687083//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.