Er du danmarksmester i motiverende undervisning, eller drømmer du om at blive det – så tjek nedenstående ud!
Behandlingsskolerne
Vores behandlingsskole Drive School of Motivation i Billund bestræber sig på at være et ambitiøst og udviklende skoletilbud på børnenes vegne.
Derfor søger vi fagligt dygtige og relationskompetente lærere med et stort drive for at gøre en mærkbar forskel, og som ønsker meningsfuldhed i arbejdet som lærer.
Vores nye lærere skal kunne sige ja til følgende:
- Jeg er en lærer, der motiveres af at gøre en forskel på specialskoleområdet (hvor jeg i øvrigt har erfaring fra)
- Jeg er en sand holdspiller... spørg alle dem, jeg kender!
- Mens nogle leder efter fejl hos børn, leder jeg efter motivation hos mine elever; hvorfor er den væk, og hvordan kan vi bringe den tilbage?
- Jeg får ting til at ske, og jeg er ikke bange for at smøge ærmerne op.
- Jeg har grinet (oprigtigt) i løbet af de sidste 10 dage, og mine venner beskriver mig og min tilgang til livet som legende.
- Det siger sig selv, at mit næste faglige eventyr skal være i Billund (Hvor ellers - det er jo Børnenes Hovedstad!)
- Uanset om et barn har brug for støtte til at opbygge selvværd, etablere venskaber eller håndtere psykiske udfordringer, er jeg klar (og kompetent) til at hjælpe!
Hvis ja, så læs videre!
Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde dig?
Drive School of Motivation er et behandlings- og specialundervisningstilbud. Skolen er indrettet og opdelt i tre uv-miljøer, der tilsammen dækker fuld fagrække fra 0.-9.kl.
Skoledagen er bygget op om en tydelig og visuel struktur i et pædagogisk og behandlende undervisningsmiljø, der genskaber den enkeltes selvværd og udvikling inden for de faglige, følelsesmæssige, praktiske og sociale færdigheder.
Der undervises med individuelt tilrettelagte forløb og mål i aldersintegrerede klasser.
Vores børn og unge har typisk én eller flere diagnoser som fx socio-emotionelle vanskeligheder, traumer, tilknytningsforstyrrelser, ASF, ADHD, ADD og den komorbiditet, der ofte følger med. Rigtig mange af dem har mistet motivationen for både skole og deltagelse i fællesskabet, når de kommer til os, og det arbejder vi fokuseret på at hjælpe med at genfinde og styrke!
Om jobbet
Vi søger lærere med undervisningserfaring i det specialpædagogiske felt, som kan/er villig til at undervise bredt i forhold til klassetrin og årgange.
Vi har brug for lærere, der kan omsætte fagene til børnenes individuelle behov- og læringsforudsætninger og samtidig medtænke fællesskabet. Det afgørende er, at deltagelsen muliggøres for alle vores børn og unge.
Stillingerne er på dels indskolingen/mellemtrin og mellemtrin/udskolingen. Vi efterspørger brede fagkombinationer: dansk, engelsk, tysk, matematik, biologi, geografi, fysik/kemi, valgfag 7-8.kl (de praktiskmusiske fag) og idræt.
På Drive bliver du en del af en skole og et team i vækst, hvor seriøsitet og faglighed går hånd i hånd med humor og leg. Derudover får du:
- Mulighed for nytænkning i forhold til indsatser og læring for børn og unge
- Dygtige og engagerede kolleger, der trives i et stærkt fællesskab
- En bred tværfaglighed med lærere, pædagoger og psykolog
- Feedback, supervision og tæt sparring på dit arbejde med bl.a. intern psykolog
- En moderne arbejdsplads i Billund – Børnenes Hovedstad – hvor vi ELSKER at lege!
Forsat nysgerrig?
Tjek www.fondendrive.dk ud for at læse mere om vores skole og vores organisation. Du er også velkommen til at kontakte vores skoleleder Michael Ploug tlf. +4553877190 for mere info.
Hvis du stadig er motiveret, skal du Press Play og sende os din ansøgning til os via linket ”Ansøg”!
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning, CV med referencer og dokumentation for uddannelse senest fredag d. 22. november 2024.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende. Hvis muligt ønsker vi at kunne besætte stillingerne allerede til d. 1. december 2024, og ellers senest til ansættelse pr. 1. januar 2025.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Ansøg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: