Jurist
Boligselskabet Sjælland
Ønsker du en afvekslende arbejdsdag samt et arbejdsliv i en dynamisk virksomhed med stort fokus på medarbejdertilfredshed og -udvikling? Og er fleksible rammer også vigtige for dig? Så kunne stilling være dit drømmejob.
Som medarbejder i Boligselskabet Sjælland kan du se frem til en hverdag med fleksible rammer, fantastiske kollegaer, muligheder for tværfaglig sparring samt en række attraktive ansættelsesvilkår og personalegoder.
EN ALSIDIG HVERDAG HVOR SPARRING OG SAMARBEJDE ER I HØJSÆDE
Du bliver en del af vores sekretariat på 13 medarbejdere, som har en central placering i selskabet. Vores juridiske afdeling er forankret i sekretariatet og består pt. af en advokatsekretær, en jurist (snart advokat) samt en juridisk chef. Opgaverne i den juridiske afdeling fordeler sig primært indenfor følgende fagområder: entrepriseret, erhvervslejeret, GDPR, foreningsret og almen boligjura.
Du vil sammen med dine kollegaer få ansvar for at løse opgaver og problemstillinger af juridisk karakter i forbindelse med sager vedrørende:
- Rådgivning af vores byggeafdeling i forbindelse med entreprisesager i nybyggeri og renoveringer
- Rådgivning af driftsledere i forhold til udfordringer i boligafdelingerne
- Foreningsretlige problemstillinger i tilknytning vores beboerdemokrati
- Genforhandling af erhvervslejekontakter samt andre forhold omkring erhvervslejemål, herunder markedslejevarsling
- Ajourføre og implementere ændring og nye tiltag i lovgivningen
- Håndtering af komplekse beboersager indenfor almen boligjuraen
- Juridisk sparring med øvrige afdelinger samt undervisning
Opgaverne i juridisk afdeling fordeles bl.a. efter faglig interesse, da ingen kan være specialist indenfor alt, og der skal være opgaver af forskellig tyngde i løbet af arbejdsugen.
Vores organisationsstruktur er flad, og du vil få en stor berøringsflade i organisationen, hvor du skal kunne begå dig på forskellige niveauer i virksomheden.
Vi benytter eksterne advokater til de opgaver, der hvor du og dine kollegaer vurderer, at det er vejen til den rigtige løsning.
ANSVARSBEVIDST, SELVKØRENDE OG LØSNINGSORIENTERET HOLDSPILLER
Vi forventer, at du er uddannet jurist, cand.merc.jur og/eller advokat.
Du er en holdspiller, som har forståelsen for, at alle leverancer er vigtige for det færdige produkt.
Du er ansvars- og kvalitetsbevidst, struktureret og detaljeorienteret, samtidig med du tør være med til at træffe de endelige beslutninger, som kan sikre en afslutning af sagerne.
Du er selvkørende, samtidig med at du kan samarbejde bredt med hele organisationen og kan holde et køligt overblik over egne samt teamets opgaver.
Du er den rolige samt erfarne medarbejder, som har kendskab til entrepriseret og/eller GDPR og er god til den juridiske metode. Erfaring med almen boligret og erhvervslejeret er en fordel, men ikke et krav.
HVAD TILBYDER VI
Vi tilbyder en arbejdsplads med stor fleksibilitet. Derfor vil vi naturligvis være indstillet på at drøfte muligheden for en deltidsstilling, hvis der er et match.
Derudover er der mulighed for hjemmearbejdsdage, og man kan tilvælge vores forsøgsordning med fri hver anden fredag. Dagen efter Kristi Himmelfart, 1. maj og grundlovsdag er betalte fridage. Du vil blive omfattet af en attraktiv sundhedssikring gennem Danica.
Med en høj grad af fleksibilitet og mulighed for at balancere dit arbejde med dit privatliv, er vi stolte af at være en arbejdsplads, der prioriterer både effektivitet og trivsel.
Løn og vilkår er i henhold til overenskomsten mellem Dansk Erhverv, BL og Akademikerne (AC). Her får du bl.a. betalt frokostpause, 12% i pensionsbidrag, 3% i særligt ferietillæg, to omsorgsdage pr. barn, feriefritimer og mulighed for op til 10 dages betalt efteruddannelse årligt.
REKRUTTERINGSPROCES OG KONTAKT
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Tanja Schlein Andersen på tlf.: 24901365 eller jurist Anna Friis Gall Olesen på tlf.: 21125839
Ansøgningsfrist er den 25. november 2024.
Vi afholder samtaler løbende, og tillader os at tage stillingsopslaget ned før fristen, hvis vi finder den rette kandidat til stillingen.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: