Searchkonsulent
PeopleLink
Søg stillingen
NØGLEROLLE I LØSNINGEN AF SEARCH & SELECTION PROCESSER I ET PROFESSIONELT KONSULENTHUS
Odense/Vejle
Brug din erfaring og indsigt til at identificere og tiltrække de rette talenter
Hos PeopleLink arbejder vi med en bred vifte af interessante og professionelle kunder, der søger vores ekspertise, når de skal finde og ansætte den næste nøglemedarbejder – direktør, leder eller specialist. Vi har internt et tæt samarbejde i processen, og dit bidrag er at levere et felt af kvalificerede kandidater til dine kolleger eller direkte til vores kunde.
Som Searchkonsulent hos PeopleLink tager du afsæt i en analyse af kundens forretningssituation og behov samt kravene i stillingen, og dine hovedopgaver er at:
- Identificere kernekompetencer og oversætte disse til konkrete, relevante og søgbare kriterier
- Udarbejde en søgestrategi, som du gennemfører og løbende tilpasser i takt med søgeprocessens resultater
- Kontakte, motivere og kvalificere kandidater gennem målrettet kandidatkommunikation og interviews
Der er tale om en selvstændig stilling, hvor din hverdag veksler mellem analytiske opgaver, research, planlægning, search og aktiv kontakt til kandidater, kunder og kolleger. Du bidrager ligeledes med screeninger, interviews og koordinering af møder igennem hele processen. Vi søger for, at du får en grundig introduktion og en træningsplan, der er tilpasset til din erfaring og dit behov.
Interesse og sans for mennesker og forretning
Med nogle års erfaring inden for HR, Talent Acquisition eller rekruttering har du allerede arbejdet med at analysere rekrutteringsbehov, planlægge processer samt identificere og motivere kandidater. Du har herigennem opnået en solid forståelse for forskellige rekrutteringskanaler, digitale platforme og kommunikation målrettet forskelligartede målgrupper. Har du erfaring med direkte kontakt til kunder eller interne opdragsgivere under rekrutteringsforløb, er det en fordel.
Din største drivkraft er din interesse for både mennesker og forretning og koblingen mellem dem. Du er analytisk og kommunikativt stærk og har fokus på at levere en god og troværdig oplevelse for både kandidater og kunder. Du er systematisk og velorganiseret og sætter en ære i at levere dine opgaver til aftalte deadlines og i høj kvalitet. Din evne til at strukturere dit arbejde systematisk og organisere opgaver effektivt er afgørende i en dynamisk hverdag, hvor prioriteterne hurtigt kan ændre sig. Vi lægger desuden vægt på, at du er opsøgende, vedholdende og proaktiv i din kontakt til kandidater samt i dit samarbejde med dine kolleger.
Du har en stærk kommerciel sans og en evne til at sætte dig ind i meget forskellige branchers og organisationers opbygning og behov, hvilket gør dig i stand til at tilpasse dine leverancer til specifikke kundebehov og markedsdynamikker. Du har et stort fokus på at præstere og opnå målbare resultater.
Du behersker både dansk og engelsk på et højt niveau – både skriftligt og mundtligt – og er bosat i nærheden af Odense eller Vejle.
Har du ambitioner for din egen læring og udvikling? Så har vi muligheden
Hos PeopleLink får du mulighed for at arbejde tæt sammen med kompetente kolleger, der deler deres erfaringer og støtter din personlige og faglige udvikling. Du bliver en del af en konsulentvirksomhed i udvikling, hvor dine ambitioner er med til at påvirke retningen. I takt med din udvikling vil du få mulighed for at påtage dig yderligere ansvar og bidrage til at udvikle vores metoder, systemer og processer.
Sidst, men ikke mindst, får du en bred indsigt i og forståelse for erhvervslivet på tværs af brancher, og en alsidig hverdag, der giver dig mulighed for at opbygge et værdifuldt netværk blandt vores fantastiske kunder, kandidater og samarbejdspartnere.
Lyder dette som dit næste karriereskridt? Kontakt Partner Mikkel Nielsen på 4031 8113 hvis du vil vide mere eller klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag. Vi ser frem til at høre fra dig!
Søg stillingen
Vil du vide mere?
Kontakt
Mikkel Nielsen
+45 40 31 81 13
[email protected]
Læs mere om PeopleLink ApS
PeopleLink er specialiseret i Search & Selection, HR-udvikling, lederudvikling, teamudvikling og outplacement. I mere end 15 år har vi været samarbejdspartner for spændende virksomheder, når det drejer sig om mennesker, ledelse og organisation. Vi leverer fleksible, kundetilpassede processer, der tilgodeser de behov, som vores kunder står overfor. Vi er i fortsat udvikling og oplever, at vores kunder og kandidater får værdi af samarbejdet. Det betyder ikke, at vi er stoppet med udvikling og nytænkning … tværtimod! Hos PeopleLink udgør vi et stærkt og ambitiøst team, som bygger på indsigt, erfaring, integritet samt respekt for den enkelte såvel som for helheden. Vi tror på, at sans for forretning og mennesker er afgørende for succes, og vi ved, at de bedste resultater opnås ved at kombinere den viden og de kompetencer, der er i vores team.
Download annoncen som pdf
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: