Sagsbehandler til ydelsescentret – Sygedagpenge og pension
Frederiksberg Kommune
Ydelsescenteret Frederiksberg søger en ny kollega, der kan arbejde som sagsbehandler på tværs af vores fagområder - sygedagpenge udbetaling og pension kommunal.
Vi søger en ny kollega, som har lyst til at gå på tværs af teamene og opgaverne, når der er behov. Ydelsescenteret har en høj faglighed, og du vil blive oplært af uddannet medarbejder, som har flere års erfaring.
Du vil starte i Team sygedagpenge, hvor vi forventer, at du er selvkørende fra første dag. Du vil løbende blive oplært i de mange forskelligartet opgaver i Team pension, og på sigt vil du kunne varetage hele opgaveporteføljen.
Du vil samtidig være med til at udvikle vores Ydelsescenter til at opnå effektive og nye metoder til, hvordan vi arbejder med vores fagsystemer og lovgivning, samtidig med, at vi yder en professionel sagsbehandling for vores borger.
Hvem er vi?
I Team sygedagpenge er der 4 sagsbehandlere, og i Team pension er der 8 sagsbehandlere og en elev. Derudover består Ydelsescenteret af i alt 32 medarbejdere, en fagkonsulent samt 2 teamledere og en centerleder fordelt i 4 teams.
Medarbejderne har forskellig uddannelsesmæssig baggrund, herunder socialrådgiver, bachelor indenfor offentlig administration og kontoruddannet medarbejdere.
Vi prioriterer, at den enkelte medarbejder har frihed til selv at planlægge og tilrettelægge sine opgaver.
Vi mener, at vi har skabt et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor dialog og arbejdsfællesskab vægtes højt. Vi arbejder systematisk med vores opgaver og sikrer overholdelse af sagsbehandlingsfrister og i fællesskab prioriterer vores opgaver.
Hvad søger vi?
Vi søger en kollega som har en relevant baggrund, har flere års erfaring med sygedagpenge udbetalingen, har arbejdet i KSD og er nysgerrig på at lærer pensionsområdet at kende. At du sammen med dine kollegaer vil indgå i at udvikle teamet og de opgaver, som er en del af arbejdslivet i vores ydelsescenter.
Hvad forventer vi af dig?
- Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
- Du har gode samarbejdsevner og stor fleksibilitet
- Vi forventer, at du kan arbejde på tværs af organisationen og møde kollegaer med forskellig faglig baggrund.
- Du har et stort overblik og kan hurtigt omstille dig i et miljø, som til tider kan være hektisk.
- Du er lovstærk
- At du har arbejdet med at fortolke lovgivning og kan skrive afgørelser.
- Du skal have talforståelse
- Du skal kunne forstå og kunne forklare de beregninger, der ligger til grund for en udbetaling.
Hvad kan vi kan tilbyde dig?
Vi sørger for, at du opnår et grundigt kendskab til alle dele af din nye arbejdsplads. Vi vil sørge for grundig oplæring og viden om lovgivning, arbejdsgange og systemer. Du vil modtage relevant undervisning og sidemandsoplæring efter behov.
Vi vil sammen med dig, lave løbende opfølgningsmøder omkring dit læringsforløb og sikre den rette hjælp for, at du trives med dine nye opgaver.
Vi mener selv, at vi er en rummelig arbejdsplads, med godt humør. Vi laver sociale arrangementer både for hele centeret og individuelt i teamene.
Vi har flekstid, hvilket giver en stor frihed i dagligdagen. Du planlægger ferie og fridage med dit team og teamleder.
Om ansættelsesforholdet og forløbet
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer pr. uge til besættelse hurtigst muligt eller senest 1. januar 2025.
Ansøgningsfristen er den 25. november 2024 kl. 12.00. Ansættelsessamtalerne vil blive foretaget løbende. Ansættelsessamtalerne vil foregå på Frederiksberg Rådhus hvor vi også bor til dagligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Der gøres opmærksom på, at vi har en rygepolitik, som betyder, at der ikke må ryges i arbejdstiden.
Vil du gerne vide mere om os, så er du velkommen til at kontakte os. Du kan kontakte teamleder Dino Memic på telefonnr. 2898 3047.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Afdeling: Ydelsescenter og Center for Digital Udvikling og Erhverv
Ansøgningsfrist: 25 November 2024
Placering: Smallegade 1, 2000, Frederiksberg, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: