Uddannelsesansvarlig jordemoder ved Fødeafsnittet Afdeling for kvindesygdomme og fødsler, Regionshospitalet Randers
Region Midtjylland
Ved Regionshospitalet Randers, Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Fødeafsnittet, er en fuldtidsstilling som uddannelsesansvarlig jordemoder ledig til besættelse pr. 1. februar 2025.
Har du lyst til at være en del et fødeafsnit, hvor engagement, nytænkning og et stærkt tværfagligt samarbejde er i centrum?
Vi søger en 3. uddannelsesansvarlig jordemoder, der sammen med de to nuværende uddannelsesansvarlige jordemødre skal varetage opgaverne omkring den kliniske del af jordemoderuddannelsen, samt have en tæt tilknytning til klinikken.
Stillingen indebærer 18,5 timer/uge med uddannelsesansvarlige opgaver og 18,5 timer /uge med klinisk arbejde på fødeafsnittet.
Hvem er vi?
Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler udgør sammen med Børn og Unge, ”Kvinde-Barn Fællesafdeling”. I afdelingen har vi tværfagligt fokus på familiernes forløb gennem graviditet, fødsel og barsel. Dette medfører et tæt dagligt samarbejde på tværs af faggrupper mellem fødeafsnit, barselafsnit og neonatalafsnit.
Afdelingen varetager den kliniske del af uddannelsen for 20 jordemoderstuderende hvert år i tæt samarbejde med UCN i Aalborg. Herudover har afdelingen uddannelsesforløb for udenlandske jordemoderstuderende såvel som læger, reddere og social- og sundhedsassistenter.
Fødeafsnittet varetog i 2023 ca. 2300 fødsler. Vi har klinisk jordemodersupervisor i døgnfunktion. De 65 jordemødre og 3 social- og sundhedsassistenter på afdelingen kan også arbejde på senge- og familieafsnittet, hvor svangre og barselsfamilier er indlagt. Vi har jordemoderkonsultationer fordelt i vores fire samarbejdskommuner og har her et tæt samarbejde med både sundhedsplejersker og socialrådgivere.
Hvad skal du lave?
Med udgangspunkt i studieordningen tilrettelægger I de jordemoderstuderendes kliniske del af uddannelsen.
- Du planlægger og afholder undervisning, prøver/eksamener, forventningssamtaler, midt- og slutsamtaler mv.
- Du sikrer koordinering af den teoretiske og kliniske del af uddannelsen
- Du er kontaktperson for de studerende og deres vejledere, hvilket betyder at du er i tæt kontakt med begge parter i hverdagen
- Du arbejder tæt sammen med UCN i Aalborg, hvor vores studerende kommer fra
- Du holder dig fagligt opdateret og implementerer dette i dit arbejde med de studerende
- Du koordinerer tværfagligt og bidrager til faglig udvikling i afdelingen generelt
Hvem er du? Du er jordemoder og
- mindst 5 års bred klinisk praksiserfaring
- har eller ønsker relevant pædagogisk videreuddannelse på kandidat- eller masterniveau
- har interesse for og erfaring med team- og simulationstræning
- har interesse for uddannelsesområdet – herunder pædagogik og læring samt udvikling af lærings- og undervisningsformer.
- er kreativ, åben og nysgerrig – gerne med mod til at udfordre rammerne
- har visioner for specialet og jordemoderfaget
- kan arbejde selvstændigt og evner at prioritere arbejdstid og opgaver
Vi tilbyder dig
- et alsidigt job med stor grad af selvstændighed
- en uhøjtidelig omgangstone og kort vej fra tanke til handling
- en dygtig og engageret personalegruppe
- et stærkt tværfagligt fællesskab
- en plads i et uddannelsesteam med stærk erfaring og viden
Det praktiske
Ansøgningsfrist tirsdag d. 29. november 2024
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 50 2024.
Oplysninger om stillingen fås ved chefjordemoder Louise Thorup på tlf. 21 13 21 85
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Der skal gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.
Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Fødeafsnittet
Ansøgningsfrist: 29 November 2024
Placering: Skovlyvej 1, 8930, Randers NØ
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: