Få opslag som dette inden alle andre

Ortopædkirurgisk Afdelingslæge/overlæge søges til fagområdet for traumatologi - Region Nordjylland

Region Nordjylland



En stilling som afdelingslæge eller overlæge i fagområdet for traumatologi til Ortopædkirurgisk Afdeling, Hjørring, Aalborg Universitetshospital, ønskes besat 01.03.2025 eller efter aftale.

Ortopædkirurgisk afdeling Hjørring
Ortopædkirurgien Hjørring er en del af den samlede ortopædkirurgi i Region Nordjylland.
Afdelingen i Hjørring varetager funktioner indenfor fagområderne traumatologi, artroskopisk kirurgi og idrætstraumatologi, håndkirurgi, skulder-/albuekirurgi, samt sår-/infektionskirurgi og amputationskirurgi.
Afdelingen har et akut sengeafsnit med 19 stationære senge med tilknyttet sårambulatorie med MDT- og telemedicinsk funktion, en dagkirurgisk afdeling med 10 sengepladser foruden ambulatorie for afdelingens øvrige fagområder. Afdelingen varetager skadestuen, som dækkes ved forvagter og en mellemvagt. Der er traumemodtagelse level II.

Den daglige ledelse i Ortopædkirurgien Hjørring består af en driftsansvalig ledende overlæge, en ledende oversygeplejerske samt en sundhedsadministrativ leder og er kendetegnet ved et tæt samarbejde, der bygger på medarbejderinvolvering og regionens ITOP-værdier (Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme). Der er højt til loftet, og ikke langt fra tale til handling!

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge, som har ønske om at specialisere sig / videre specialisere sig indenfor traumatologi.
Vi forventer, at ansøger sætter fagligheden højt samt evner at samarbejde bredt og på tværs af afdelingen og hospitalet. Ortopædkirurgien Hjørring er regionens 2. største akutafdeling, og fagområdet for traumatologi udgør sammenhængskraften i afdelingen med akutleje, skadestue, skadeambulatorie, traumeambulatorie og deltager i stuegangsaktiviteten.

Vi forventer
Afdelingen har undervisningsforpligtigelse for læger i basis- og hoveduddannelse samt for medicinske studenter inden for ortopædisk kirurgi, hvilket vi tager seriøst.
Der er et stort fokus på uddannelse og læring, og vi forventer, at du deltager både teoretisk og praktisk i undervisningen af afdelingernes læger, studenter og øvrige personale med godt humør og engagement. Vi forventer også, at du har interesse og nysgerrighed for deltagelse i videnskabelige undersøgelser og kvalitetsmonitorering.

Vi tilbyder

  • En stilling med gode muligheder for faglig udvikling og for at erhverve nye kompetencer.
  • For afdelingslæger vil der blive udarbejdet en udviklingsplan i samarbejde med den ledende overlæge med henblik på at opnå overlægekvalificering.
  • Alle speciallæger i regionen har egen uddannelseskonto.
  • En afdeling med god kollegialitet og humoristisk omgangstone.
  • En nærværende driftsansvalig ledende overlæge, som vægter både faglighed og ITOP-værdier højt.

Funktionen
Du vil varetage de opgaver, som ligger i fagområdet i tæt samarbejde med de øvrige speciallæger tilknyttet fagområdet i Hjørring, fagområdet i Aalborg og den ledende overlæge. Derudover vil du i samarbejde med afdelingens øvrige læger indgå i et samarbejde i afdelingen, hvor stuegang, ambulatoriefunktion m.m. varetages på tværs.

Vagtforpligtigelse
Som afdelingslæge indgår du i bagvagtslaget. Bagvagten er døgnvagt med tilstedeværelse.

Som overlæge vil du efter aftale indgå i bagvagt-/bagbagvagtslaget. Bagbagvagten er en rådighedsvagt fra bolig, på hverdage forudgået af dagtidstjeneste.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger / FAS. Der er overfor Regionen oplysningspligt om bibeskæftigelse.
Der indhentes børneattest ved tilbud om ansættelse.
I Hjørring er der mulighed for tjenestebolig tæt på hospitalet, og der er børnepasningsgaranti i Hjørring Kommune.

Ansøgningen
En kort motiveret, elektronisk ansøgning via EMPLY stiles til Charlotte Buch Gøthgen.
Ansøgningsfrist 04.12.24.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50.

Er du blevet nysgerrig på os eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Charlotte Buch Gøthgen [email protected], tlf. nr. 24 7768 93.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2687970//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.