Få opslag som dette inden alle andre

Chefsygeplejerske til Karriere, Vikarer og Kompetenceudvikling på Herlev og Gentofte Hospital

Region Hovedstaden



Har du modet til at nytænke og skabe rammer for konkrete tiltag som kan fastholde, kompetenceudvikle og formidle fleksible ansættelsesformer på et af Danmarks største hospitaler?

Rekrutteringsudfordringer i sundhedssektoren fordrer en ny tilgang til at tiltrække kvalificerede medarbejdere og at skabe attraktive arbejdspladser, hvor medarbejdere og ledere er tilknyttet i mange år.

Herlev og Gentofte Hospital har med sin størrelse, beliggenhed og faglige diversitet et potentiale, som skal dyrkes og udvikles. For at hospitalet skal stå så stærkt som muligt og blive styrket ift. tilknytning og rekruttering af personale, er der brug for en erfaren chef, der kan understøtte den fortsatte udvikling og drift af den interne vikarformidling, kompetenceudvikling og samarbejde på tværs af uddannelsessektorer.

Som chefsygeplejerske vil du referere direkte til en af hospitalets kontaktdirektører, og du vil i tæt samarbejde med Hospitalsdirektionen varetage den strategiske, administrative, økonomiske, faglige og personalemæssige ledelse af afdelingen. Du bliver en del af hospitalsledelsen, hvor I vil få et tæt samarbejde – både i forhold til at implementere regionens strategier samt udfordre det eksisterende og skabe rammer for udvikling og opgaveløsning.

Hospitals pejlemærke ”Godt behandlet” er et fælles strategisk mål for hele hospitalet. Som organisation er ambitionen at alle, både patienter, pårørende og medarbejdere skal opleve, at være godt behandlet. Hospitalet vægter faglighed, sammenhæng og forbedring i arbejdet mod at skabe mest mulig værdi for patienten i mødet med sundhedsvæsenet og du vil blive en del af et stærkt fællesskab i Hospitalsledelsen, hvor Direktion og afdelingsledelser sammen sætter retning og mål for at nå den fælles ambition.

Afdelingens kerneopgaver
Karriereveje for ansatte på hospitalet med henblik på at bibeholde medarbejderressourcerne i organisationen, rådgivning til kommende medarbejdere, herunder studerende og elever hvor der etableres målrettede tilbud fx om studiearbejde via vikarkorpset, samt understøttelse af regionens tværsektorielle indsats for tilknytning af international arbejdskraft.

Vaccination
Afdelingen står herudover for driften af den årlige sæsonvaccination af borgere i hospitalets optageområde, og driver derfor 4 måneder om året vaccinationsklinikker på begge matrikler.

Ét fælles vikarkorps, som understøtter bæredygtig anvendelse af medarbejderressourcer gennem vikararbejde internt på hospitalet, fælles prioritering om vikardækning på baggrund af konkrete behov og nytænkning i rekrutteringen af medarbejdere, studerende og nye faggrupper.

Strategisk kompetenceudvikling, hvor simulation, træning og uddannelse udbydes dér, hvor den har klinisk relevans og hvor behovet er størst, og hvor der skabes tæt sammenhæng mellem de mere formelle uddannelsesinitiativer og hospitalets arbejde med kompetenceudvikling for alle faggrupper. Den kommende sundhedsreform – hvor det nære sundhedsvæsen sættes i fokus – bliver en opgave som afdelingen kan forvente at blive inddraget i.

Se mere på afdelingens hjemmeside.

Om dig
Det er vigtigt, at du

  • kan gå forrest med en strategisk og visionær tilgang med et skarpt blik for udviklingsmuligheder,
  • kan understøtte hospitalets arbejde med on- og crossboarding ved at planlægge uddannelsesindsatser indenfor MVU-området,
  • har visioner for hvordan karriererådgivning kan blive en integreret del af arbejdet med at fastholde medarbejdernes tilknytning til hospitalet,
  • kan rådgive og vejlede hospitalsledelsen ift. strategisk kompetenceudvikling,
  • har solid erfaring med drift og blik for hvordan det fælles vikarkorps fortsat kan vokse,
  • har erfaring med driftsmålsstyring, målopfyldelse og ressourceudnyttelse så det interne vikarkorps kan yde en service, der matcher hospitalets behov,
  • har ledelseserfaring fra arbejde med vaccinationsindsatser,
  • har nemt ved at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer med både interne og eksterne samarbejdspartnere – også når der er forskelligrettede interesser på spil,
  • arbejder ambitiøst, åbent og målrettet med at inddrage kliniske samarbejdspartnere,
  • kan etablere et strategisk samarbejde med uddannelsesinstitutioner, herunder deres og afdelingens kernerolle i onboarding af nye uddannelsessøgende på hospitalet,
  • har det skarpe blik for ledelse af medarbejdere, og at du kan sætte medarbejdernes potentialer i spil,
  • er åben og anerkendende i din kommunikation og tager ansvar for og prioriterer et godt arbejdsmiljø,
  • er visionær, initiativrig, beslutningsstærk og involverende, og
  • har dansk autorisation og dokumenteret ledelseserfaring på chefsygeplejerskeniveau.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil ske i henhold til overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået med Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Stillingen tiltrædes 1. februar 2025.

Yderligere oplysninger om stillingen
Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte vicedirektør Helene Bliddal på telefon 21 99 58 89.

Ansøgningsfrist og proces for ansættelse
Ansøgningsfristen er onsdag den 26. november 2024. Send din ansøgning via annoncelinket her på siden.

Ansættelsessamtaler gennemføres i to runder. Første samtalerunde forventes afholdt den 4. december og anden samtalerunde den 17. december 2024.

Ansøgere, som går videre til anden samtalerunde, gennemfører personprofilanalyse. Dette sker elektronisk, og det forventes, at der gives personlig tilbagemelding ved et møde i uge 49 eller 50.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Henvisningsmateriale

  • Stillingsbeskrivelse
  • Værdier for ledelse i Region Hovedstaden
  • Hospitalets ambition ”Godt behandlet”
  • Fokusområder for Region Hovedstaden
  • Region Hovedstadens ledelsesgrundlag
  • Region Hovedstadens Hospitalsplan 2025

Afdeling: Ny org

Borgmester Ib Juuls vej 1, Herlev

Lokation: Herlev og Gentofte Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2688053//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.