Få opslag som dette inden alle andre

To uddannede pædagoger til Børnehuset Edison (genopslag)

Herlev Kommune



Er du pædagog og har du lyst til at være en del af dagtilbuddet Edison?

Dagtilbuddet Edison i Herlev søger to uddannede pædagoger til vores børnehave med ansættelse fra 1. januar 2025 eller snarest derefter.I Edison har du mulighed for at sætte retning for den pædagogiske praksis sammen med dine kommende kolleger. Vores mange kvadratmeter indbyder til mange forskellige aktiviteter - både til store armbevægelser i vores multisal og til de mere stillesiddende fordybende aktiviteter.

Børnehuset Edison åbnede for de første børn den 17. april 2023 og skal på sigt huse omkring 158 glade børn. Antallet af børn stiger løbende, og derfor søger vi to pædagoger til vores børnehaveteam. Du kommer til at være en fast del af et team, som sammen har ansvaret for pædagogisk udvikling og læring for teamets børn. I hverdagen arbejder grupperne i børnehaven teamorganiseret og vil derfor arbejde tæt sammen som en helhed grupperne i mellem. Organiseringen betyder blandt andet, at den enkelte medarbejders kompetencer og viden kommer alle børn og voksne i teamet til gode.

Vi er beliggende få minutters gang fra Herlev station og den kommende letbane, i Herlevs gamle industrikvarter, som de kommende år gennemgår en stor forandring og kommer til at rumme et stort antal familieboliger og grønne områder.

Så brænder du for den tætte kontakt til børnegruppen, og arbejdet med et pædagogisk læringsmiljø, der giver børnene medbestemmelse og skaber rammerne for trivsel, læring, dannelse og udvikling, så er du måske en af vores kommende medarbejdere.

Om opgaven
Du skal sammen med dine kommende kollegaer arbejde med at udvikle det pædagogiske læringsmiljø, støtte op om og skabe de bedste muligheder for børn og medarbejdere i vores daginstitution. Dette vil foregå i tæt samarbejde med blandt andet ledelsen, ressourcepædagoger, tale-hørekonsulenter og psykologer.

Som medarbejder i Edison kommer du til at indgå som en del af den daglige pædagogiske praksis med udgangspunkt i Den styrkede pædagogisk læreplan. Den styrkede pædagogiske læreplan udarbejdes gennem det første år, af institutionens medarbejdere og ledelse, og revideres løbende i takt med at pædagogikken udvikler sig. Vi vil have et særligt fokus på at inddrage science som en naturlig del af børnenes dannelse og læring.

Derudover kan du forvente at:

  • du skal være og arbejde struktureret. Vi skal skabe lige rammer og muligheder for alle børn, og derfor er det vigtigt at alle grupper går i samme retning.
  • du skal samarbejde tæt med det pædagogiske personale og ledelsen.
  • du bliver del af en fast gruppe bestående af pædagogiske medarbejdere, men at du samtidig er en aktiv rollemodel for dine øvrige kollegaer, hvor der deles viden og kompetencer.
  • du får mulighed for forberedelse og afholdelse af gruppemøder i hverdagstimerne.
  • der afholdes personalemøde en gang om måneden. Personalemøder holdes uden for normal arbejdstid, og der kan ved behov afholdes en personalelørdag/personaleweekend.

Om dig
Som person er du tillidsskabende, arbejder ud fra et børneperspektiv og er omstillingsparat. Derudover ønsker vi os, at du:

  • arbejder ud fra fokus på læringsmiljøerne og ikke kun på det enkelte barn.
  • er opmærksom på børns og egne ressourcer, potentialer og muligheder.
  • har kendskab til ICDP – men ikke et krav.
  • er en god formidler og besidder gode relationelle kompetencer.
  • er robust i en dagligdag, der byder på travlhed, udfordringer og nogle gange uforudsigelighed.
  • har gode samarbejdsevner.
  • kan arbejde inden for åbningstiden 06.30 – 17.00 (kl. 16.00 om fredagen).

Ansøgningsfrist
Sidste frist for ansøgning er den 11. december 2024. Der indkaldes til samtaler løbende. Samtaler afholdes i dagtimerne.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men der er mulighed for at aftale færre timer, hvis du ønsker det. Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Hør mere om stillingerne
Spørgsmål om stillingen kan henvendes til Louise Døssing på 2423 7005 eller Anette Møllgaard Madsen på 2196 3943.

Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Afdeling: Børnehuset Edison

Ansøgningsfrist: 11 December 2024

Placering: Børnehuset Edison / Hørkær, 18, 2730, Herlev

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Herlev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Herlev Kommune

Herlev Bygade 90, 2730 Herlev

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2688102//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.