Strategisk Indkøber — AB-Inventech
AB·Inventech A/S
Strategisk Indkøber
Få et spændende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i en virksomhed med stor vækst og som er leverandør til den grønne omstilling indenfor vindmølleindustrien.
Som strategisk indkøber hos AB Inventech, vil du være en nøgleperson i vores indkøbsafdeling. Du vil sammen med de øvrige kollegaer spille en central rolle i at udvikle, kommercialisere samt eksekvere vores indkøbs- og leverandørstrategi.
Du vil arbejde tæt sammen med vores Chief Supply Chain Officer og andre vigtige interessenter, for at sikre at vores fremtidige indkøb er effektive, innovative og bæredygtige. Stillingen kræver en høj grad af selvstændighed og selvdrevet initiativ. Du skal kunne afslutte opgaver og tiltag, samtidig med at du har fokus på målet og detaljerne.
jobbet
Vi er i en rivende udvikling med stor vækst, som kræver at vores indkøbsfunktion også bliver strategisk funderet. Derfor søger vi en strategisk indkøber, der har prøvet at arbejde med operationelt indkøb og forstår vigtigheden i at dette fungerer optimalt med strategiske initiativer.
De primære ansvarsområder er:
- Udvikling og implementering af strategiske indkøbsinitiativer.
- Vurdering, godkendelse og efterfølgende evaluering af leverandører for at sikre høj kvalitet, pålidelighed og øget strategisk samarbejde.
- Udvikle og sikre kontraktgrundlag med vores vigtigste leverandører.
- Drive projekter vedrørende outsourcing samt international sourcing af varer og komponenter.
- Bidrage til udviklingen af indkøbspraksis, der bidrager til øget bæredygtighed for virksomheden.
- Deltage i operationelle indkøbsopgaver ved spidsbelastninger og fravær.
kvalifi-
kationer
For at kunne begå dig i denne rolle, er følgende vigtigt:
- Det er et krav, at du har solid erfaring indenfor både operationelt og strategisk indkøb.
- Ligeledes er det et krav, at du har erfaring med vurdering, godkendelse og auditering af leverandører i DK samt udlandet.
- Praktisk erfaring med international sourcing samt processer omkring outsourcing er et krav for at kunne bidrage til vores vækst – eks. udarbejdelse af leverandørkontrakter.
- Erfaring med teknisk indkøb er en fordel, men ikke et krav.
- Det er et krav at du kan bidrage til operationelle opgaver, når det er nødvendigt.
- Du skal være dygtig til at samarbejde med dine nærmeste kollegaer samt de vigtigste interessenter.
- Kendskab og viden om ERP, særligt NAV og Business Central vil være en klar fordel.
Hos AB Inventech er ESG, bæredygtighed og miljø vigtige faktorer i vores fremtidige indkøbsstrategier. Som strategisk indkøber vil du være med til at forme og implementere disse initiativer, så vi kan fortsætte med at være en førende aktør inden for innovative og bæredygtige automationsløsninger.
Vi er en virksomhed i forandring, så opgaverne kan variere fra fordybelse til høj opmærksomhed og umiddelbar handling. Derfor et det vigtigt at du har en åbenhed i forhold til den agilitet, der er en del af vores DNA i det daglige. Vi udvikler løbende virksomheden, så vi har brug for en medarbejder, der kan se muligheder i de forandringer og kan omsætte det til handlinger med strategisk indkøb som omdrejningspunkt.
Du skal have en analytisk og struktureret tilgang til opgaverne, du bliver mødt med, hvor du på egen hånd er i stand til at drive opgaver frem til et beslutningsgrundlag for derefter at sikre eksekvering af de besluttede tiltag.
PERSONLIGE EGENSKABER
Vi er en mindre afdeling, hvor samarbejdet i det daglige er vægtet meget højt. Derfor skal du være omgængelig og i stand til at opbygge gode relationer, internt såvel som eksternt. Du skal være engageret og motiveret til at bidrage til afdelingens og virksomhedens vækst og succes.
vi tilbyder
- Et job i en spændende virksomhed med stort vækst, og som er leverandør til den grønne omstilling
- Et innovativt arbejdsmiljø med mulighed for at trække på en bred viden, hurtigt og effektivt, da alle processer er samlet i virksomheden
- Attraktive ansættelsesvilkår
- Ca. 110 dygtige og dedikerede kolleger og et job med mulighed for personlig/faglig udvikling i et godt og uformelt arbejdsmiljø.
ansøgning og CV
Vi glæder os til at modtage din skriftlige ansøgning med CV via QuickApply på Jobindex eller på [email protected] hurtigst muligt.
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Chief Supply Chain Officer, Claus Nørgaard Jensenpå mobil +45 2174 7766.
Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt og vi afholder løbende samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: