Få opslag som dette inden alle andre

KiiltoClean A/S – Indkøbs- og Planlægningschef

GML-HR



Ambitiøs profil med fokus på strategisk indkøb og effektiv planlægning
KiiltoClean A/S – tidligere Plum A/S – har en stærk position på markedet for hygiejneløsninger til det professionelle marked i Norden. KiiltoClean A/S i Assens er en vigtig produktionsenhed i den finske koncern, som også har produktion i Finland.

Vi søger en erfaren indkøbs- og planlægningschef til en nøgleposition, hvor du kommer til at spille en central rolle i udviklingen af virksomhedens supply chain-funktion. Der vil være en god blanding af daglig drift og prioriterede udviklingsprojekter, både i egen afdeling og på tværs i organisationen.

Jobbet
Med reference til direktøren får du ansvaret for både strategisk og operationelt indkøb, S&OP-implementering samt produktions- og bemandingsplanlægning.

Dette omfatter et ledelsesmæssigt ansvar for i alt seks medarbejdere: to indkøbere, en indkøbsassistent, to produktionsplanlæggere og en master data specialist.

En nøgleopgave bliver at løfte det strategiske indkøb og opnå betydelige besparelser via en målrettet indsats i arbejdet med leverandørerne. Denne opgave er placeret hos dig, så du skal være indstillet på en operationel rolle i forhold til strategisk indkøb.

Dine opgaver inkluderer bl.a.:

  • Udvikling af strategisk og operationelt indkøb, herunder varedisponering.
  • Implementering og forankring af koncernens proces for leverandørevaluering.
  • Implementering af S&OP-værktøjer og procesforankring.
  • Implementering af SRM-system.
  • Styrkelse af interne samarbejdsrelationer og ledelse af et team på seks medarbejdere.
  • Optimering af produktionens mandskabsdimensionering.

Du indgår i virksomhedens ledergruppe, det lokale supply chain lederteam samt det globale indkøbsteam, hvor du skal bidrage til at styrke processer og samarbejde på tværs af koncernen. Rollen giver dig mulighed for at præge både interne og koncernrelaterede funktioner i en dynamisk organisation.

Personen
Du kommer med solid praktisk erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med indkøb og planlægning i en produktionsvirksomhed. Det er essentielt, at du har hands-on erfaring med strategisk indkøb, og at du har opnået markante resultater ift. besparelser. Erfaring med S&OP samt operationel planlægning vil være en fordel, men for den rette kandidat kan det tillæres.

Vi ser gerne at du har en kommerciel eller teknisk uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau, men det er vigtigt at understrege at relevant erfaring vægter højere end uddannelsesbaggrund.

Du er en synlig og motiverende leder, som formår at skabe engagement og udvikling gennem involvering og sparring. Du sikrer, at dine medarbejdere performer ved at give vejledning og feedback.

Derudover passer følgende på dig:

  • Dygtig kommunikator, der evner at vinde tilslutning og bred opbakning til dine initiativer.
  • Analytisk skarp, talstærk og med en struktureret arbejdsform som sikre fremdrift i opgaverne,
  • Teamplayer, der bygger stærke relationer i eget team såvel som på tværs af afdelinger. En anerkendende holdspiller som fremhæver teamets præstationer!
  • Gennemslagskraft gennem din integritet.

Du behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau, og har gode IT-færdigheder.

Dine muligheder
Du kommer til at arbejde i en veletableret og ambitiøs virksomhed som er en del af en større international koncern. Virksomheden har både et internationalt præg og en stærk lokal forankring. Værdigrundlaget er stærkt, Work-Life balance prioriteres højt og så tilskyndes medarbejderne til innovation og bæredygtige aktiviteter.

Du får en spændende stilling, hvor du kan bringe dine kompetencer inden for indkøb, planlægning, optimering og ledelse i spil. Forventningen er, at du på respektfuld måde kan skabe forandringer og udvikle organisationen og dermed bidrage til forbedret performance.

Der vil være gode muligheder for at fortsætte din egen udvikling.

Ansøgning
KiiltoClean A/S arbejder sammen med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Konsulent Mads Nielsen hos GML-HR på telefon +45 2364 4649 for at høre mere om stillingen.

Enhver henvendelse behandles fortroligt. Send din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’. Der afholdes løbende samtaler og ansættes, når rette kandidat er fundet.

Om KiiltoClean
KiiltoClean A/S – tidligere Plum A/S – er en del af den finske koncern Kiilto OY, der er grundlagt i 1919, og som i dag opererer i ni lande og beskæftiger ca. 800 mennesker, heraf ca. 95 i Assens. KiiltoClean A/S udvikler, fremstiller og markedsfører hygiejneløsninger, rengøringsprodukter samt førstehjælpsløsninger til det professionelle marked. I Danmark markedsfører de mærkerne Plum og KiiltoC Pro.

Læs mere om KiiltoClean A/S på www.kiilto.dk

11 / 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos GML-HR



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


GML-HR

Fredericiagade 17, 6000 Kolding

GML-HR er et konsulentbureau baseret på høj faglighed, ordentlighed og integritet. Vi arbejder sammen med førende virksomheder inden for de brancher vi fokuserer på. Vi tilstræber høj faglighed og kvalitet i leverancen. Vores ambition er at bygge et langvarigt partnerskab, der virker så godt, at kunderne vil anbefale os til deres netværk.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2688387//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.