Få opslag som dette inden alle andre

Product Owner til digitale gas-services

Energinet



Det danske gastransmissionsnet er under stor omstilling efter udvidelsen med Baltic Pipe, der forbinder gassystemerne i Norge, Danmark og Polen, men også med fortsat indførsel af biogas i transmissionsnettet.

For at sikre en stabil og afbalanceret drift af gasnettet er det essentielt med it-systemer, der fungerer. Vi søger derfor en ny kollega til jobbet som Product Owner for et team, der arbejder med at drifte og udvikle et digitalt driftsplanlægningssystem på gasområdet.

Du sikrer et godt samarbejde og levering af forretningsværdi
På kontoret i Ballerup bliver du ansat med organisatorisk tilhørsforhold i Systemansvar, men du indgår i et meget tæt samarbejde på tværs af forretning og IT. Du bliver en del af et scrum-team, der arbejder agilt og består af fem softwareudviklere, en Scrum Master samt dig som Product Owner. Teamet drifter og udvikler services til at planlægge den operationelle drift og balancere gasnettet, og brugerne af services er fx driftsspecialister og kontrolcenter-operatører.

Som Product Owner kan du se frem til en vigtig rolle, hvor du:

  • har fokus på at forstå og prioritere brugernes og forretningsejernes behov i produktudviklingsarbejdet med henblik på at levere så meget forretningsværdi som muligt
  • bliver en nøgleperson i forhold til interessenter i Energinet og eksterne leverandører og har fokus på løbende dialog og hyppig kommunikation
  • prioriterer og vedligeholder teamets backlog
  • definerer produktvision og udarbejder roadmap
  • tager end2end ansvar for produktet og balancerer driftsstabilitet, teknisk gæld og nyudvikling og sikrer, at produktet overholder eksterne og interne krav til compliance og sikkerhed

Erfaring med Product Owner-rolle
Du er god til at omsætte strategi til mål og klare prioriteter. Du er dygtig til at skabe gode relationer, og du trives med en bred kontaktflade på tværs af organisationen, hvor der er daglig dialog med mange forskellige interessenter, der fx arbejder med balancering af gasmarkedet, driftsplanlægning samt overvågning og styring af gassystemet.

Du kan have enten en forretningsorienteret eller teknisk baggrund, men vigtigst af alt er, at du har erfaring som Product Owner og har et agilt mindset. Det kan være nyttigt at have kendskab til energisektoren, men det er ikke en nødvendighed. Hvis du ikke har indsigt i energisystemer, forventer vi, at du er interesseret i at tilegne dig en masse ny viden. Som person er du initiativ-
rig, nysgerrig og dygtig til at kommunikere. Du trives i et uformelt miljø med plads til forskellig-
heder.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerheds-
godkendelsen.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”søg stillingen”. Ansøgnings-
fristen er 1. december, og vi forventer at afholde 1. samtaler online 6. december. Vi holder
2. samtale på vores kontor i Ballerup 10. december.

Har du spørgsmål til jobbet, kontakt da Product Manager, Birgit Mølvig Søgaard på tlf. 2012 7482 eller Senior Manager, Gitte Schjøtt-Kristensen på tlf. 5167 7902.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Systemansvar, hvis kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.

Lokation: Ballerup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2688619//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.