Få opslag som dette inden alle andre

Bygningsstyrelsen søger en teamleder, der kan bidrage til at understøtte vores udvikling på energiområdet – er det mon dig?

Bygningsstyrelsen



Er styring af tekniske installationer, energimærker og brandeftersyn noget som fanger din interesse? Kan du se dig selv varetage ledelsen af et team på ni medarbejdere med forskellige fagligheder? Så er det måske dig, vi søger!

Velkommen inden for i Bygninger og Energi hos Bygningsstyrelsen

Som titlen afslører, søger vi en teamleder til Bygningsstyrelsens Team Energi, Indeklima og Brand. Teamet er forankret i Bygningsstyrelsens Center for Facility Management og tilhører i daglig tale det område, vi kalder Bygninger og Energi.

Teamet bidrager til at reducere klimabelastningen fra statens arbejdspladser, og opgaverne spænder fra teknisk drift af ejendomme til indeklima og brandsikkerhed. Kombineret med en policyopgave på energiområdet, hvor du bl.a. kommer til at have en udførende rolle med at skrive orienteringssager, kan vi tilbyde en spændende opgaveportefølje. Der er tale om opgaver som ni engagerede medarbejdere arbejder med hver dag, og som de vil glæde sig til at lære dig mere om! Området er vigtigt og spiller en central rolle i Bygninger og Energi. Derfor er det også vigtigt for Centerchef Lars Elisiussen at finde den rigtige teamleder:

"I Bygningsstyrelsen tror vi på, at en god leder har stor betydning for det gode arbejdsliv. Derfor søger vi dig, der både kan skabe gode rammer for medarbejdernes trivsel, alt imens du udvikler og sætter retning for teamet. Og så håber vi på at finde en profil, der har interesse for energiområdet og bygningsdrift".

Hvordan vil din hverdag se ud?

I store træk vil din rolle som teamleder indebære tre opgaver: personaleledelse, driftsledelse og understøttelse af Bygningsstyrelsens udvikling på energiområdet. Mere konkret betyder det, at du har ansvaret for:

  • Trivsel og udvikling på medarbejder- og teamniveau
    Som leder for teamet har du store og små snakke med medarbejderne i løbet af arbejdsdagen, ligesom du afholder 1:1 samt både MUS og de årlige lønsamtaler. Du skal, foruden trivsel, sikre at teamet har de rette kompetencer og ressourcer til opgaverne, og at medarbejderne er motiverede og løbende udvikler sig.
  • Driftsledelse og prioritering af opgaver
    Du bliver ansvarlig for teamets arbejde med KPI'er og styringstavler, og du biddrager løbende med faglig sparring på medarbejdernes opgaver. Det kan fx være sparring på et påbud i forbindelse med en brandkontrol. Det er derfor dig, der hjælper medarbejderne med at prioritere, så I sammen når i mål med opgaverne rettidigt.
  • Policyarbejde
    Du vil løbende skulle holde dig orienteret om ny policy på energiområdet og have en tæt kontakt med vores direktion, Transportministeriets departement og andre interessenter på området ift. perspektiver og konsekvenser for styrelsen. Du vil i den forbindelse skulle være pennefører på orienteringssager og indgå i sagsbehandlingen af regeringssager.
  • Retning og samarbejde på tværs
    I rollen som teamleder er det dig, som sikrer, at der er retning og mål på teamets område, og at I sammen finder en god balance i mellem drift og udvikling. Du vil også skulle samarbejde på tværs af Bygningsstyrelsen og proaktivt spille teamets viden og ressourcer ind i den tværgående opgaveløsning.

Hvad kan du tilbyde os?

Måske er du på udkig efter et job, hvor du kan prøve kræfter med personaleledelse? Eller måske er du allerede teamleder et andet sted og har lyst til et sceneskift? Det vigtigste for os er, at du vil rollen som teamleder, og at du som person er empatisk og har en god portion af nysgerrighed og åbenhed – både i mødet med andre og i din daglige opgaveløsning.

Vi ser derudover, at vores nye teamleder:

  • er en tydelig og konstruktiv kommunikator og varetager interessenthåndtering – både internt og eksternt
  • har relevant kendskab til rammerne for offentlig forvaltning – herunder politisk, økonomisk og juridisk forståelse
  • har gode skrivefærdigheder – herunder at formidle komplekst fagligt stof på en forståelig måde
  • er fagligt velfunderet – gerne inden for flere af teamets områder
  • kan understøtte samarbejde på tværs – herunder afstemme ressourcer, roller og ansvar i tværgående opgaver

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi forventer, at løn- og ansættelsesvilkår sker som chefkonsulent med personaleledelse efter overenskomst for Akademikere i staten. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.

I Bygningsstyrelsen arbejder vi aktivitetsbaseret. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen. Du kan læse mere om det

HER
.

Interesseret?

Vi ved at det tager både tid og energi at søge et job. Derfor er du mere end velkommen til at række ud til vores Centerchef Lars Elisiussen på tlf. 41 70 11 33 eller teamleder Mikkel Uldall Egebæk, der tidligere har været leder for teamet, på tlf. 41 70 11 36, såfremt du er nysgerrig på at høre mere eller stadig sidder tilbage med nogle spørgsmål. Du er også velkommen til at sende dem en SMS, så ringer de tilbage til dig!

Videre proces

Er du klar til at sende din ansøgning afsted? Så send os dit CV, ansøgning og eksamenspapirer via linket til højre inden ansøgningsfristen

søndag den 1. december kl. 23:59
. Du modtager en kvittering via mail, når vi har modtaget din ansøgning. Vi glæder os til at lære dig bedre at kende!

Vi forventer at afholde første runde samtaler i uge 49 og anden runde samtaler i uge 51. Du kan forvente, at der som led i processen vil indgå et testforløb, hvis du går videre til 2. samtale.

Vi håber at kunne byde dig velkommen og inden for i Bygningsstyrelsen pr. 1. februar 2025.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bygningsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bygningsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Bygningsstyrelsen er statens største ejendomsvirksomhed, bygherre og leverandør af statslige arbejdspladser.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2688727//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.