Få opslag som dette inden alle andre

TV2.dk søger journalister, der elsker at dække de største historier i Newsroom

TV 2 DANMARK A/S



København

Snarest muligt

Som nyhedsjournalist på TV2.DK er du med til at dække de største begivenheder i det danske samfund og verden omkring os. Og gennemslagskraften er stor med 1,3 millioner daglige brugere.
Om rollen
På TV2.dk er vi på jagt efter flere dygtige nyhedsjournalister. Måske motiveres du af at skrive den bedste liveblog eller brænder for at skrive de længere perspektiver og formater. Det kan også være, at du har erfaring med eller gerne vil begge dele. Fælles er dog, at du elsker nyheder og livet i newsroom.

Du skal løbe hurtigt og forrest, når dagsordenen kræver det. Både når Børsen brænder, og når Donald Trump gør comeback i Det Hvide Hus. Og så skal du kunne holde hovedet koldt og gribe alle slags bolde, når en stor nyhed rammer.

I hverdagen vil du dække de store dagsordener i liveblogs, nyhedsartikler og perspektivhistorier. Du vil arbejde tæt sammen med vores store nyhedsorganisation: lige fra vores indsamlingshold og reportere ude i marken til TV 2s korrespondenter rundt omkring i verden. Det kan være Lotte Mejlhede i USA eller Rasmus Tantholdt i Mellemøsten.

Vi sætter også stor pris på originale historier på TV2.dk. Har du en god idé, kan du få tid til at dyrke den. Måske kan den endda udkomme på tværs af TV 2s platforme. På TV2.DK har vi også vores egne særlige satsninger. Vores perspektivartikler udfolder eller udfordrer de store dagsordener, mens vores håbefulde nyheder skal være med til at give danskerne et mere balanceret billede af den verden, vi lever i.

Om dig
Du skal være uddannet journalist eller have en anden relevant uddannelse for at søge stillingen. Vi forventer, at du har konkret erfaring med digital nyhedsjournalistik og har som førsteprioritet at blive en del af vores newsroom.

Vi forestiller os, at du enten har erfaring med liveblogs inden for nyhedsgenren eller er erfaren i at skrive perspektiverende historier på den aktuelle nyhedsdagsorden. Det er vigtigt, at du møder op med idérigdom og kan levere inden for deadline. Og så har du talent for at finde den helt rigtige kilde, der giver både indsigt og overblik.

Din arbejdsplads vil være på vores kontor på Teglholmen i København.

Om redaktionen
TV2.DK’s nyhedsredaktion i København består af cirka 30 journalister. Sammen med redaktionen i Odense leverer vi indhold til den digitale platform. Sammen udkommer vi fra tidlig morgen til sen aften. Derfor skal du være indstillet på skæve arbejdstider. Redaktionen i København arbejder fortrinsvist i morgen- og dagtimerne samt i weekender.

Samarbejde, sparring, udvikling og trivsel er altafgørende for, at vi lykkes. Derfor søger vi en journalist, der spiller med på holdet og sætter en ære i at være en god kollega for både journalister og redaktører.

På TV2.DK har vi stor opmærksomhed på at udvikle den enkelte journalist. Der er altid flere redaktører på arbejde samtidig, så der er overskud til sparring. Du vil også have løbende udviklingssamtaler med din redaktionschef.

Redaktionen samles tilmed til månedsmøder med faglige oplæg, diskussioner eller øvelser. Vi afholder også teamdage med sociale aktiviteter. Du vil i det hele taget blive en del af en redaktion med et godt sammenhold. Vi forventer ligeledes, at du bidrager positivt til fællesskabet.

TV 2 som arbejdsplads
TV 2 Danmark er en public service-virksomhed med store digitale målsætninger og en mangeårig solid position i det danske mediebillede. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, TV2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat.

Som en moderne virksomhed ønsker vi at skabe en rummelig arbejdsplads for vores dedikerede medarbejdere. Medarbejdernes trivsel er vigtig for, at vi hver dag kan udkomme med vores indhold og samle danskerne om alt fra store sportsbegivenheder til aktuelle emner om samfundet omkring os. Derfor arbejder vi hver dag med at skabe de bedste rammer for de mange fagligheder, vi har på TV 2. Med fokus på ligestilling, inklusion og trivsel ønsker vi at tiltrække en mangfoldig blanding af talenter, der vil være med til at udvikle fremtidens TV 2.

Søg jobbet
Du sender din ansøgning med CV via formularen nedenunder. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når de rigtige kandidater er fundet.

Vi vil gerne have velskrivende journalister på TV2.DK. Har du eksempler på artikler, der viser solide formidlingsevner, så vedhæft dem i ansøgningen.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Nikolaj Albrectsen
Redaktionschef, TV2.dk

[email protected]

51563372

Show more

Ida Bischoff
Redaktionschef, TV2.dk

[email protected]

29938773

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TV 2 DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2688749//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.