Ejendomsmester, Lyngby
DAB - Dansk Almennyttig Boligselskab
Lyngby almennyttige Boligselskab, der administreres af DAB, søger en dygtig ejendomsmester til at gå forrest i udvikling, drift og vedligeholdelse af selskabets seks boligafdelinger; Degnebakken, Uglemose, Lystoftehuse, Lystoftevænget, Bøgeparken og plejeboligafdeling Bredebo, der tilsammen udgør 592 boliger. Har du et godt overblik, høj faglighed, praktisk sans og gode ledelseskompetencer såvel strategisk som praktisk, er du den vi søger.
I dit arbejde skal du
- Fungere som daglig leder for ni dygtige medarbejdere
- Være proaktiv i forhold til optimeringsforslag for såvel strategiske ledelsesopgaver som den daglige drift
- Være ansvarlig for kontakten med beboerne i afdelingerne samt eksterne samarbejdspartnere
- I samarbejde med DAB’s driftschef indhente tilbud og udarbejde oplæg til 30 årig vedligeholdelsesplaner og forbedringsarbejder
- Være opsøgende i forhold til optimering af afdelingernes bygninger og udearealer
- Sammen med dine kolleger sikre en tilfredsstillende pleje og renholdelse af afdelingernes grønne områder og bygninger, samt føre tilsyn med udførte arbejder
- Samarbejde med og servicere beboerdemokratiet i alle afdelinger - der vil være møder uden for almindelig arbejdstid
Ledelseserfaring
Din vigtigste prioritet er at skabe følgeskab og sikre samarbejde både med medarbejdere og beboerdemokratiet i alle ejendomskontorets afdelinger. Du skal være i stand til at kommunikere på et hverdagssprog med forskellige mennesker. Du har gode evner indenfor ledelse, budgetlægning, strukturering og kan sikre systematisering af arbejdsgange.
Det er også vigtigt, at du kan prioritere og bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag med mange aktører. Du besidder derfor et godt overblik og har en udpræget sans for planlægning og struktur.
Der er ikke krav om en specifik uddannelsesmæssig baggrund, men har du branchekendskab fra den almene boligsektor, og kender du til lovgivningen på området, er du godt stillet. Det er vigtigt, at du har erfaring med samarbejde med frivillige bestyrelser eller har mod på at få det.
Du har kørekort til personbil og kan fremvise en tilfredsstillende straffeattest på forlangende, ligesom du har en ren børneattest.
I DAB går redelighed, effektivitet og omsorg for beboerne hånd i hånd med udvikling af boligområderne og et tillidsfuldt samarbejde mellem bestyrelserne, ejendomsfunktionen og administrationen.
Af os får du varierende arbejdsopgaver, gode kolleger og en uformel omgangstone. Du kan i dit daglige arbejde trække på de mange faglige kompetencer i DAB. Du får kontakt med afdelingernes beboere og beboerdemokrati. Du får mulighed for at deltage i relevante kurser og videreuddannelse.
Ansættelse sker på individuelle vilkår og løn sker efter kvalifikationer.
Vil du vide mere, så klik her og læs om Lyngby almennyttige Boligselskab eller kontakt områdeleder Carsten Rasmussen på 40 60 47 40 eller driftschef Dennis Jørgensen på 20 80 40 63 for yderligere oplysninger om stillingen
Send din ansøgning og CV snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, og lukker annoncen, når den rette kandidat er fundet.
Tiltrædelse snarest muligt.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: