Få opslag som dette inden alle andre

Adjunkt til ISK

Forsvaret



Europas sikkerhedspolitiske udvikling og heraf det strategiske billede er under hastig udvikling i disse år, hvilket stiller nye krav til fremtidens Forsvar og særligt fremtidens officerer. Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier (ISK) søger derfor pr. 1. januar 2025 en visionær adjunkt til undervisning og forskning i europæisk sikkerhed og forsvar, med særlig fokus på EU’s forsvarsdimension, herunder dets industripolitiske dimension, EU's militære missioner og komplementariteten mellem EU og NATO.

Om os
I ISK bedriver vi forskning, udvikling, rådgivning og formidling med henblik på uddannelse af Forsvarets officerer og skabelsen af militært relevant viden af højeste kvalitet. Vores faglige indsatsområder er særligt militær strategi, krigshistorie, krigsteori og kulturforståelse. Vi har en ambitiøs og målrettet tilgang til vores opgaveløsning og fokus på at skabe trivsel blandt vores medarbejdere.
ISK består af såvel militære som civile akademiske medarbejdere. Hertil kommer studentermedhjælpere og praktikanter.

Om stillingen
Konkret indebærer stillingen undervisning og supervision af officerer på bachelor- og kandidatniveau i fag med et militærstrategisk sigte. Ud over at levere undervisning af høj kvalitet , skal du skabe internationalt anerkendt forskning om EU’s forsvarsdimension, herunder dens vekselvirkning med dansk forsvars- og sikkerhedspolitik og implikationerne for Forsvaret. Dette kan eksempelvis være forskning i betydningen af EU’s forsvarsdimension for Danmarks evner til at opbygge militære styrker eller EU’s sikkerhedssamarbejde og stabiliseringsbestræbelser i sine nærområder, særligt det post-sovjetiske rum. Din specifikke forskningsdagsorden vil blive fastlagt i gensidig dialog med din nærmste leder.
Du vil ligeledes skulle støtte Forsvaret og andre offentlige myndigheder med rådgivning og formidling indenfor dit ekspertiseområde. Du skal være indstillet på en vis rejseaktivitet i ind- og udland og perioder med høj arbejdsintensitet og mange bolde i luften.

Stillingen er et adjunktur, hvorfor det forventes, at du inden for en treårig periode opnår en positiv lektorbedømmelse.
Du skal sikkerhedsgodkendes til hemmeligt for at kunne bestride stillingen.

Om dig
Du har en ph.d.-grad inden for et relevant område med mindst tre års relevant erfaring med uddannelse og forskning i dansk forsvars-og sikkerhedspolitik, EU's forsvarsdimension eller militærstrategiske problemstillinger, herunder de sandsynlige trusler og modstandere NATO står overfor.
Vi ser desuden gerne, at du har erfaring med at begå dig i relevante nationale og/eller internationale sikkerhedspolitiske netværk, og at du trives med at samarbejde forskellige fagligheder – herunder både at trives med civile og militære kollegaer.
Vi forventer endvidere, at du har kendskab til Forsvaret og dets institutioner. Det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til danske internationale militære engagementer generelt herunder et kendskab til NATO som organisation og dets rolle i dansk sikkerhedspolitik.

Der vil blive lagt vægt på, at du har erfaring med at arbejde i mindre teams og kan udvise fleksibilitet i forhold til forestående opgaver, at du er en holdspiller samt at du kan bevare overblikket i pressede perioder. Vigtigst af alt er, at du er hurtig til at sætte dig ind i nyt stof og generelt har en positiv indstilling til udfordrende arbejdsopgaver, som du ikke nødvendigvis har erfaring med.
Du skal have dokumenterede pædagogiske og formidlingsmæssige evner, herunder erfaring med undervisning på kandidatniveau. Det er ligeledes en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med myndighedsbetjening.

Stillingen forudsætter, at du mestrer engelsk mundtligt og skriftligt, da en betydelig del af centrets arbejde fokuserer på formidling med internationale konflikter og sikkerhedssamarbejde med internationale institutioner. Det vil også styrke dit kandidatur, hvis du derudover behersker et andet europæisk hovedsprog.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer, vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som adjunkt/lektor ved Forsvarsakademiet, vil du desuden blive omfattet af det til enhver tid gældende cirkulære om protokollat om visse ansættelsesvilkår for civilt ansatte forskere med og uden undervisningspligt og civilt ansatte akademiske lærere ved Forsvarsakademiet.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Såfremt du ønsker at høre om stillingen, er du velkommen til at kontakte KTCH Niels Bo Poulsen. [email protected].

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.

Ansøgningsfristen er 7. december. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt snarest muligt derefter.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Ansøgningsbrev
    • Dokumentation på kvalifikationer og fuldt CV
    • Dokumentation på international og national videnskabelig publikation
    • Dokumentation på undervisningserfaring
    • Evt. dokumentation på samarbejds- og formidlingserfaring
    • En publikationsliste med *markering for vedlagte publikationer (max. 5).
    • Kopier af publikationer markeret med *I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket, hvor du bedes vedhæfte ansøgningen og CV.
Øvrige bilag jf. ovenstående bedes fremsendt pr. mail til [email protected]
Ansøgninger som ikke opfylder ovennævnte krav, vil ikke komme i betragtning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Afdeling: Lautruphøj 8, Ballerup

Lokation: København, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2688861//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.