Få opslag som dette inden alle andre

Sektionschef til Psykologfaglig Udvælgelsessektion i Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Forsvaret



Center for Tiltrækning og Uddannelse under Forsvarsministeriets Personalestyrelse søger en erfaren og dedikeret sektionschef til den Psykologfaglige Udvælgelsessektion. Som sektionschef får du en central rolle i at sikre, at forsvaret udvælger de mest egnede kandidater gennem målrettet psykologisk testning og udvælgelse.

Om os
Den Psykologfaglige Udvælgelsessektion er - sammen med de andre sektioner der udgør Forsvarets Selektion - placeret i København på Nyholm, omgivet af byens historiske og naturskønne omgivelser med udsigt til Amalienborg og Operaen. Sektionen har en central rolle i at teste og udvælge kandidater til Forsvarets og Beredskabsstyrelsens uddannelser samt faste militære stillinger. Sektionen består af 13 fastansatte og 25 timeansatte psykologer, og vores tværfaglige selektionsteam inkluderer både læger, sygeplejersker, kontorassistenter og militære medarbejdere, der samarbejder tæt for at sikre en helhedsorienteret tilgang til udvælgelsen.

Om stillingen
Den 1. januar gennemfører Centeret en større omstrukturering, hvor du får en vigtig rolle i at forme og lede de kommende forandringer. Som sektionschef bliver du ansvarlig for den daglige ledelse af sektionens 13 fastansatte og 25 timeansatte psykologer – en gruppe karakteriseret ved høj faglighed, ansvarsfølelse og bred erfaring. Din opgave bliver, at understøtte og udvikle denne høje standard gennem faglig sparring og opretholdelse af et sundt og motiverende arbejdsmiljø.

Du vil spille en afgørende rolle i at:

  • Sikre og videreudvikle kvaliteten i de psykologfaglige udvælgelsesmetoder for Forsvarets ca. 40 forskellige uddannelser.
    • Behandle henvendelser fra borgere, samarbejdspartnere og myndigheder, samt varetage presseforespørgsler og kommunikation med Forsvarsministeriets departement.
    • Indgå i arbejdsgrupper, hvor du bringer din psykologfaglige ekspertise i spil inden for og uden for dit direkte ansvarsområde.Denne rolle kræver også tæt samarbejde med de øvrige sektionschefer, hvor du vil bidrage til et konstruktivt tværfagligt samarbejde og sammenkoble det psykologfaglige perspektiv med lægefaglige og militære vurderinger.

Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet psykolog og har erfaring med ledelse. Kendskab til udvælgelsesprocessen inden for Forsvarsministeriets område er en fordel, men vigtigst er din evne til at reflektere over egen praksis og aktivt bringe dine medarbejderes kompetencer i spil. Du motiverer dine medarbejdere og skaber rammer, der gør dem i stand til at yde deres bedste, samtidig med at du formår at balancere mellem ledelse og tillid.

Som leder er du en katalysator for et godt samarbejde både internt i sektionen og eksternt over for vores samarbejdspartnere. Du værdsætter åbenhed og inddragelse, og du arbejder aktivt for at sikre gennemsigtighed, forståelse og ejerskab for de processer og metoder, der ligger til grund for vores udvælgelsesarbejde.

Du trives i et dynamisk miljø, hvor opgaver og prioriteter kan skifte hurtigt. Du bidrager til en positiv og engageret atmosfære og bringer en konstruktiv tilgang til udfordringer og løsninger. Samtidig evner du at navigere i et komplekst felt, hvor beslutninger og faglige vurderinger løbende kan udfordres.

Det er vigtigt, at du ser dig selv som en del af et tværfagligt ledelsesteam med fælles ansvar for at løse den unikke udvælgelsesopgave for Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter det gældende cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten. Stillingen er en chefkonsulent med personaleledelse og basislønnen er 52.704,54 kr. pr. måned. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen. Der er til stillingen tilknyttet en fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokostpause. Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2025.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysninger om arbejdets indhold og vilkår kan du få ved at henvende dig til kontorchef, kommandørkaptajn Sune Lund tlf. 3266 5007.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR-konsulent Birgit Jepsen på tlf. 7281 9183.

Ansøgningsfrist er den 26. november 2024.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Afdeling: Lautruphøj 8, Ballerup

Lokation: København, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2688869//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.