Få opslag som dette inden alle andre

Seniorøkonom med udviklererfaring til videreudvikling af ejendomsvurderinger

Vurderingsstyrelsen



Vil du spille en central rolle i implementeringen og videreudviklingen af verdens mest model- og datadrevne ejendomsvurderingssystem? Er du stærk til statistiske analyser og til at arbejde med store mængder data? Har du erfaring fra ejendomsbranchen og evt. med værdiansættelse af erhvervsejendomme? Så kan du være den seniorøkonom, vi søger.

Danmark er i transition til at få verdens mest model- og datadrevne ejendomsvurderingssystem, hvor danskerne får mere retvisende og ensartede ejendomsvurderinger. Danmark har ca. 1,7 mio. ejerboliger og ca. 0,5 mio. erhvervsejendomme. Langt hovedparten af disse ejendomme vil fremover skulle have en modelbaseret ejendomsvurdering uden yderligere sagsbehandling. Derfor er kvaliteten af de kvantitative vurderingsmodeller helt afgørende for fremtidens ejendomsvurderinger.

Vurderingsmæssig sammenhæng mellem modeller og processer
Som seniorøkonom i kontoret Modeludvikling og Økonomisk analyse vil du bidrage til, at første generation af vurderingsmodellerne udvikles færdig og sikre videreudvikling af de kommende generationer af modeller. Det vil bl.a. kræve, at erfaringerne fra implementeringen af første generation af modellerne bliver indarbejdet i de kommende generationer. Du får derfor en central rolle i løsningen af tværfaglige opgaver, hvor du sikrer, at der er vurderingsøkonomisk sammenhæng mellem modellerne og processerne for vurdering af ejendomme i det nye vurderingssystem.

Du bidrager til implementering af videreudvikling af vurderingsmodellerne med statistiske og økonomiske analyser og deltager i test af modellerne. Du får ansvar for færdig- og videreudvikling af erhvervsvurderingsmodellerne og for at både udviklere, økonomer, kravstillere mv. er koordinerede. Derudover får du ansvaret for statistiske analyser og kvalitetssikring af de løbende vurderinger, herunder godkendelse af vurderingsmodeller og forslag til forbedringer.

Vi forventer, at du oparbejder et overblik over vurderingsprocessen helt fra, at data om ejendomme modtages og til vurderingerne er færdige og skal bruges til beskatning. Du vil med din procesforståelse og udarbejdelse af samfundsøkonomiske analyser bidrage til implementering og videreudvikling af vurderingsmodellerne.

Om dig
Du er uddannet cand.polit., cand.oecon. eller har en anden samfundsfaglig videregående uddannelse, der har givet dig stærke metodiske og analytiske kompetencer, og du må også gerne have en ph.d. Du har kendskab til statistiske programpakker som R, SAS eller tilsvarende, og har arbejdet med avancerede kvantitative analyser, programmering eller lignende. Det er desuden en fordel, hvis du har praktisk erfaring med værdiansættelse af erhvervsejendomme og formidling af et komplekst, fagligt område.

For at få succes i jobbet er du herudover:

  • god til at samarbejde og skabe relationer på tværs af fagligheder
  • god til at skabe overblik over komplekse problemstillinger
  • løsningsorienteret med fokus på at sikre fremdrift og skabe resultater
  • struktureret på et metodisk højt niveau med fokus på at levere resultater af høj kvalitet
  • en skarp kommunikator i både skrift og tale.

Om os
Du bliver en del af kontoret Modeludvikling og Økonomisk analyse, hvor du får ca. 17 kolleger, der har samfundsøkonomisk eller naturvidenskabelig baggrund.

”Det skal være sjovt at gå på arbejde, og jeg giver ansvar, plads og medbestemmelse” fortæller kontorchefen Søren Hauskov Pilgaard og fortsætter ”Du kan se frem til at arbejde i et dynamisk miljø, hvor vi lægger vægt på et godt sammenhold med plads til humor og en uformel omgangstone, samtidig med, at vi får nye idéer, tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os.”

Du bliver en del af en proces, hvor Vurderingsstyrelsen er i fuld gang med at udbygge et stærkt model-, data- og økonomisk-analytisk kraftcenter.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 27. november 2024. Vi forventer at holde samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef for Modeludvikling og Økonomisk analyse Søren Pilgaard på tlf. 2856 8281 eller souschef Trine Ejsing på tlf. 7237 9032.

Der kan indgå personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen. Forud for ansættelse indhentes referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Lindevangs Allé 8, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om ansættelse i Vurderingsstyrelsen her.

Lokation: Lindevangs Alle 8, 2000 Frederiksberg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vurderingsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vurderingsstyrelsen

Ny Østergade 9-11, 4000 Roskilde

Det er vores opgave at udarbejde vurderinger af alle landets ca. 1,7 millioner ejerboliger og ca. 0,5 millioner andre ejendomme, herunder ca. 400.000 erhvervsejendomme og ca. 100.000 landbrugs- og skovejendomme.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2688940//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.