Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeut eller ergoterapeut søges til nyopstartet OPUS team Syd, psykiatrien Syd

Region Sjælland



Er du fysioterapeut eller ergoterapeut og drømmer du om, at arbejde med unge voksne i ambulant OPUS team Syd – så kig her!
Motiveres du af at gøre en forskel for unge mennesker med førstegangspsykose og hvor omdrejningspunktet er samarbejde med familie, netværk og tværfaglige samarbejdspartnere? Så søger vi netop dig, til vores nyopstartede OPUS team Syd.

Vi ved, at kroppen er tæt forbundet med sindet og det kan komme til udtryk i kroppen, når man psykisk er ude af balance. Derfor søger vi en fysio- eller ergoterapeut med netop denne ekspertise.

Hvem er vi?
OPUS behandlingen har indtil nu være organiseret under F-ACT teams i regionen, men som noget nyt og som led i regeringens 10-årsplan for psykiatrien, oprettes OPUS nu som selvstændige teams med egen ledelse. OPUS team Syd, varetager behandlingen af patienterne i kommunerne Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland.

Teamet består indtil videre af en overlæge og oversygeplejerske samt fem erfarne og kompetente OPUS behandlere. Teamet har en høj faglighed og alle brænder for hjælpe patienterne til, at leve et meningsfuldt og bidragende liv. Ambulatoriet har åbent i dagtiden i hverdagene.

OPUS-behandlingen er et recoveryorienteret tilbud til unge voksne, der har fået psykose eller psykoselignende symptomer for første gang.

Tilbuddet retter sig mod aldersgruppen 18-35 år. Forløbet er ambulant og varer i 2 år.

Hvorfor har vi brug for dig?
Når mennesker rammes af psykisk lidelse, kan det ofte komme til udtryk i fysisk form som fx uro, rastløshed, søvnproblemer, angst eller måske en følelse af, at krop og sind slet ikke hænger sammen. Nogle har svært ved at opretholde hverdagsaktiviteter som fx den daglige struktur, husholdning, deltagelse i meningsfulde aktiviteter mm. Som fysio- eller ergoterapeut er du med til at undersøge og afhjælpe disse udfordringer.

Vi søger en fysio- eller ergoterapeut med en bred klinisk erfaring, gerne indenfor psykiatrien. Du vil som de andre OPUS behandlere have kontaktpersonsfunktion og blive tilknyttet 14 patienter. Udover at anvende din monofaglige viden i samarbejde med den unge, vil der også blive brug for, at du deler din faglige viden med dine kollegaer, fx ved behandlingskonferencer eller lægesamtaler. Det vil det være muligt, at du på sigt kan oprette fx en gruppe eller et tilbud, hvor din faglighed kan få fokus. Det kunne fx være en krops-, motions-, sansegruppe eller måske noget helt fjerde som du kunne finde meningsfuldt og som patienterne kan få glæde af.

Du skal besidde gode samarbejdsevner og kunne lide, at arbejde tæt sammen med den unges pårørende og øvrige netværk herunder f.eks. skole/job, støttekontaktperson, egen læge, bosted, kommune mm. Du vil i perioder skulle facilitere gruppeforløb sammen med en kollega. Det kunne være psykoedukation, social færdighedstræning eller flerfamiliegruppe, som er integrerede gruppetilbud i OPUS forløbet. Hvis ikke du har erfaring med dette, tilbydes du naturligvis introduktion hertil. Derudover skal du forvente, at du skal kunne følge op på patientens medicinske behandling og evt. bivirkninger.

Vi ønsker at du kan og vil bidrage med flere eller dele af følgende kompetencer:

  • Udarbejdelse af sanseprofiler
  • Erfaring med sanseintegration
  • Erfaring med kropsterapi
  • Udarbejdelse af genoptræningsplaner (GOP) særligt rettet mod psykiatriske problemstillinger
  • Genoptræning meningsfulde aktiviteter defineret af patienten
  • Genoptræning af sociale og kognitive færdigheder samt funktionsniveau

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med mulighed for opstart allerede d. 01.01.25 eller snarest derefter. Ansættelsen er gældende efter overenskomst. Din arbejdstid forventes at være kl. 08-15.30 man-tor og kl. 08-15 fredag.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 11. december 2024. Du bedes sammen med din ansøgning uploade CV og relevante uddannelsesbevis.

Hvis du har brug for at stille spørgsmål eller gerne vil vide mere om stillingen er du velkommen til, at kontakte oversygeplejerske Rie Hansen på tlf. 21 44 57 73 eller på mail [email protected].

I forbindelse med ansættelse skal der, jf. Regionernes politik herom, indhentes straffeattest.

I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.

PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien Syd.

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Rie Hansen

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
21445773

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Vordingborg

QUICKNR.
038276

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
13. november 2024

ANSØGNINGSFRIST
4. december 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2688988//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.