Paid Search Manager
iProspect Danmark A/S
Job Description:
Vil du være en del af Danmarks førende Performance Marketing Bureau og arbejde med en bred vifte af digitale opgaver på nogle af Danmarks største brands? Så er det netop dig, vi leder efter!
iProspect Aarhus søger netop nu en person til at udfylde rollen som Paid Search Manager.
Som person er du analytisk stærk, proaktiv, løsningsorienteret og elsker at arbejde med betalt søgeordsannoncering. Du kan derudover godt lide kundedialog og sætter en ære i at løse de udfordringer, du sættes over for. Du er en teamplayer og gør gerne en ekstra indsats for at løse opgaverne.
Kan du sige ja til ovenstående, så kan du til gengæld blive en del af Danmarks stærkeste og mest ambitiøse performance marketing team, der altid stræber efter at udvikle hinanden faglig såvel som personligt.
Vi vil ikke bare udfordre hinanden og vores kunder, men skubbe til standarderne i branchen og udvikle performance marketing til det næste niveau. Vi er en dynamisk organisation som sætter pris på nye idéer og input fra alle, så vi sammen kan blive bedre.
Dette gør vi som del af et stort og dynamisk hus, Dentsu, der samarbejder på tværs af alle mediekanaler gennem vores søsterbureauer Carat, dentsu x og Isobar.
Ansvarsområder
- Opsætning af kampagner i Google Ads, Microsoft Ads m.fl., samt udvikling af paid search-strategier for egen kundeportefølje
- Planlægge, styre og eksekvere SEM-kampagner baseret på aftalte KPI’er
- Daglig brug af værktøjer, f.eks. Google Analytics og SA360
- Tæt dialog med diverse annoncører og samarbejdspartnere
- Stå for ugentlig og månedlig rapportering på egen kundeportefølje
Kompetencer
- Evnen til at håndtere og analysere datasæt samt udarbejde anbefalinger derudfra
- Du har en naturlig analytisk tilgang og god forståelse for tal
- Evnen til at tage lederskab over egne opgaver og prioriteringen af dem
- Evnen til at navigere i et dynamisk og spændende miljø
- Du er glad for dialog med kunder og kan rådgive dem om SEM ift. deres forretning.
- Grundforståelse for digitale medier
- Kendskab til Excel
- Høj integritet og selvstændighed kendetegner dig
- Du evner at køre flere projekter sideløbende og levere resultater
- Du er nysgerrig over for nye teknologier – og er fan af at test og udvikling
Kvalifikationer
- Du har et stort personligt drive og er passioneret omkring digital markedsføring og digitale tendenser generelt.
- 1-3 års erfaring med eksekvering af SEM-kampagner fra bureau eller in-house hos en annoncør
- Du har en bachelor eller kandidat inden for et relevant område
- Velformuleret på dansk og engelsk
Vi tilbyder dig
- Gode udviklings- og karrieremuligheder
- Oplæring og certificering i digitale medier – med primær fokus på søgemaskiner
- Fagligt inspirerende miljø med en bred kontaktflade til vores andre bureauer i huset
- Dygtige og engagerede kollegaer, der brænder for det, de laver.
- Morgenmad, frokostordning og adgang til Seier Fitness.
- Fredagsbar, sociale arrangementer og sjove fester.
- Pension og sundhedsforsikring gennem PFA.
Hvem er iProspect?
I iProspect og dentsu rådgiver vi vores kunder - på tværs af medier og marketing - med at styrke deres tilstedeværelse og relationer til deres kunder gennem stærke kommunikationsløsninger. Herigennem bidrager vi til, at vores kunder vækster deres forretning. På tværs af vores tre Lines of Business: Media, Creative og Customer Experience, samler vi de dygtigste eksperter inden for medier, strategi, kreativitet, performance, CXM, data og teknologi.
Dentsu International har over 70.000 ansatte i 143 lande. I Danmark er vi 550 dedikerede medarbejdere, fordelt på kontorer i Christianshavn, på Vesterbro og på vores kontor i Aarhus. Danmark repræsenterer en række af vores globale brands, herunder Merkle, Carat, iProspect og dentsu X samt vores interne brands dentsu data services og Amplifi.
Skal du med på holdet?
Send os dit CV og en motiveret ansøgning på dansk ved at trykke på ”apply”. Husk at vedhæfte begge dokumenter.
Vi holder samtaler løbende, så vent ikke for længe med at søge.
Vi glæder os til at høre fra dig!
#LI/iProspect #LI/Dentsudenmark #LI/onsite
Location:
Aarhus
Brand:
Iprospect
Time Type:
Full time
Contract Type:
Permanent
Location: Aarhus C - Åboulevarden 18, 2. sal
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: