Studentermedhjælper til Dataenheden i Center for Økonomi
Region Hovedstaden
Kunne du tænke dig at arbejde i et stort centralt datawarehousemiljø med alle nuancer af data, og er du til en struktur, hvor der ikke er langt fra idé til handling og med stor indflydelse på planlægning og realisering af egne arbejdsopgaver?
Så er Dataenheden i Center for Økonomi, Region Hovedstaden, noget for dig. Vi står over for en stor opgave de næste 4 år, hvor vi skal konvertere vores nuværende SAS ETL-processer, datawarehouse og Power BI rapportering fra on premise miljø til Data Factory, Databricks og Power BI i Azure Cloud.
Du kan læse mere om Dataenheden her.
Om jobbet
Vi søger en studentermedhjælper, som har interesse for at arbejde med data og især sundhedsdata, hvilket vil indebære følgende opgaver:
- Implementering af forretningslogik på data til brug for rapportering
- Datamodellering Tabular Editor
- Udvikling af rapporter i Power BI til forretningsbrugerne
Vi forestiller os, at du har eller er i gang med en videregående uddannelse, som har interesse for IT, sundhedsdata og sundhedssektoren som helhed. Værktøjskassen består af bl.a. Power BI, Databricks, SQL og Tabular Editor, men er på ingen måder et højt krav, men ønsket om at arbejde med disse værktøjer er noget, som vi vil vægte højt.
Om dig
Som kollega og medarbejder lægger vi vægt på, at du:
- forstår at sætte vores brugere fra hospitaler og koncerncentrernes oplevelse i fokus
- er en teamplayer, som godt kan lide best practice, vidensdeling og sparring
- er omhyggelig og tilstræber et højt kvalitetsniveau, og dit arbejde er valideret og veldokumenteret
Vi tilbyder
Et arbejde i et dynamisk miljø med 65 dygtige kollegaer og kontakt til mange forskellige dele af vores organisation. Som en del af Dataenheden får du en arbejdsplads med:
- frihed, ansvar og indflydelse i dit arbejde
- stor mulighed for faglig udvikling
- fællesskab om opgaveløsning, med mulighed for at blive hørt og påvirke løsningen
- skønt arbejdsmiljø med fast arbejdsplads, med mulighed for op til to dages hjemmearbejde
Yderligere oplysninger
Vi tilbyder en kop kaffe, hvor du kan komme og høre lidt mere om opgaverne og os. Du kan ringe eller sende en sms på 21 17 98 41 til Peder Brøgger, så finder vi et godt tidspunkt til enten et Teams møde eller et fysisk møde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge, da vi ønsker masser af diversitet hos os.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Arbejdstiden er 15-20 timer pr. uge med flextid, og der er mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale. Dit ansættelsessted vil være på vores kontor på Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.
Region Hovedstadens ansatte har mulighed for at benytte sig af indkøbsrabatter og Feriefondens sommerhuse samt medlemskab af regionsgårdens fitness og kunstforening.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er fredag den 29. november 2024.
Vi afholder løbende samtaler, så vent ikke med at søge. Stillingen forventes besat 1. januar 2025.
Afdeling:
Kongens Vænge 2, Hillerød
Kongens Vænge 2, Hillerød
Lokation: Koncerncentre
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: