Få opslag som dette inden alle andre

Chefsekretær med fokus på kalenderstyring og koordination til DI’s Branche- & Foreningssupport Team

DI - Dansk Industri


Er du en organisatorisk mester, der trives med at få komplekse kalendere til at gå op og sikrer, at alt kører glat? Så er du måske vores nye chefsekretær i DI’s Branche- & Foreningssupport team!

Branche- & Foreningssupport i DI søger en ny kollega, som er skarp på kalenderstyring og struktur- og koordineringsopgaver. Du skal trives med forskelligartede opgaver, der går på tværs af organisationen og navigere i en hverdag, der ikke altid bliver som planlagt.

Du kan se frem til at blive en del af et stærkt team på 24 kolleger (fordelt mellem to teamledere), som er kendetegnet ved høj faglighed, engagement og kvalitet i opgaveløsningen, og som binder DI’s medlemsområde sammen på tværs. Du vil indgå i et tæt samarbejde med branchedirektøren for DI Life Science, hvor du primært vil varetage den administrative supportfunktion for branchefællesskabet DI Life Science og samtidig indgå i supportteamet.

Om stillingen
Som chefsekretær i Branche- & Foreningssupport vil dine primære opgaver være kalenderstyring, forberedelse, korrektur og udsendelse af mødemateriale, kontakt med bestyrelse og medlemmer, hjemmesideredigering, korrekt oprettelse af sager og modtagergrupper i DI’s systemer samt andre ad hoc opgaver.

Hertil kommer også tilrettelæggelse og koordinering af interne og eksterne møder, generalforsamling og diverse events i samarbejde med vores Eventcenter, f.eks. medlemsarrangementer, webinarer og årsdage.

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads med en uformel omgangstone og muligheder for faglig og personlig udvikling. Som en del af vores team vil du have stor indflydelse på din egen hverdag og være med til at skabe værdi for vores medlemmer.

Er det dig, vi leder efter?
Din professionelle baggrund kan være mangeartet – vi har din faglighed, erhvervserfaring og personlighed i fokus.

Men vi leder efter en kollega, der gerne har erfaring med at få en travl kalender til at gå op og karakteriserer sig selv som værende:

  • struktureret og god til at koordinere på tværs
  • nysgerrig og åben
  • god til at skabe relationer til kolleger og medlemmer
  • generelt stærk og nysgerrig på digitale systemer
  • udadvendt og har et godt øje for medlemskontakt og -pleje
  • serviceminded og proaktiv
  • god til at arbejde selvstændigt såvel som i teams.

Har du erfaring fra den politiske verden, organisationsverdenen eller fra en life science-virksomhed, så er dette en fordel men ikke et krav.

Da du vil få et job, hvor opgaverne i løbet af dagen kan ændre karakter, er det vigtigt, at du godt kan lide variation i arbejdsopgaverne. Derudover søger vi en kollega, der gerne kommer med input, hvis der er opgaver, der kan optimeres.
Har du lyst til at være en del af teamet?
Branche- & Foreningssupport er et af DI’s otte administrative teams. Vi har fokus på, at udvikle både faglige og personlige kompetencer, og at jobindholdet er motiverende og arbejdsopgaverne udfordrende.

Vi ser os selv som vigtige samarbejdspartnere på tværs af organisationen, og i Branche- & Foreningssupport arbejder vi blandt andet tæt sammen med 11 branchefællesskaber, en række medlemsrettede enheder og over 100 foreninger og sektioner. Se mere her.

Er du interesseret?
Så send os gerne en ansøgning med vedhæftet cv og andre relevante papirer.

Svarfristen er torsdag den 5. december 2024, og vi forventer at afholde samtaler løbende.

Stillingen er med start 1. februar 2025.

For yderligere information om stillingen kan du kontakte teamleder Maria Greiff Knudsen på mobil 28 44 36 72.

Om os
Dansk Industri er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. Vi repræsenterer over 20.000 små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet. Vi varetager vores medlemmers arbejdsgiver- og politiske interesser - både lokalt og globalt ved hjælp af hundredvis af aktive medlemmers opbakning og engagement.

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
05-12-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


DI - Dansk Industri

H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V

DI er en arbejdsplads med høje faglige ambitioner og dygtige kolleger. Som medarbejder er du selv med til at skabe din karriere, fordi du får ansvar og medindflydelse hver dag.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2690139//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.