Få opslag som dette inden alle andre

Er du Nordjyskes nye politisk korrespondent på Christiansborg?

Nordiske Medier



Vil du være med til at tage Nordjyllands stemme med til Christiansborg og sikre, at vores region bliver hørt i landets magtcentrum? Er du en skarp og kreativ journalist, der har evnerne til at dække politik på en ny og anderledes måde? Så er du måske Nordjyskes nye politiske korrespondent.
Om stillingen
Nordjyske søger en politisk korrespondent med base på Christiansborg. Du vil stå i spidsen for at dække de politiske emner, der er vigtige for nordjyderne – som for eksempel den tredje limfjordsforbindelse eller den grønne trepart, set fra et nordjysk synspunkt. Du vil stille de skarpe spørgsmål på vegne af Nordjylland og bringe de regionale interesser ind i den nationale politiske debat, ligesom du skal være med til at holde politikere valgt i Nordjylland op på deres ord.

Du kommer til at være en del af den politiske redaktion under Samfundsredaktionen, hvor du får tre gode kolleger. Du vil som udgangspunkt have din daglige gang på Christiansborg, men forventes også jævnligt at deltage i møder i Det Nordjyske Mediehus i Aalborg.

Om dig
Vi leder efter en profil, der formår at tænke nyt og levere journalistik på tværs af platforme og formater – med kant og mod til at udfordre den konventionelle måde at dække politik på. Du skal være villig til at stille de irriterende spørgsmål på vegne af Nordjylland, og du skal være komfortabel med at sætte dig selv i spil som profil.

Vi leder derfor efter dig, der:

  • Tør stå frem som ansigtet på Nordjyllands interesser på Christiansborg og i resten af Danmark
  • Har mod til at udfordre magthaverne på vegne af regionen, og som tør stille spørgsmål, der gør en forskel for nordjyderne
  • Har en stærk evne til at skabe historier, der når ud til et bredt publikum – både digitalt og via sociale medier
  • Er idérig og kreativ i din tilgang til at dække politik. Du trives med at udvikle nye formater og måder at præsentere politisk journalistik på
  • Har lyst til at være en synlig profil, der ikke er bange for at skabe debat og sætte dagsordener, som er relevante for både Nordjylland og resten af Danmark.

Dine primære opgaver vil være:

  • At dække politiske emner med fokus på nordjyske interesser
  • At skabe indhold til både digitale platforme, sociale medier og øvrige platforme
  • At tage initiativ til opsigtsvækkende journalistiske vinkler, der engagerer og skaber debat
  • At være Nordjyskes ansigt på Christiansborg og i politiske miljøer.

Vi forventer, at du:

  • Har stor interesse for politik og nordjyske forhold
  • Er kreativ, nysgerrig og tager initiativ – for eksempel til at lave en hurtig video til sociale medier, når muligheden og anledningen opstår
  • Har erfaring med at levere journalistisk indhold, der virker, på flere platforme (digitalt, socialt, video, lyd m.m.) og har erfaring med eller mod på at lære selv at klippe og redigere
  • Har lyst til at være en del af et team, der vil skubbe til den traditionelle politiske dækning
  • Forstår at levere indhold med effekt, der skal bidrage til flere og gladere abonnenter.

Om arbejdspladsen
Som medarbejder i Det Nordjyske Mediehus vil du opleve, at ambitionerne er store, og drømmene er modige. Du bliver en del af et innovativt mediehus med højt til loftet, som byder på rige muligheder for udvikling og læring i en foranderlig hverdag.

Du får en arbejdsplads med et stærkt fællesskab, en positiv energi og en uformel kultur, der bygger på vores værdier og gensidig respekt for hinanden. Vi tager løbende temperaturen på vores medarbejderengagement og arbejder for en attraktiv arbejdsplads.

Hvis du er nysgerrig, kan du læse meget mere om vores høje trivsel, sociale ansvar, og hvad vi ellers står for lige her.

Dine vilkår
Stillingen er på fuld tid med base på Christiansborg, men med jævnlige besøg i vores Mediehus i Aalborg. Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår med løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Yderligere info
Har du spørgsmål til stillingen, så tag fat i redaktionschef Mette Rask Bentzen på [email protected] eller på 5214 2700.

Søg stillingen
Du søger stillingen ved at trykke på linket i bunden af denne side. Bemærk at du skal uploade alle dokumenter i PDF-format og evt. billede i jpg/jpeg/png-format.

Ansøgningsfristen er mandag 9. december 2024.

I Det Nordjyske Mediehus ønsker vi at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Bliv en del af fremtidens mediearbejdsplads
Det Nordjyske Mediehus er en moderne, fondsejet medievirksomhed. Vi tror på, at vores tilstedeværelse i Nordjylland er afgørende for, at vi gennem en fælles indsats kan skabe en stærkere og mere forbundet region.

Hver dag – døgnet rundt – bringer vi nyheder om livet i Nordjylland. Vi informerer, inspirerer, involverer og underholder både private og erhvervskunder på relevante platforme – digitalt, på print, med lyd og events. Vi søger perspektiv og er tæt på nordjydernes liv – og sikrer, at de har adgang til de nyheder, historier og indsigter, der betyder mest for dem.

Det Nordjyske Mediehus tilbyder en mangfoldighed af produkter og rummer brands som Nordjyske, Vigeur, ANR og det nærlokale nyhedsmedier LigeHer.nu. Vores datterselskab, Nordiske Medier, dækker erhvervslivet tæt i både Danmark, Sverige og Norge med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder til branchespecifikke områder.

Du kan læse meget mere om os her.

Send ansøgning >

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nordiske Medier



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nordiske Medier

Mimersgade 47, 5., 2200 København N

Nordiske Medier er Nordens største virksomhed inden for fagmedier med flere end 50 faste titler i Danmark, Sverige og Norge – både på print og online. Vi står bag udgivelsen af over 100 forskellige magasiner samt nyhedsbreve, og er i Danmark hjemsted for 32 specialmedier, mens nye løbende skyder frem.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2690147//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.