Få opslag som dette inden alle andre

Engageret jobkonsulent til Sygefravær og Jobfastholdelse ved Jobcenter Ikast-Brande

Ikast-Brande Kommune



Er du klar til at tage del i en spændende tid, hvor vi sammen går store forandringer i indsatserne i møde, som har en betydning for både os og borgerne? Vil du være en del af et engageret team, der sætter respekt, beskæftigelsesfaglighed og faglig udvikling i fokus? Så er du måske vores nye kollega.

Stillingen:
Vi opnormerer i afdelingen Sygefravær og Jobfastholdelse med én jobkonsulent til et i forvejen velfungerende team.
Jobkonsulenten skal varetage opgaver vedr. praktik til borgere i jobafklaringsforløb og på sygedagpenge med fokus på lønnede timer.

Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job, hvor du selv har mulighed for at være med til at præge jobbet og opbygge et professionelt og godt socialt miljø. Du får ligeledes mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt blandt engagerede og kompetente kollegaer.

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med opsøgende arbejde i virksomheder
  • har erfaringer og kompetencer i forhold til borgere med særlige udfordringer
  • har et helhedsorienteret menneskesyn med fokus på borgerens ressourcer og potentialer
  • kan få borgerne og virksomheder engageret
  • har interesse for området, trives i en travl og dynamisk hverdag, med tværfagligt samarbejde
  • er selvstændig, systematisk og forstår at følge op på aftaler
  • lægger stor vægt på faglighed, herunder den gældende lovgivning
  • kan skabe tillidsfuld relation på en imødekommende og empatisk måde
  • arbejder motiverede og tror på at det kan lykkedes for borger også selv om der kan være langt til målet
  • kan skabe det optimale match mellem borger og virksomhed
  • har flair for og lyst til IT- og administrativt arbejde
  • har kørekort og adgang til bil, der forventes brugt i jobbet

Lidt om os
I Ikast-Brande Kommune lægges der vægt på værdierne dialog, tillid og ansvarlighed.

Afdelingen Sygefravær og Jobfastholdelse består af 34 engagerede beskæftigelsesrådgivere, fastholdelseskonsulenter og jobkonsulenter.

Afdelingen varetager opgaver vedrørende:

  • Jobafklaringsforløb
  • Sygedagpenge
  • Fleksjobansatte
  • Revalidering

Du bliver en del af jobkonsulentteam på i alt 3 kollegaer.

Der er en ugentlig fælles faglig sparring, men der er altid mulighed for sparring med kolleger og faglig koordinator udover den faste sparring. Der er et stort fokus på, at vi aktivt hjælper hinanden med opgaverne og har et godt fællesskab.

Udover jobkonsulenterne i afdelingen, har Jobcentret et ”flyverteam”, der varetager jobkonsulentopgaver for hele Jobcentret.

Der er fokus på trivsel i afdelingen, bl.a. ved løbede personalearrangementer af forskellig art. Vi har fx et arrangement i juletiden, hvor vi synger julesange og trækker en gave hver morgen i december. Der er også mulighed for at blive en del af Personaleforeningen, hvor der også er mulighed for deltagelse i forskellige arrangementer med sine kolleger, men også arrangementer med familien.

Afdelingen vægter udvikling højt, og der er fokus på løbende faglig opkvalificering. Der er mulighed for at afprøve forskellige modeller til arbejdet, og ledelse og kolleger er åbne for forslag til forandringer.

I Arbejdsmarkedsafdelingen i Ikast-Brande Kommune arbejder vi resultatorienteret sammen med borgere og virksomheder. På tværs af afdelinger arbejder vi således for, at alle borgere – der kan – skal i job og uddannelse.

Lidt om dine arbejdsopgaver:
Dine arbejdsopgaver bliver:

  • Etablere praktikker i virksomheder, med henblik på job
  • Etablere småjob/lønnede timer
  • Motivere borgere
  • Udarbejdelse af arbejdsevnebeskrivelser
  • Råd og vejledning i forbindelse med afdelingens kerneopgaver
  • Rundbordssamtaler på virksomhederne, herunder optrapningsplaner og opfølgning på disse
  • Vejledning i hjælpemidler og handicapkompenserende ydelser

Når jobkonsulenter er ude i virksomhederne, tænkes der altid i hele arbejdsmarkedsområdet. Det er vigtigt at samarbejde med virksomhederne i forhold til hvad Jobcentret kan hjælpe dem med. Der tænkes altså ikke kun på den borger jobkonsulenten gerne vil have i evt. praktik.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt team med engagerede kolleger, der støtter hinanden i løsningen af opgaverne og har et godt fagligt fællesskab med en fri og humoristisk omgangstone.
  • En arbejdsplads med stor respekt for hinandens forskelligheder og faglighed, hvor vi tror på, at forskelligheder styrker os som fagligt team.
  • Frihed under ansvar med fleksible arbejdstider, som giver mulighed for at finde en balance mellem arbejde og privatlivet, herunder 1 ugentlig hjemmearbejdsdag samt mulighed for brug af fleks.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er fast og har en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, og løn fastsættes efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation og ud fra principperne i ”Ny løn”.

Ved behov for yderligere oplysninger kan afdelingsleder Nels Torup kontaktes på 9960 3901.

Tiltrædelse hurtigst muligt, dog senest 1. februar 2025.

Ansøgningsfrist 13.12.2024 kl. 8.00.

Samtaler forventes afholdt tirsdag den 17. december 2024.

Afdeling: Sygefravær og Jobfastholdelse

Ansøgningsfrist: 13 December 2024

Placering: Rådhusstrædet 6, 7430, Ikast, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ikast-Brande Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ikast-Brande Kommune

Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2690197//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.