Få opslag som dette inden alle andre

Generel sagsbehandler der brænder for at gøre en forskel på sundhedsområdet

Sikkerhedsstyrelsen



Vil du bruge din viden og kompetencer til at forebygge børn og unges misbrug af alkohol, tobak og nikotin?

Regeringen har sammen med en række af Folketingets øvrige partier indgået en politisk aftale om en forebyggelsesplan, der skal nedsætte børn og unges forbrug af alkohol, tobak og nikotin. En del af aftalen indebærer at føre flere kræfter til Sikkerhedsstyrelsens kontrol på området. Det er flere kræfter både i form af hænder og værktøjer, der skal bruges til at udføre en effektiv kontrol.

Vi har allerede ansat mange nye medarbejdere med en række forskellige kompetencer, men har forsat brug for flere kompetencer for at lykkes med opgaven.

Du skal være interesseret i at arbejde med vores sundhedsområder, der blandt andet omfatter kontrol af nikotin, alkohol, tobak, tatoveringer, håndkøbsmedicin m.m. Vi forventer ikke, at du har kendskab til vores områder på forhånd. Der vil være andre gode kollegaer til at tage imod dig. Men du skal være nysgerrig og interesseret i at lære samt villig til at bidrage bredt med dine kompetencer.

Vi er netop nu godt i gang med at opbygge en ny afdeling, der skal arbejde sammen om vores sundhedsopgaver. Så du får mulighed for at være med til selv at opbygge og præge området samt varetage de nye opgaver. Derfor lægger vi vægt på, at du er initiativrig og har vilje og mod til at indgå i et bredt samarbejde på tværs af fagligheder.

Lidt om afdelingen og styrelsen
Du bliver en del af afdelingen Sundhed, som er sammensat på tværs af uddannelsesområder og kompetencer. Erfaringen i afdelingen er blandet, hvor nogle er startet direkte efter studiet, og andre har mange års erfaring fra myndigheder eller virksomheder. Fælles er dog, at alle er klar til at hjælpe dig godt i gang med dit nye job.

I Sikkerhedsstyrelsen sætter vi en ære i at være en kompetent og professionel myndighed og samarbejdspartner.

Kvaliteten og fagligheden er i højsædet i vores kontrol og sagsbehandling, og god embedsmandsskik samt kendskab til de forvaltningsretlige spilleregler er en selvfølgelighed, som vi hurtigt giver videre til vores nye kollegaer.

Vi har et tæt samarbejde med andre ministerier og styrelser, og vi inddrager altid vores interessenter på de forskellige fagområder. Derfor skal du være indstillet på også at have en udadvendt og serviceminded rolle over for alle vores samarbejdspartnere.

Vi har fokus på trivsel og gode arbejdsforhold, ligesom vi har en høj grad af fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde.

Humøret og engagementet er højt, og vi lægger vægt på, at vi sammen skaber en god arbejdsplads, hvor der er plads til alle.

Hvad forventer vi af dig?
I afdelingen bidrager vi alle med gejst, godt kollegaskab og solid faglig viden. Vi er gode til at samarbejde på tværs af fagligheder og finder hurtigt nye løsninger. Den tilgang forventer vi også du har, når du som en del af et tværfagligt team er med til at drive og udvikle opgaveløsningen i Sundhed.

Hvis følgende lyder som en god beskrivelse af dig, bliver vi begejstrede for at modtage din ansøgning.

  • Du skaber god dialog og går vores kunder i møde. Du er god til alle typer af mennesker og kan tage snakken på telefon, dialogen på skrift og særligt i mødet med virksomhederne. Du brænder for at bidrage til at gøre sikkerhed ukompliceret og skabe gode forhold for både virksomheder og forbrugere.
  • Du er en holdspiller. Du formår at bidrage til et godt samarbejde om de daglige opgaver, som du løser sammen med resten af dit team og på tværs af vores forskellige fagligheder og opgaver. Sammen med dit team er du god til at sætte mål og sammen levere resultater.
  • Du går til nye og gamle opgaver med entusiasme og overblik. Du er i stand til at løfte mange typer af opgaver og er hurtig til at sætte dig ind i nyt stof. Udsigten til nye opgaver og områder er en præmis i jobbet, som du værdsætter. Du kan lide at have mange forskellige opgaver og forstår at planlægge dit arbejde, så overblikket ikke skrider. Du er omstillingsparat og forstår, at det sommetider er nødvendigt at slippe alt til fordel for fx for faglige input til en pressesag eller til Ministerbetjening.
  • IT er en naturlig del af din værktøjskasse. Du er vant til at arbejde med IT, bl.a. i form af Office-pakken og har let ved at anvende nye programmer og systemer. Du er er motiveret for at arbejde med udvikling af digitale løsninger og bidrage til nytænkning inden for det digitale område, da vi hele tiden søger muligheder for at udvikle og inddrage digitale løsninger i driften.

Vi forestiller os, at du har en administrativ uddannelse som administrationsbachelor, kontoruddannelse eller lignende. Din formelle baggrund er ikke det afgørende, men har du erfaring fra en anden offentlig myndighed eller erfaring med projektdeltagelse, planlægning og sagsbehandling så er det en fordel. Hvis du er nyuddannet hører vi også gerne fra dig.

Hvad kommer du til at lave?
Vi har mange forskellige opgaver der løses af generelle sagsbehandlere. Det er alt fra godkendelse af produkter, online tilsyn, lettere sagsbehandling, ad hoc-opgaver til understøttelse af driften og/eller projekter.

I værdistrømmen Sundhed har vi en stor og spændende implementeringsopgave foran os, og opgaverne kan derfor løbende ændre sig i takt med, at de nye opgaver bliver implementeret i driften. Vi forventer også, at du bidrager aktivt til at opbygge værdistrømmen både fagligt og socialt og er indstillet på, at du i starten bliver lidt af en ”blæksprutte” indtil alle opgaver er implementeret.

Udover ovenstående opgaver så er det vigtigt at:

  • Du har interesse og flair for både det tekniske og juridiske, og forståelse for de spilleregler der gælder i en offentlig myndighed.
  • Du har en tilgang, hvor du arbejder for at opnå det optimale data- og analysegrundlag til en velfungerende og konsekvent kontrol til fordel for virksomheder og forbrugere.
  • Alt det dér midt imellem’. Sideløbende med din rolle som generel sagsbehandler løser du også interne ad hoc opgaver, der på den lange bane gør processer smidigere og får samarbejdet i vores organisation til at rykke fra fjerde til femte gear.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning og dit CV via link på www.sik.dk senest den 1. december 2024. Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 49 og 2. samtaler i uge 50.

Du vil blive ansat på en gældende overenskomst alt efter, hvilken baggrund du kommer med. Din titel vil blive generel sagsbehandler og arbejdet er som udgangspunkt i Esbjerg.

Har du spørgsmål til selve stillingen, er du velkommen til at ringe til teamleder Lene Svensson 25 43 16 11, eller din kommende kollega Anja Morberg Poulsen 33 73 25 60.

Vi vil gerne have dig som ny kollega senest 1. februar 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig!

”I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.”

Afdeling:
Esbjerg Brygge 30, Esbjerg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sikkerhedsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.12.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg

Vi er en styrelse under Erhvervsministeriet med ca. 200 ansatte. Vi bor i verdens måske fedeste kontormiljø med projektzoner, super moderne indretning og den skønneste havudsigt på havneområdet i Esbjerg.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2690343//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.