Få opslag som dette inden alle andre

PA for Direktøren af NCG Retail

Nic. Christiansen Gruppen



ER DU KLAR TIL AT TAGE DET NÆSTE SKRIDT I DIN KARRIERE?
Motiveres du af at være tæt på forretningen og af at varetage en bred vifte af koordinerende og afgørende opgaver i en dynamisk virksomhed? Og er du ambitiøs og resultatorienteret med en vilje til at lykkes?

Hos Nic. Christiansen Gruppen søger vi en engageret og handlekraftig PA med sans for detaljen og stor integritet. En PA der ønsker at spille en central rolle i NCG Retail og sætte sine kompetencer i spil, som det første skridt hen imod en drømmekarriere.

DÉT BLIVER DU EN DEL AF
Som PA i NCG Retail indgår du i et tæt samarbejde med direktøren, for hvem du vil være en nøgleperson, der sikrer, at vores daglige aktiviteter forløber glat og effektivt. Vi prioriterer en uformel tone hvor høje ambitioner og blik for detaljer er en naturlig del af hverdagen.

DINE OPGAVER
Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt og omfatte:

  • Præsentationer i form af velunderbyggede og inspirerende PowerPoints og oplæg til ex. ledergruppe- og bestyrelsesmøder.
  • Planlægning og koordinering af aktiviteter og møder - store som små
  • Kommunikative opgaver som invitationer og interne artikler i samarbejde med vores kommunikationsafdeling
  • Tovholder og bidragsyder på ESG og GDPR-området i NCG Retail
  • Diverse ad hoc opgaver

Du kommer til at udfærdige præsentationsmateriale på baggrund af økonomiske data og du skal forholde dig til budgetter, omsætning, omkostninger med mere, og det er derfor essentielt, at du har forretnings- og organisationsforståelse og overordnet kendskab til virksomhedsregnskaber.

DIN BAGGRUND OG PROFIL
Du er formentlig relativt nyuddannet med en Bachelor eller en Cand. Merc. i bagagen. Om det er inden for salg, organisation eller lignende er ikke så vigtigt, så længe du har mod på en stejl læringskurve. Det vil desuden være et plus hvis du allerede nu har haft et par års erfaring på jobmarkedet.

Du er selvstændig, handlekraftig og trives i et travlt miljø. Du er struktureret til fingerspidserne og da det er dig der holder styr på detaljerne i hverdagen, er du også proaktiv og har fingeren på pulsen.

NCG Retail har forretninger i både Danmark og Tyskland og du er derfor flydende i dansk og engelsk. Tysk kan være en fordel. Herudover er du naturligvis en haj i Office-pakken.

Da du kommer tæt på maskinrummet i NCG Retail er det vigtigt, at du har integritet og holder fortroligheden. Du bliver med tiden sparringspartner for direktøren i NCG Retail på alt lige fra "her og nu beslutninger" til de langsigtede og strategiske beslutninger. Det kræver stor fleksibilitet og en naturlig interesse for stakeholder management. Til gengæld får du et springbræt ind i en spændende organisation i udvikling, hvor du kan sætte dit talent i spil og udvikle dine kompetencer.

HVAD KAN VI TILBYDE DIG?
Hos Nic. Christiansen Gruppen bliver du en del af en koncern i en rivende udvikling, hvor det daglige arbejde - i tråd med vores strategi, Moving mobility and people, kredser rundt om biler og mobilitetsløsninger.

Sammen med dine cirka 1.200 kolleger i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum får du blandt andet adgang til:

  • Gode medarbejdervilkår med betalt sundhedsforsikring, flere årlige udviklingssamtaler og et arbejdsmiljø i topklasse
  • Attraktive medarbejderrabatter hos koncernens samarbejdspartnere
  • En aktiv personaleforening, som holder spændende arrangementer for medarbejderne
  • En dagligdag i et spritnyt domicil i hjertet af Kolding, der er bygget med FN’s verdensmål og det bæredygtige byggeri som rettesnor.

VIL DU VIDE MERE?
Lyder vi som den rigtige arbejdsgiver for dig, og kan du se dig selv vokse og blive endnu dygtigere i et miljø som vores, så tøv ikke med at sende en ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør for NCG Retail Søren Vinderslev på tlf. 3062 5554

OM NIC. CHRISTIANSEN GRUPPEN
Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.

Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, BYD, Land Rover og Jaguar. Herudover ejer koncernen de fem bilkæder Bayern AutoGroup, May & Olde (med syv BMW-forhandlere i Slesvig-Holsten), Terminalen, ERA BILER og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Finans.

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn

Vi glæder os til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nic. Christiansen Gruppen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nic. Christiansen Gruppen

Sjællandsvej 1, 6000 Kolding

Nic. Christiansen Gruppen er en ledende figur i den nordiske autobranche, hvor vi udover vores stærke position i Danmark også har kontorer i Sverige, Norge, Finland og Baltikum. Nic. Christiansen Gruppen består af en række selskaber, der primært beskæftiger sig med import og detailsalg af biler, reservedele og tilbehør samt finansiering og leasing af biler.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2690372//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.