Få opslag som dette inden alle andre

Jobkonsulent på fleksjobområdet i Job, Kompetence og Erhverv

Syddjurs Kommune



Jobkategori
Administration & Sagsbehandling

Ansættelsessted
Job, Kompetence og Erhverv

Tiltrædelse
01-02-2025

Ansøgningsfrist
01.01.2025

Til styrkelse af indsatsen for borgere i Syddjurs Kommune, der er tilkendt fleksjob, søger afdelingen for Job, Kompetence og Erhverv en jobkonsulent, der brænder for arbejdet med borgere og virksomheder. Jobbet kan ved behov indeholde myndighedsopgaver.

Opgaven
Som vores nye medarbejder vil dine primære arbejdsopgaver være følgende:

Som jobkonsulent:

  • Være i tæt dialog med borgere og virksomheder omkring etablering af fleksjobs og virksomhedspraktikker med henblik på ansættelse i fleksjob
  • Afholde individuelle jobcoachende og motiverende samtaler med borgerne og støtte borgerne i processen om at komme tilbage på arbejdsmarkedet
  • Formidle jobs til borgerne og være med til at sikre det rette match imellem borger og virksomhed
  • Følge op på og fastholde borgere i fleksjobs, herunder have fokus på progression
  • Administrative opgaver, herunder udarbejdelse af arbejdsevnebeskrivelser, opfølgninger og diverse øvrige journalnotater

Faglige og personlige kompetencer
Vi forventer af vores nye kollega, at du:

  • Relevant uddannelse og/eller erfaring – her vægtes erfaring som jobkonsulent
  • Har et højt fagligt niveau og gerne erfaring med fleksjobområdet
  • Har kendskab til beskæftigelsesområdet, arbejdsmarkedet og relevant lovgivning på området
  • Brænder for at understøtte ledige til jobs og erhvervslivet i at få arbejdskraft
  • Kan arbejde ud fra en helhedsorienteret og socialfaglig tilgang og tro på borgeren
  • Kan arbejde selvstændigt, men er også i stand til at være teamplayer i en dynamisk organisation
  • Kan navigere i tværfagligt samarbejde og koordinering med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
  • Er kommunikativt stærk, empatisk og har en anerkendende tilgang
  • Kan understøtte og arbejde struktureret og præcist med de administrative opgaver, der følger med jobbet, herunder udarbejdelse af arbejdsevnebeskrivelser og journalnotater m.v.
  • Er målrettet, resultatorienteret og kan tage ansvar
  • Udviser engagement og god energi

Afhængig af udviklingen på området, skal du være indstillet på, at der kan opstå behov for justeringer af arbejdsopgaver. Vi er et lille team, det er derfor vigtigt, at du er omstillingsparat, hvis det bliver nødvendigt.
Der kan opstå behov for, at du varetager følgende myndighedsopgaver:

  • Afholde individuelle samtaler med borgerne
  • Understøtte borgerne i processen om mål og delmål med henblik på at komme tilbage på arbejdsmarkedet
  • Iværksætte beskæftigelsesrettede indsatser
  • Forberede og føre sager op, som skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Vi tilbyder:
En spændende stilling på en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og bruger hinandens kompetencer. Du vil derfor finde kollegaer og samarbejdspartnere på tværs af den kommunale organisation. Du vil få en god introduktion til jobbet, som bygger på det, du kan i forvejen samt løbende faglig sparring med dine kolleger.

Hvem er vi?
I Job, Kompetence og Erhverv er vi p.t. 16 engagerede medarbejdere, heraf 4 erhvervskonsulenter, der står for den virksomhedsrettede indsats, herunder formidling og match samt 8 rådgivere og 2 jobkonsulenter, som arbejder med dagpengemodtagere, fleksjobbere og ledige fleksjobbere. Afdelingen tæller også en faglig koordinator, der dækker alle 3 områder.

Vi lægger vægt på en hverdag præget af kollegial opmærksomhed, godt humør og engagement. Kan du lide en arbejdsdag med mange bolde i luften og kan du lide at arbejde på en gang selvstændig og tværfagligt, er afdelingen for Job, Kompetence og Erhverv et godt valg.

Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for området.

Ansættelsessted: Syddjurs Kommune, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Anita Højholdt på tlf. 60 95 59 50.

Ansøgningsfrist den 1. januar 2025.
Der vil blive afholdt samtaler i uge 2.
Tiltrædelse gerne i februar 2025 og senest 1. marts 2025 - vi venter gerne på den rette kandidat.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format).

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.”.

Syddjurs Kommune har omkring 43.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske kommuner. Tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i kommunens vision ”Vi gør det – sammen” og i kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever i hverdagen internt og i mødet med borgere og samarbejdspartnere.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddjurs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddjurs Kommune

Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

Syddjurs Kommune er sammenlagt af de tidligere kommuner Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2690697//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.