Tilsynsgående og behandlingsansvarlig afd./overlæge til Akut Ambulant Team ved Psykiatrisk Akutmodtagelse (PAM), Psykiatrien Øst i Roskilde
Region Sjælland
Vi søger en speciallæge, som har lyst til at indgå i det tværfaglige behandlingsarbejde og det spændende felt mellem somatik og psykiatri.
Som led i at sikre hurtig psykiatrisk intervention og forebygge indlæggelser, er der for nogle år siden oprettet et psykiatrisk akutteam i Psykiatrien Øst.
AAT er målrettet patienter fra 18 år med psykiske problemstillinger, som har behov for hurtig hjælp og intervention – og nogle skal måske afklares om der er tale om en begyndelse af noget der kræver en intensiveret psykiatrisk indsats, andre som måske skal hjælpe videre andet sted hos en samarbejdspartner.
I teamet er man ansvarlig for planlægning og gennemførelse af individuelle, ambulante patientforløb typisk ud fra en støttende, kognitiv tilgang. Der er udekørende funktion i de forløb, hvor behandling i eget hjem er påkrævet. AAT er en integreret del af Psykiatrisk Akutmodtagelse.
Udover en intention om at forkorte eller nedbringe antallet af indlæggelser, arbejdes der i teamet med patientens oplevelse af en sammenhængende psykiatri, for hermed at optimere behandlingsforløb i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere – dvs. optimere henvisninger og anvise kontakter fx til andre behandlingstilbud.
AAT er ud over dig sammensat af et tværfagligt team bestående af 4 erfarne medarbejdere i form af sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeut. Medarbejdere i AAT deltager i relevante konferencer og møder i de enheder patienterne henvises fra.
Arbejdsopgaverne består bl.a. af:
- Elektive tilsyn på vores somatiske samarbejdshospitaler SUH-Roskilde/Køge på hverdage.
- Behandlingsansvar for patienter i AAT
- Deltagelse i det tværfaglige samarbejde i AAT
- Psykopatologisk diagnostik og udredning.
- Deltagelse i behandlingskonferencer og behandlingsplanlægning
- Kliniske undersøgelser
- Farmakologisk behandling og kontrol
- Pårørendesamtaler
- Supervision, undervisning og psykoedukation
- Tæt samarbejde med vores socialsygepl.
- Tværsektorielt samarbejde med fx kommuner og PSP.
Vi tilbyder:
- Gode muligheder for efteruddannelse og forskning.
- Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
- Et arbejdsmiljø præget af et godt tværfagligt- og lægefagligt samarbejde
- Højt til loftet, men tæt på ledelsen
- En tillidsfuld ledelsesstil hvor gode ideer gerne må blomstre og afprøves
- Mulighed for delt ansættelse med Psykiatrien Syd, fx Rehabiliteringsafsnit.
Vi ønsker:
- En engageret og fleksibel speciallæge i psykiatri med mod på at specialisere sig i det affektive speciale
- Gode samarbejdsevner og gerne psykoterapeutisk uddannelse eller erfaring
- Lyst til at indgå i den fortsatte udvikling af afsnittet bl.a. via erfaring med eller interesse for kvalitetsudvikling
- At du som overlæge opfylder Sundhedsstyrelsens syv kvalifikationskrav svarende til de syv lægeroller
- At du indgår i undervisning af lægestuderende og læger under uddannelse samt uddannelse og supervision af andre faggrupper på lige fod med de øvrige speciallæger.
Lidt om din kommende arbejdsplads:
Psykiatrien Øst er et Universitetssygehus. Vi er forskningsaktive bl.a. inden for områderne: Personlighedsforstyrrelser, Debuterende psykoser (OPUS) og Recovery. Forskningen foregår i samarbejde med den Psykiatriske Forskningsenhed.
Psykiatrien Øst har i alt fem sengeafsnit og Psykiatrisk Akut Modtagelse i Roskilde. Der findes distriktspsykiatri i Køge og Roskilde, distriktspsykiatri for ældre, psykiatrisk klinik der behandler ikke-psykotiske tilstande, og klinik for selvmordsforebyggelse. Der er regionsfunktioner for henholdsvis angst, ADHD, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelse, skizofreni og andre psykoser samt dobbeltdiagnoser.
Vi har fokus på evidens, kvalitetssikring og patientsikkerhed, og behandlingen er baseret på dialog og relationer i intensive behandlingsforløb.
Der er til stillingen som overlæge tilknyttet en beredskabsvagt, som hverdage deles med ca. 11 kolleger og med delvagt kl. 9-15 i weekends og på helligdage ved geografien i Roskilde.
Vi inviterer gerne på kaffe til en uformel snak om muligheder hos os.
Der indkaldes løbende til ansættelsessamtaler, når der er relevante kandidater.
Ansættelsesdato: 01.03.2025
Kom gerne på besøg
Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre nærmere hos oversygeplejerske Karin Plaep 2498 2510 [email protected] eller Overlæge Andreas Lund Munk [email protected].
Cheflæge Nicolas Hansen tlf. 9356 8534
Ansøgningsfristen er den 30.11.2024
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og oplysninger om tidligere beskæftigelse –
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Andreas Lund Munk
Email
[email protected]
Stilling
Ledende overlæge
Navn
Nicolas Rescalvo Hansen
Email
[email protected]
Stilling
Cheflæge
Telefon
93568534
Navn
Karin Plaep
Email
[email protected]
Stilling
Oversygeplejerske
Telefon
58537577
ARBEJDSSTED
Psykiatrien Roskilde
QUICKNR.
038342
SPECIALE
Psykiatri
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
15. november 2024
ANSØGNINGSFRIST
30. november 2024
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. marts 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: