Få opslag som dette inden alle andre

Analytiker

Region Sjælland



Stærk analytiker med Power BI-erfaring søges til Analyseteamet på Sjællands Universitetshospital
Er du analytisk skarp og interesseret i at arbejde med sundhedsdata? Så har vi en spændende stilling som analytiker i Analyseteamet på Sjællands Universitetshospital (SUH) i Køge.

Arbejdet i Analyseteamet
Analyseteamet udgør den ene halvdel af enheden Økonomi og Analyse, og består af 7 medarbejdere, som arbejder med alt fra back-end (opbygning af datamodeller, datatræk i registre) til front-end (byg af ledelsesinformation, vejledning i anvendelse af ledelsesinformationssystemer og dataformidling).

Enhedens ansvarsområder er blandt andet at levere data og større/mindre analyser til sygehusledelsen, den øvrige stab samt afdelinger. Desuden at stå for udvikling og drift af nødvendige lokale BI-løsninger samt hjælpe de forskellige ledelseslag og klinikere til større dataunderstøttelse og indsigt i aktiviteten gennem effektiv brug af hospitalets ledelsesinformationssystemer med fokus på ”hjælp til selvhjælp”.

Dine opgaver i Analyse
Du vil indgå på tværs af enhedens ansvarsområder, men med særligt fokus på:

  • At arbejde i Databricks, Tabular Editor og PowerBI med data i den nyetablerede Data Analyse Platform (DAP), som er en central dataløsning, der ejes af den tværregionale enhed, SP-Sundhedsdata.
  • At stå for videreudvikling og drift af lokale BI-løsninger
  • At udarbejde større og mindre analyser af hospitalets mange aktiviteter
  • At drive afdelingsspecifikke dataindsatser, hvor du i tæt samarbejde med cheflæger og chefsygeplejersker hjælper en afdeling med at forstå deres data og blive mere datadrevet i dagligdagen

Hospitalet har et hav af data, og der er potentiale for at data kan bruges til meget mere end vi gør i dag og på bedre vis kommer fra databaser ud til organisationen på en formidlingsvenlig måde. Der er tale om en spændende stilling med mulighed for at lære en masse, at gøre en forskel for vores hospital og patienter, men også at sætte sit eget aftryk. Vi sørger selvfølgelig for en god oplæring og et onboardingprogram med plads til individuelle ønsker. SUH har desuden en mentorordning som sikrer, at du altid har erfaren kollega lige ved hånden.

Om dig
Du har mindst et par års erfaring i arbejdet med data og analyser og forstår at koblingen mellem data, økonomi og aktiviteter er vigtige, for at skabe de bedste forudsætninger for beslutningsgrundlag og arbejdsgange. Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre væsentlig, men vi forventer du har dokumenteret erfaring. Mere specifikt forventer vi, at du:

  • Har stærke analytiske evner
  • Har erfaring med og interesse for at arbejde med store datasæt, databaser, kodning og dataudtræk
  • Er erfaren bruger af PowerBI, og også gerne har kendskab til Databricks og Tabular Editor.
  • Har erfaring med komplekse dataforespørgsler i SQL
  • Har evnen til at formidle komplekse data og skabe sammenhæng mellem ”regnearket” og virkeligheden

For at blive en succes kræver det kræver både forståelse af datateknik, af organisationen samt af sundhedsdata og økonomi.

Vi kan tilbyde dig
En arbejdsplads hvor du med dine kompetencer er med til at gør en forskel. Dine kollegaer i Økonomi og Analyse er en del af den administrative stab på Sjællands Universitetshospital. Staben er en vigtig del af hospitalet, og vi ser det som vores fornemmeste opgave at understøtte hospitalets øverste ledelse og de kliniske afdelinger bedst muligt med vores faglighed i såvel udviklings- som driftsopgaver.

Du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt, blandt andet via samarbejde med de mange forskellige fagligheder i Staben og på hospitalet. Som arbejdsplads lægger vi vægt på trivsel, arbejdsmiljø og work-life balance. Vi har som udgangspunkt fysisk fremmøde, men er fleksibel omkring hjemmearbejde. Du vil opleve inddragelse, åbenhed og tæt dialog mellem ledelse og medarbejdere, og fokus på at skabe fælles rum til socialt samvær og faglige arrangementer, også i en travl hverdag.

Staben er placeret på Lykkebækvej 2 i Køge, tæt på s-togstationen Ølby, og lige over for sygehuset i Køge. Du kan forvente mødeaktivitet i hele regionen, herunder på vores tre sygehusmatrikler i Roskilde, Køge og Nykøbing Falster. En del møder afvikles virtuelt.

Om ansættelsen
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst afhængig af erfaring og kompetencer.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist 1. december 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 50. Der kan indgå case i samtalerne.

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Charlotte Lynge Kundakci

Email
[email protected]

Stilling
Funktionschef

Telefon
21774342

Navn
Charlotte Aakjær

Email
[email protected]

Stilling
Chefkonsulent

Telefon
47321062

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Køge

QUICKNR.
038348

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
15. november 2024

ANSØGNINGSFRIST
1. december 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2690898//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.