Uddannelsesansvarlig jordemoder til gynækologisk obstetrisk afdeling på Holbæk Sygehus
Region Sjælland
Bliv en del af en afdeling med ambitioner for fagligheden, organisationen og fællesskabet, et godt arbejdsmiljø og høj kvalitet for vores såvel vores patienter som studerende. Vi søger en uddannelsesansvarlig jordemoder til en fast stilling på 37 timer pr. uge til besættelse 01.02.25.
Om os og stillingen som uddannelsesansvarlig jordemoder på Holbæk Sygehus.
Gynækologisk obstetrisk afdeling på Holbæk sygehus er en af fire fødeafdelinger i Region Sjælland. En af vores vigtige opgaver i afdelingen er at skabe kvalitet og kontinuitet for de ca. 1550 kvinder og familier der hvert år søger vores omsorg og behandling under graviditet, fødsel og barsel. Som afdeling har vi derfor et naturligt fokus på de mange ”bagvedliggende” processer, der skal til for at sikre kvalitet for patienterne, - som f.eks. et aktivt lærings-, udviklings- og arbejdsmiljø. Vi tror på, at løbende forbedringer af patientforløb og arbejdsgange kræver løbende læring af os som sundhedsprofessionelle og som organisation. Vores 2 uddannelsesansvarlige jordemødre har her en vigtig rolle. Udover ansvar for de studerende, bidrager de uvurderligt til den fortsatte udvikling af læringsmiljøet i afdelingen, som f.eks. tværfaglig teamtræning.
Helt konkret rummer funktionen som uddannelsesansvarlig jordemoder 23,5 timer til studerende, mens det resterende timetal tilrettelægges mellem klinik og mulighed for ad hoc opgaver, såsom planlægning af uddannelsestiltag i afdelingen. Som uddannelsesansvarlig jordemoder vil du indgå i et team med vores anden uddannelsesansvarlige jordemoder. I er som team - indenfor studieordningens rammer – ansvarlige for tilrettelæggelsen af den kliniske uddannelsesperiode og undervisning af de studerende, herunder vagttilrettelæggelse, afholde mål- og forventningssamtaler samt planlægge og afholde prøver i henhold til gældende studieordning. Ligeledes er der fortsat en vigtig og spændende opgave i at understøtte Professionshøjskolen Absalon med at udvikle den nye jordemoderuddannelse i Region Sjælland. De uddannelsesansvarlige jordemødre er tillige kontaktpersoner for de studerende og kontaktjordemødrene, og har tæt samarbejde med ledelsen, jordemødrene, lægerne og andre afdelinger om tilrettelæggelse af uddannelsesforløb og kompetenceudvikling.
Indblik i de studerendes evalueringer.
”Lige meget om man mødte en SSA, en læge, en jordemoder eller rengøringen, er jeg blevet mødt med stor interesse og venlighed. Det har været virkelig trygt”
”Jordemødrene, SSA, læger og andre på afdelingen har været gode til at bringe os ind i faglige samtaler og været interesseret i vores perspektiv”
Citater fra studerende forår 2023
Er du vores nye uddannelsesansvarlige jordemoder?
Ser vi meget gerne, at du
- Har min fem års klinisk erfaring
- Elsker at undervise
- Er både teoretisk og praktisk anlagt
- Er kreativ i tilgangen til problemløsning
- Har erfaring med forskellige metoder til læring og kompetenceudvikling
- Kunne have ideer til nye læringsstrategier
- Har Klinisk vejlederuddannelse og/eller en master, kandidatgrad eller anden videreuddannelse
Hvis du er kandidat til stillingen vil vi gøre vores til at du trives i afdelingen, herunder at tilbyde løbende supervision og udvikling. Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte chefjordemoder Heidi Fischer eller uddannelsesansvarlig jordemoder Louise Mengers Jensen. Vi giver også gerne en kop kaffe, hvis du vil se afdelingen!
Ansøgningsfrist: 3/12-2024 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler: 9/12-2024
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Louise Mengers Jensen
Email
[email protected]
Stilling
Uddannelsesansvarlig jordemoder
Telefon
51898199
Navn
Heidi Marianne Fischer
Email
[email protected]
Stilling
Ledende chefjordemoder
Telefon
24922218
ARBEJDSSTED
Holbæk Sygehus
QUICKNR.
038359
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
15. november 2024
ANSØGNINGSFRIST
3. december 2024
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: