Drømmer du om at arbejde selvstændigt med kirurgisk sårpleje og patientforløb?
Region Hovedstaden
Så er det dig vi søger til vores Kirurgisk Klinik 2 på Herlev Hospital!
Vi søger nemlig en ny sygeplejekollega som er lige så passioneret omkring vejledning og behandling af patienter med komplekse kirurgiske sår som vi er, og samtidig har lyst til at blive en del af et engageret sygeplejeteam som varetager mave-tarm kirurgiske patientforløb.
Vi tilbyder:
At blive del af vores Sygeplejeklinik bestående af et lille team af sygeplejersker med mange års viden og erfaring indenfor specialet, som har udviklet specialkompetencer til selvstændigt at varetage patientbehandling. Her vil du få mulighed for at blive oplært til selvstændigt at varetage Botox behandling af analfissurer samt kompliceret sårbehandling, fistelskyl og excidering af væv m.m. i LA
Herudover vil du blive en del af en kollegagruppe bestående af 13 sygeplejersker, samt en Oversygeplejerske der delvis indgår i klinikken.
- Sygeplejerskerne i klinikken er kendetegnet ved høj faglighed, bred erfaring og gode kompetencer inden for kortidskontakt med kirurgiske patienter
- Der ydes sygepleje til kirurgiske patienter i både udrednings- og kontrolforløb for både cancer og benigne sygdomme i hele mave-tarmsystemet
- Der arbejdes løbende med sygeplejefaglig udvikling indenfor de kirurgiske patientforløb med fokus på operationsklargøring, IV-terapi med jern, blod og væske, og videreformidling til primær sektor
Derudover har de fleste af sygeplejerskerne specialistfunktioner med egne patientforløb og -programmer indenfor cancerforløb, senfølger, stomipleje, sårpleje- og behandling, afføringsregulering, ultralyd m.m.
Vi er forskellige i alder og kompetencer, hvilket er en styrke for os både fagligt og udviklingsmæssigt. Vi er også en personalegruppe som udviser stor omsorg for hinanden og vægter vores samarbejde højt, både internt i gruppen, samt med andre faggrupper.
Du kommer med:
- Flere års erfaring enten fra specialet eller med en særlig interesse for kirurgiske sår
- Gode kommunikationsevner og interesse for at yde god og nærværende kontakt til patienter i korttidsforløb
- Lyst til at arbejde selvstændigt med egne patientforløb
- Gode samarbejdsevner med både nære kollegaer, samarbejdspartnere og på tværs af sektorer
- Har en glad og positiv indstilling, og er med til at skabe god stemning
- Lyst til at deltage aktivt i en arbejdsplads i udvikling, med fokus på selvstændige sygeplejefunktioner og patientcentreret pleje
Om stillingen
Stillingen er på 37 timer eller andet timetal efter aftale.
Arbejdstiden er primært fra mandag til fredag fra kl. 8 til 15.
I henhold til det Regionale krav vil du, efter oplæringsperioden i klinikken, blive tilknyttet vores sengeafsnit m.h.p at indgå i vagtarbejde hver 4. eller 6. weekend.
Her er det vigtigt for os, at du får indflydelse på, hvornår du får dine vagter, så der er balance mellem dit privat- og arbejdsliv.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen eller besøge klinikken,
så kontakt:
Oversygeplejerske Camilla B. Sørensen på telefon 3868 1311, eller på
e-mail: [email protected]
Søg nu! Hvis du ønsker at være del af en dynamisk arbejdsplads med fokus på udvikling og et engageret personale. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: Upload ansøgning og CV via linket snarest eller inden 12/12-24.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende i ansøgningsperioden, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Afdeling:
Borgmester Ib Juuls vej 1, Herlev
Lokation: Herlev Hospital
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: