2-årig ansættelse som konsulent til Teknik og Miljø i Horsens Kommune
Horsens Kommune
2-årig ansættelse som konsulent til Teknik og Miljø i Horsens Kommune
Har du netop afsluttet din akademiske uddannelse? Og brænder du for at arbejde for skøn og bæredygtig natur, god infrastruktur, attraktive lokalsamfund og udvikling af Horsens by? Vil du være med til at understøtte de politiske visioner inden for disse områder, så kan du være den rette til 2½-årig ansættelse i stillingen som stabskonsulent i Teknik og Miljø.
Som konsulent bistår du ledelsen i Teknik og Miljø med at realisere de politiske visioner for Horsens Kommune på teknik og miljøområdet.
Du bliver en del af et team af gode kolleger, der arbejder med materiale til det politiske
niveau og den administrative ledelse, strategiske initiativer og fungerer som tovholdere
på mange forskellige typer af opgaver og projekter på tværs af Teknik og Miljø. Du vil komme til at arbejde med sagsfremstillinger til vores tre politiske udvalg, materiale til direktør og chefer, direktionsbestillinger, besvarelse af spørgsmål fra politikere og borgere, økonomiopgaver m.v.
I stillingen vil du opleve, at opgaver og opgavefokus hurtigt kan ændre sig, og at
tempoet til tider er højt og med mange korte deadlines. Det er helt afgørende, at du er
metodisk og kan løse dine opgaver struktureret, at du har analytisk sans og kan
formidle løsninger klart både mundtligt og skriftligt.
Du er ambitiøs og engageret og kan være med til at levere politisk og ledelsesmæssig
betjening på højt fagligt niveau – selvfølgelig i et tæt samspil med kollegerne fra såvel
ØAS som vores faglige afdelinger i Teknik og Miljø.
Vi forventer ikke at du har masser af erfaring, men at du har lyst til at prøve kræfter med den kommunale administration og har en akademisk uddannelse.
Lidt om os
Du bliver en del af Teknik og Miljøstaben. I afdelingen arbejder vi med meget forskellige typer af opgaver, men har det til fælles, at vi gerne vil hinanden, vi hjælper hinanden – og så har vi det sjovt sammen.
Det gode arbejdsmiljø er vigtigt for os, og vi bidrager alle aktivt til det.
Vi understøtter Teknik og Miljøområdet med blik for helheden. Vores opgaver vedrører
bl.a. budget- og regnskab, bogholderi og ejendomsadministration, kommunikation, digitalisering, GIS samt sekretær- og administrative opgaver. Til daglig indgår vi i et samarbejde med kommunens øvrige direktørområder.
Fælles for os i ØAS og vores opgaver er et fast fokus på at skabe sammenhæng på
tværs af organisationen og samarbejdspartnere i forhold til drift, udvikling og implementering af nye tiltag.
Vi forventer, at du er med til at bidrage til vores afdeling i bred forstand og løser
opgaver med blik for helheden. Derudover forventer vi, at du bidrager aktivt til at sikre
et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025. Ansættelsen er tidsbegrænset til en 2½-årig periode til og med juni 2027. Arbejdstiden er 37 timer, og du er omfattet af flekstid og Horsens Kommunes hjemmearbejdspolitik.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen eller hvordan det er at arbejde i Teknik og Miljøstaben, er du velkommen til at kontakte chef for Økonomi, Administration og Strategi Jens Møller Christensen på [email protected] eller tlf. 61 62 26 13.
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen fra en kommende kollega, kan du ringe til
stabskonsulent Anders Marquertsen på 76 29 25 58.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning, eksamensbevis, CV og evt. andre dokumenter senest
fredag den 29. november 2024.
Der forventes afholdt samtaler onsdag den 4. december 2024 og fredag den 6. december 2024.
Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk
Afdeling:
Teknik- og Miljøstaben
Arbejdssted:
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Kontaktperson:
Jens Møller Christensen
Telefon:
61622613
Ansøgningsfrist:
29. november 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: