Skarp jurist søges – er det dig?
Region Syddanmark
HR-konsulent til det personalejuridiske område i HR, OUH
Har du lyst til at arbejde med personalejura? Og sætter du pris på samtidig at være en del af en gruppe med gode muligheder for sparring? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!
Vi tilbyder
Du bliver en del af HR Jura, hvor vi løser opgaverne i tæt samarbejde med direktionen, sygehusets ledere, de faglige organisationer med flere. Her får du mulighed for at bedrive personalejura på en arbejdsplads, hvor din indsats gør en vigtig forskel. Læs mere om det i OUH's værdier og strategier.
En dag som HR-konsulent hos os kan fx se ud som følger:
- Morgenmøde med de andre jurister, hvor I prioriterer opgaver
- Møde med en leder i en klinisk afdeling om en påtænkt tjenestelig samtale
- Undervisning af nye ledere sammen med to kolleger i de typer af samtaler, ledere varetager på OUH
- Flowtid i HR Jura i halvanden time, hvor du kan fordybe dig uden at blive forstyrret
- Frokost med kolleger fra hele HR
- Forhandling med leder, medarbejder og en tillidsrepræsentant om en fratrædelsesordning
Dagen efter er anderledes: Her er det nemlig din tur til at være HR Juras person i ’Forvagtskontoret’, hvor dagen går med at besvare henvendelser på telefon og mail om ansættelsesretlige spørgsmål af enhver art.
Opgaverne
Vi søger en jurist til det personalejuridiske område. Du kan både være nyuddannet eller have flere års erhvervserfaring inden for området.
Opgaverne og dit onboarding program vil blive tilpasset til din erfaring.
Dine opgaver vil spænde vidt inden for alle aspekter af ansættelsesretten og omfatter bl.a.:
- afskedigelsessager
- disciplinærsager
- forhandling med faglige organisationer
- juridiske fortolkninger
- personaleprocesser i forbindelse med organisationsændringer
- retningslinjer og kommunikation på OUH’s intranet
- tilbagesøgningssager
- undervisning af ledere
Du arbejder tæt sammen med chefkonsulenten og de tre andre jurister i teamet samt med kollegaer internt i HR. Derudover får du også adgang til samarbejde og netværk med de øvrige HR-enheder i Region Syddanmark.
Den ideelle ansøger
- Er cand.jur. eller cand.merc.jur. med speciale i ansættelses- eller arbejdsret
- Har evt. erfaring med personalejuridiske sager på et offentligt sygehus
Personlig profil
Du:
- er teamplayer
- går selvstændigt og ansvarsfuldt til opgaverne
- er løsningsorienteret og handlekraftig
- har blik for detaljer
- kan tænke i helheder
- er en dygtig formidler
- kan skabe relationer til dine opgivelser
Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold
Ansøgningsfristen er den 9. december 2024. Ansættelsessamtaler finder sted den 16. december 2024.
Aflønning sker som HR-konsulent efter overenskomst mellem Danske Regioner og AC. Stillingen er på fuld tid og til besættelse pr. den 1. januar 2025 eller snarest muligt.
Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte souschef Suzette Hindborg på mobil 2056 4672 eller chefkonsulent Birgitte Dahl på mobil 4043 3836.
Afdeling: HR
Stillingsbetegnelse: HR-konsulent, Jurist
Arbejdstid: 37 timer pr. uge
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 09-12-2024