Regionschef for Teknikhus Fyn - Expuri
EXPURI ApS
- Produktion & Teknik
- Fyn
For at bringe sig endnu tættere på sine fynske kunder og udnytte markedsmæssige muligheder har Kemp & Lauritzen besluttet at etablere en selvstændig region med fokus på Fyn. Til rollen som Regionschef søges dygtig personale- og driftsleder med god kommerciel indsigt og erfaring med at drive leverancer til landsdækkende kunder på tværs af flere leverende enheder.
Virksomhed
Kemp & Lauritzen er landets førende teknikvirksomhed med knap 3.000 medarbejdere over hele landet. Virksomheden leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl og tilbyder alt fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. Kemp & Lauritzen har udført tekniske totalløsninger til både private erhvervsdrivende og offentlige kunder i mere end 140 år.
Kemp & Lauritzens serviceorganisation er organiseret i Teknikhuse, der dækker hele Danmark ud fra 6 geografiske områder: Hovedstaden, Sjælland, Fyn, Syd- og Sønderjylland, Midtjylland samt Nordjylland. I hvert af de geografiske områder er Teknikhuse repræsenteret med mindst et større domicil.
Teknikhus Fyn beskæftiger ca. 25 funktionærer og 125 timelønnede (montører/teknikere, som fordeler sig på El, VVS og Køl & Ventilation) med hovedkontor i Odense samt et domicil i Haarby.
Stillingen
Stillingen som regionschef for Teknikhus Fyn refererer til direktøren for Teknikhuse, som er overordnet ansvarlig for Teknikhusene og som er en del af Kemp & Lauritzens koncernledelse.
Den nye regionschef skal være med til at styrke og fastholde Teknikhus Fyns fokus på profitabel og tværfaglig vækst samt medvirke til at skabe de bedste rammer for den fortsatte udvikling af forretningen i tæt samarbejde med den eksisterende ledergruppe.
De væsentligste arbejdsopgaver for den nye regionschef er bl.a.
– Kommerciel udvikling af teknikhusets markedsposition – herunder drivende kraft i regionens arbejde med kundeprogrammet “Kemp for Kunden”. – Driftsmæssig udvikling/performancekultur via stærk ledelse og KPI-styring, således mål og forventninger er synlige og kendte for ledere og medarbejdere. – Implementering af digitale værktøjer på alle niveauer i organisationen, således, at styringsgrundlaget bliver mere effektivt og med en højere kundetilfredshed til følge. – Økonomisk udvikling herunder budgetlægning, målstyring og løbende opfølgning samt riskmanagement. – Organisatorisk udvikling – herunder sikre konstruktivt samarbejde på tværs af fagskel samt optimering og effektivisering af teknikhusets ressourcer, processer og geografiske tilstedeværelse. – Arbejdsglæde, Diversitet & Inklusion – herunder øge sammenhængskræften gennem tværgående samarbejde i teknikhuset og med øvrig organisation samt arbejde aktivt med kulturen i regionen for at sikre et stærkt og motiverende arbejdsmiljø.
Kandidaten
Du har formentlig en teknisk uddannelse på ingeniørniveau eller anden teknisk grunduddannelse kombineret med en kommerciel uddannelse så som HD, MBA eller lignende.
Erfaring / faglige kompetencer
– Stærk driftsprofil med god kommerciel indsigt og erfaring med at drive leverancer til landsdækkende kunder på tværs af flere tekniske fag – Min. 10 års ledererfaring/driftserfaring i en teknisk BtB-virksomhed (Ledelse via ledere) – Have erfaring med at drive effektivisering og performancekultur gennem brug af digitale værktøjer, som PowerBI, KPI værktøjer mv. – Solid erfaring med succesfuld udvikling af forretningsenhed (P&L-ansvar) – Kan være en sparringspartner på alle niveauer i organisationen, lede opad, til siden og nedad i organisationen – Erfaring med balanceret risikostyring i en forretning med en stor og bred opgaveportefølje.
Personlige egenskaber
– Sætter scenen, eksekverer og kommunikerer operationelt og strategisk på en motiverende facon – Ydmyg tilgang til rollen og forståelse for at stabile resultater leveres gennem en motiveret organisation – Dedikeret, ansvarsfuld, tålmodig, robust og arbejdsom – Høj etik og moral mht. til ledelse og forretningsforståelse og et stærkt værdibasseret kompas – Selvstændig med stor gennemslagskraft, men skaber resultater gennem samarbejde til den samlede forretnings bedste – Teamplayer – Højt drive og energiniveau – Detaljeorienteret og struktureret uden at miste blikket for helheden – Stærke relationskompetencer og god til at samle organisationen socialt Arbejdssted
Regionschefen vil hovedsageligt arbejde ud fra kontoret i Odense, men vil have mødeaktivitet rundt i hele Danmark i kraft af sin rolle i Ledelsen af Teknikhuse samt managementgruppen i Kemp & Lauritzen.
Tiltrædelse
Snarest – men vi venter gerne på den rette.
Løn- og ansættelsesvilkår
Fuldtidsstilling, hvor du tilbydes en attraktiv lønpakke med bonusordning, pension, bilordning, samt bærbar PC og hjemmeopkobling.
Kontakt
Expuri assisterer Kemp & Lauritzen med denne ansættelse.
Kontakt gerne nedennævnte hvis du har spørgsmål og send din motiverede ansøgning og CV til:
expuri
Klavs Jarl Jørgensen
+ 45 30 24 95 75
expuri
Martin Ingwersen
+ 45 31 47 45 34
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: