Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingsleder til Kalundborg Kommunes Genoptræningsteam

Kalundborg Kommune



Om jobbet
Har du et stærkt ledergen, sundhedsfaglige kompetencer og kan du skabe kultur, faglig kvalitet og tværfaglig udvikling, så er denne stilling måske noget for dig!

Om stillingen:
Vi søger en faglig leder, med en uddannelse som fysio- eller ergoterapeut i baggagen, der sætter dialog og tværfagligt samarbejde højt og som har lyst til at gå forrest i den faglige udvikling i tæt følgeskab med medarbejdere, ledelseskolleger og samarbejdspartnere.

Du skal være afdelingsleder for vores genoptræningsteam, der varetager træningsopgaver efter Sundhedslovens §140 og Servicelovens § 83a og 86 med et rehabiliterende sigte og fokus på at borgerne opnår bedst mulige funktionsniveau. Teamet består af 22 ergo- og fysioterapeuter fordelt på vores to geografiske enheder; Sundheds- og Akuthuset i Kalundborg, og Trænings- og Rehabiliteringscenter i Høng.

Du kommer ind i en velfungerende afdeling, hvor du vil blive en del af et fælles lederteam for Forebyggelse og Genoptræning med 3 afdelingsledere og jeres fælles chef. Her vil du opleve, at være en del af et lederteam, hvor der kan findes masser af sparring og opbakning, men hvor du også får frihed til at sætte dit personlige ledelsesrum og udvikle dit personlige lederskab.

Som afdelingsleder skal du i tæt samarbejde med medarbejderne være med til at sikre en fortsat stabil drift. Samtidig får du en vigtig rolle i at bidrage til nytænkning og understøtte udviklingen af de faglige og tværfaglige indsatser. Du vil møde en engageret medarbejderflok, der gerne bidrager med input til beslutninger, men som har respekt for de beslutninger og handlinger du træffer som leder.

En del af noget større
I Kalundborg Kommune arbejder vi ud fra diverse strategier og politiker, hvor de væsentligste for Forebyggelse og Genoptræning er vores Sundhedspolitik og Strategien for Det Nære Sundhedsvæsen, som du vil kunne finde på Kalundborg kommunes hjemmeside www.kalundborg.dk.

Vi har også et ledelses- og styringsgrundlag, der skal understøtte, at vi i endnu højere grad har fokus på kerneopgaven, kernevelfærden, innovation og samskabelse med relevante interessenter.

Grundlaget er blevet til i et samarbejde mellem Direktionen og kommunens ledere, der via dialog og kvalificering har udarbejdet og formuleret vores pejlemærker for ledelse og styring. En ”klassisk” Kalundborg-tilgang, hvor der er stor tiltro til, at vi når mere i fællesskab end med direktiver ovenfra.

Hovedoverskrifterne er:

  • Vi optimerer samarbejde og processer
  • Vi skaber velfærd sammen med andre
  • Vi holder styr på driften
  • Vi styrker ressourcer hos os selv og andre

Læs mere om ledelses- og styringsgrundlaget her: Ledelses- og styringsgrundlag

Din profil
Som afdelingsleder for Genoptræningsteamet skal du med ambitioner for den faglige kvalitet og en inddragende ledelsesstil understøtte den faglige udvikling af området. Dette ud fra en helhedsorienteret tilgang til arbejdsgange, tværgående samarbejde og digitalisering.
Vi søger en leder med:

  • Fysio- eller ergoterapeutisk grunduddannelse
  • Et skarpt blik for medarbejdernes motivation og teamsamarbejde
  • En udviklingsorienteret tilgang, med et godt blik for tværfagligt samarbejde
  • Viden og interesse indenfor arbejdet med kvalitetsudvikling
  • Kunne balancere mellem forankring og fornyelse på et område med en sikker drift, men i konstant udvikling
  • Handlekraft - samtidig med en lyttende og anerkendende tilgang
  • Erfaring eller lyst til at lære mere om personaleledelse
  • Uddannelse indenfor kvalitet og ledelse
  • Gode relationelle kompetencer
  • Gode formidlingsevner
  • En tillidsfuld tilgang og medansvar for et godt arbejdsmiljø
  • Interesse for udvikling af digitale træningsløsninger

Derfor skal du vælge os
Du kan blive en del af et nyt stærkt ledelsesteam, hvor du ikke bare kommer ind og er med, men har mulighed for at få indflydelse, påvirke kulturen og samarbejdet.

Vi kan tilbyde en spændende stilling, hvor vi ser det som en naturlig del af vores ledelsesgerning at inddrage medarbejdernes viden, skabe arbejdsglæde og spille hinanden gode. Vi deler viden og rækker ud og finder løsninger. Du vil opleve et stort engagement i dagligdagen og gode muligheder for at udvikle dig som leder.

I en fin balancegang, går vi gerne forrest i nye spor, som du kan få stor indflydelse på, men vi lader os også gerne inspirere af andre, så vi kan drage nytte af samarbejde med andre og deres erfaringer. Vi ønsker et øget fokus på datadreven ledelse og udvikling af digitale tilbud.

Det er vigtigt for os, at der er plads til vidensdeling samt faglig og personlig udvikling. Det er også vigtigt for os at være i godt humør, og at omgangstonen på arbejdspladsen er uformel og positiv.

Om os:
Forebyggelse og Genoptræning er en afdeling med ansvar for kommunens patientrettede forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, genoptræning og rehabilitering.

Vores kerneopgave er i samarbejde med borgeren at udvikle og vedligeholde borgerens bedst mulige funktionsniveau og individuelle evne til at mestre eget liv.

Vi er en arbejdsplads, hvor vi vægter proffessionalisme og hjælpsomhed højt, hvilket kommer til udtryk i vores ubureaukratiske facon, flade struktur og decentrale handlerum. Derudover tillægger vi det stor betydning, at gode ideer vokser og bliver til virkelighed gennem samspil i organisationen, fordi vores medarbejdere gerne vil gøre en forskel.

Vi er en afdeling med mange forskellige fagligheder, men på trods af det, er vi gode til at se hinanden, og vi arbejder meget ligeværdigt, med stor respsekt for hinandens fagligheder. Vi er engagerede, vi er ærlige, vi er ordentlige og vi har rigtig meget humor.

Løn og ansættelsesvilkår
37-timers stilling, med ansættelse fra 1. januar 2024.

Løn efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte Chef for Forebyggelse og Genoptræning, Merete Mørch, tlf. 21 38 65 74 eller på e-mail: [email protected] for et uforpligtende besøg eller blot en snak, inden du sender din ansøgning.
Ansøgning
Ansøgning samt CV sendes via nedenstående link.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 25. november 2024.

Ansættelsessamtale forventes afholdt 28. november 2024.

Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Ansøgningsfrist: 25/11/2024

Placering: Kalundborg

Ansættelsestype: Fastansættelse

Jobtype: Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kalundborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kalundborg Kommune

Holbækvej 141 B, 4400 Kalundborg

Kalundborg Kommune huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2691133//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.