Projektchef
Venaris Executive Search ApS
HusCompagniet
Projektchef
About the job Projektchef
Bliv en del af Nordens største husbygger som ny projektchef og vær med til at forme fremtidens byggeri hos HusCompagniet.
Indtag en nøglerolle i opførelsen af rækkehusprojekter hos en markedsleder
Som projektchef for HusCompagniet bliver du tilknyttet B2B-afdelingen i Virum, hvor du vil få en helt central rolle i udviklingen og opførelsen af rækkehusprojekter i hele landet (dog primært Sjælland). Du vil tilbringe størstedelen af din tid på byggepladsen, hvor du i tæt samarbejde med både interne og eksterne partnere vil føre projekterne sikkert i mål. Med direkte reference til den tekniske direktør, får du ansvaret for projekterne fra den indgåede totalentrepriseaftale til aflevering, hvor dit mål er at sikre succesfuld afslutning uden fejl og mangler. Dit ansvar vil spænde bredt og omfatte både strategisk projektstyring og daglig ledelse på byggepladsen. Dine primære arbejdsopgaver inkluderer projektledelse, hvor du skal sikre, at projekterne gennemføres inden for de aftalte rammer, hvad angår økonomi, kvalitet, tid og miljø. Herudover vil du være ansvarlig for at opretholde og styrke samarbejdet med både HusCompagniets interne afdelinger og eksterne interessenter og dermed skabe en positiv udvikling for projekterne.
Samarbejdsorienteret projektchef med stærkt lederskab
Du har en byggeteknisk uddannelse som fx bygningskonstruktør eller ingeniør, kombineret med erfaring fra en lignende rolle inden for nybyg af rækkehuse eller andre boligprojekter. Du skal være bekendt med at arbejdet med bygningsreglementet og have erfaring med totalentrepriser. Derudover har du kendskab til DGNB-certificering, da bæredygtighed er et centralt fokusområde for HusCompagniet. Som person er du tillidsvækkende og i stand til at lede med en naturlig autoritet. Du har en stærk helhedsorienteret tilgang og en udpræget evne til at samarbejde på tværs af organisationen. Beslutningsparathed og evnen til at kommunikere klart og respektfuldt er nøglekompetencer i rollen, da det er essentielt, at konflikter håndteres professionelt og konstruktivt.
Dette er din chance for at skabe fremtidens byggeri
Her får du muligheden for at stå i spidsen for spændende byggeprojekter ved Nordens største husbygger. Rekrutteringsprocessen varetages af Venaris Executive Search (www.venaris.dk). Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Executive Search Consultant, Julie Koch Larsen på [email protected]. Alle henvendelser behandles fortroligt. Tøv endelig ikke med at uploade dit CV, hvis denne stilling er relevant for dig det er ikke nødvendigt at medsende en ansøgning.
HusCompagniet A/S
HusCompagniet er Nordens største husbygger, som årligt hjælper over 1.000 familier med at bygge deres drømmehus. De har over 40 års erfaring og dygtige byggerådgivere fordelt på 8 lokale kontorer. HusCompagniets oprindelige fokus på byggeri af typehuse er de seneste år blevet udvidet med rækkehusbyggeri, og med en styrket interesse i segmentet, har HusCompagniet suppleret deres forretning med større projektsalg til private og institutionelle investorer.
Læs mere her: www.huscompagniet.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: