Få opslag som dette inden alle andre

Digitaliseringskonsulent til direktørområdet Social, Job og Sundhed

Roskilde Kommune



Brænder du for de muligheder, som den digitale udvikling bringer med sig? Og sætter du en dyd i at skabe gode brugeroplevelser på nye digitale platforme? Mestrer du samtidig at have mange bolde i luften og sikre at vores digitale projekter kommer godt i mål i samspil med borgere og medarbejdere? Så er du måske vores nye digitaliseringskonsulent i direktørområdet for Social, Job og Sundhed.

Vi har netop lagt sidste hånd på en ny digitaliseringsstrategi, der skal øge Roskilde Kommunes ambitioner med yderligere at forbedre organisationens effektivitet og dens service over for borgere og virksomheder ved hjælp af moderne digitale teknologier. Strategien gælder fra 2025 og frem, og den er en del af byrådets vision ”Velfærd skaber vi sammen”.

Et afgørende element i den nye digitaliseringsstrategi er vores ønske om at forstærke kommunens kompetencer indenfor ”brobygningen” mellem teknologi og organisation. Vi opretter derfor en række nye stillinger som digitaliseringskonsulent/-projektleder, hvoraf den ene er rettet mod direktørområdet Social, Job og Sundhed. Stillingen er designet således, at ansættelsen foregår i kommunens centrale Digitaliseringsafdeling med reference til Digitaliseringschefen, men at stillingen har sit daglige virke – og sin faste arbejdsplads - decentralt i direktørområdet for Social, Job og Sundhed. Direktørområdet har i forlængelse af byrådets vision et stort fokus på omstilling af kernevelfærd i retning af mere forebyggelse, gode og meningsfulde borgerforløb og styrket brobygning til og samarbejde med civilsamfund. Du vil få en afgørende rolle i at være med til at finde og udvikle de digitale muligheder, der kan understøtte dette, og føre dem sikkert i mål.

Stillingens rammer og indhold:
Du skal kunne sætte dig i spidsen for værdiskabende digitaliseringsinitiativer i direktørområdet – store som små – og sikre retning og fremdrift. Du skal kunne sætte dig ind i og oversætte fagområdets behov, og du vil få opgaver, der indebærer specificering af krav til it-løsninger og kontakt til leverandører – opgaver, der løses i et naturligt samspil med udviklingsenheden i Digitaliseringsafdelingen, som du bliver en del af.
Du skal som projektleder kunne styre projekter godt igennem alle faser med fokus på kvalitet, økonomi og tidsplan – og også efter den første implementering skal du kunne holde snor i aftalte integrationer mv. og støtte fagområdet i god ibrugtagning, afhjælpning af fejl/uhensigtsmæssigheder og medvirke i indførelse af nye optimerede arbejdsgange.
Du vil have din daglige arbejdsplads i direktørområdets sekretariat, hvor der pt. er ansat 45 medarbejdere, der løser opgaver inden for direktør- og ledelsesbetjening – og således er med til at sikre direktør, chefgruppe og de politiske udvalg det bedste beslutningsgrundlag for ledelse og prioritering.
Udviklingsenheden i Digitaliseringsafdelingen består af 15 medarbejdere (projektledere, konsulenter, AI- og RPA-udviklere), hvoraf flere har en lignende stilling som din, blot rettet mod et andet direktørområde i kommunen.
Udviklingsenheden har rollen som programledelse for kommunens samlede digitaliseringsportefølje. Udviklingsenhedens medarbejdere er samlet om et projekt- og metodeværk, som de i fællesskab vedligeholder og videreudvikler.
Som ’bindeled’ til direktørområdet for Social, Job og Sundhed har du opgaven med løbende at formidle viden om direktørområdet til udviklingsenheden og vice versa.
Du har en vigtig opgave med at bidrage til, at digitaliseringsindsatser i direktørområdet flugter med kommunens samlede digitaliseringsstrategi, med andre tværgående IT-indsatser samt med den gældende IT-arkitektur. Det vil være en fordel, at du har indblik i forandringsprocesser og er dygtig til at inddrage medarbejdere, borgere osv. i udviklingen og implementeringen af nye løsninger.

Hvis du er vores foretrukne kandidat, bør du kunne honorere følgende:

  • Du har dokumenteret erfaring med at operere i ”grænselandet” mellem teknologi og organisation. Det betyder for os, at du skal være god til at spotte organisationens behov for teknologisk understøttelse og udvikling, ligesom du omvendt også skal kunne bringe nye ideer om teknologiske muligheder i spil over for organisationen
  • Du har erfaring som projektleder, digitaliseringskonsulent og/eller organisationsudvikler fra en større organisation. Vi kræver ikke certificeringer, men du bør være bekendt med nogle metoderammeværk inden for disse discipliner
  • Du kan lave klare og kortfattede skriftlige sagsoplæg, og du kan udarbejde og formidle komplicerede business cases, da du har en god organisatorisk og økonomisk forståelse
  • Du er er en god kommunikatør, og du arbejder selvstændigt og struktureret

Vi tilbyder:

  • Du får en spændende og udfordrende stilling i en veldrevet organisation, der er meget motiveret for at byde dig velkommen
  • Du bliver del af to faglige miljøer, der styrker dine kompetencer som konsulent/projektleder og giver dig indgående kendskab til vigtige kommunale serviceområder
  • Du får mulighed for at sætte dit aftryk på udviklingen af en stor danske kommune
  • Da der er tale om en nyoprettet stilling, vil du have stor mulighed for at påvirke dens konkrete udformning
  • Du får mulighed for hjemmearbejde

Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer), hvor lønnen forhandles ud fra gældende overenskomster. Ved ansættelsen indhentes straffeattest.

Ansøgningsfristen er d. 4.12.2024.
Vi holder ansættelsessamtaler mandag d. 9.12.2024.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til sekretariatschef Marie Waarkær på mail [email protected] og telefon 2364 8835 og digitaliseringschef Ole Bech på mail [email protected] og telefon 4631 3210

Afdeling: Rådhusbuen 1, Roskilde

Lokation: Direktørområdet Social, Job og Sundhed

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.12.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Kommune

Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2691502//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.