Få opslag som dette inden alle andre

Udvikler

EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond



Danmarks Eksport- og Investeringsfond søger en erfaren udvikler til vores udviklingsafdeling. Du bliver en central del af et stærkt team, der hver dag arbejder for at udvikle og forbedre it-fundamentet og digitaliseringen i vores virksomhed.

Vores systemlandskab består af både standard- og egenudviklede systemer, primært baseret på Microsoft-produkter som .Net, Business Central og Microsoft CRM. Systemerne arbejder med alt fra indsamling af data via fælles digital indgang, til backend systemer, som beregner og udbetaler lån. Vi er i fuld gang med at migrere vores applikationer fra on premises til cloud, hvor vi benytter Azure, Fabric og forskellige SaaS løsninger.

Du bliver en del af et agilt team med fire interne kolleger og flere eksterne samarbejdspartnere. I en bredere sammenhæng bliver du en del af IT-udvikling, som består af 11 dygtige kolleger. IT-udvikling indgår i afdelingen Udvikling, som er en del af et samlet Data og Digitalisering, der tæller omkring 40 medarbejdere.

Vi tilbyder en stilling med store frihedsgrader til at planlægge dagligdagen, og du kommer til at indgå i planlægning og udvikling af løsninger, som spiller en vigtig rolle i vores kerneforretning.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder

  • Deltage i udviklingsopgaver over hele vores tech stack med udgangspunkt i .Net
  • Udvikle vores standardsystemer – primært Microsoft-baserede
  • Ansvarlig for at omskrive en central motor til beregninger (skrevet i Python)
  • Videreudvikle ovennævnte motor med nye forretningskrav
  • Stå for teknisk planlægning af projekter i samarbejde med andre udviklere og IT-arkitekter
  • Vedligeholde og forbedre kvaliteten af den eksisterende kodebase.
  • Forbedre den digitale infrastruktur med Azure, og således drive virksomheden i en mere cloud baseret retning

Din profil

Vi forventer, at:

  • Du har en relevant uddannelse såsom datalog eller softwareingeniør
  • Du har mindst 5 års erfaring
  • Du har solid erfaring med C#, ligesom du har nogen erfaring med Python
  • Du har erfaring med webudvikling, og udvikling af APIer
  • Du interesser dig for design og best practices
  • Du har erfaring med CI/CD udviklingsprocesser – vi arbejder med Scrum i Azure DevOps
  • Du har interesse i at kode Azure-baserede løsninger. Konkret erfaring er et plus
  • Du har gode samarbejdsevner, og at du er naturligt nysgerrig og har lyst til at bidrage til et fagligt udviklingsmiljø

Vi tilbyder

En spændende stilling i en nyetableret organisation med betydelig mulighed for at påvirke vores systemlandskab.

Du vil blive en del af en vidensbaseret og resultatskabende statslig finansiel virksomhed, der bygger på engagement, faglighed og troværdighed. Hos os finder du en arbejdsplads, med attraktive løn- og ansættelsesvilkår, og som understøtter kontinuerlig læring og vækst i alle aspekter. Du vil få stor indflydelse på indholdet i dit arbejde og planlægningen af din arbejdsdag.

Vores omgangstone er uhøjtidelig, og kulturen er præget af åbenhed og respekt. EIFO værdsætter en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og vi tror på, at forskellighed styrker vores team og fremmer en positiv og innovativ arbejdskultur.

Lyder det som en stilling for dig?
CV og andre relevante bilag sendes snarest muligt og senest den 13. december 2024. Samtaler afholdes løbende. Der vil blive anvendt test i forløbet, og yderligere indhentes referencer ved ansættelse. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. Vi har et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr. og har knap 500 medarbejdere. Med professionalisme og internationalt udsyn arbejder vi hver dag for at understøtte de erhvervssucceser, der kan gøre Danmark rigere på det, der gør en forskel. EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og Danmarks officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.

Afdeling: Development

Ansøgningsfrist: 13 December 2024

Placering: Haifagade, 3, 2150, København, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Strandvejen 104B, 2900 Hellerup

Danmarks Eksport- og Investeringsfond samler de tre hidtidige statslige fonde Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond i én fond. Vi kan i fællesskab tilbyde risikovillig finansiering til iværksættere, mindre- og mellemstore virksomheder samt eksportvirksomheder.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2691532//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.