Få opslag som dette inden alle andre

Product Owner

EG A/S



Kan du se dig selv som nøglepersonen i en dynamisk sundheds-it-organisation, hvor du driver udviklingen af et centralt digitalt produkt med stor bevågenhed? Vil du være bindeleddet mellem IT og forretning på et strategisk nyt område? Og kan du forestille dig at spille en afgørende rolle i vores banebrydende Healthcare-løsning til almen læger? Så er det måske dig vi mangler!

Er du klar til at forme fremtidens sundhedsteknologi?
Vi er lige nu på udkig efter en Product Owner til vores team i EG Healthcare, som er førende leverandør af branchetilpassede sundheds it-systemer i Danmark og driver lægesystemer, der servicerer mere end 1100 praktiserende læge- og speciallægeklinikker og over 800 behandlerklinikker samt Lægevagt systemet til 4 regioner. Du vil i rollen blive del af teamet omkring de praktiserende læger.

Som vores Product Owner kan du se frem til en bred vifte af opgaver, såsom:

  • Sikre en effektiv udvikling på systemet i overensstemmelse med strategien og kundernes behov.
  • Prioritere teamets opgaver, styre backlogen og sikre mest hensigtsmæssige fordeling af ressourcerne.
  • Anvende en struktureret tilgang til ressourceplanlægning, estimering og opfølgning for løbende at optimere og effektivisere udviklingsarbejdet.
  • Analysere data og metrikker for at drive udviklingen.
  • Sikre transparens og god kommunikation om teamets arbejde til alle stakeholders.
  • Forstå, analysere og beskrive relevante forretningsbehov.
  • Arbejde tæt sammen med Scrum Master, udviklere, researcher og designer og Product Manager.
  • Have løbende dialog, sparring og forventningsafstemning med eksterne og interne stakeholders.
  • Vidensdele og samarbejde med andre Product Owners med fokus på forbedringer, agile arbejdsmetoder eller udvikling af fælles løsninger på tværs af hele Healthcares portefølje.

Vi leder efter dig der...
Har nogle års erfaring som Product Owner og har arbejdet med agile metoder som Scrum eller Kanban. Du er vant til at arbejde i komplekse projekter og sørge for, at teamet har de rette prioriteringer for at skabe værdi for vores brugere og kunder.

Derudover har du erfaring med værktøjer som Jira og Confluence (eller tilsvarende), som hjælper dig med at bevare overblikket og dele information effektivt.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er god til at kommunikere med mange forskellige interessenter, både internt og eksternt.
  • Kan kommunikere flydende på både dansk og engelsk.
  • Evner at omsætte brugerbehov og forretningskrav til konkrete produktløsninger.
  • Trives i et dynamisk miljø, hvor du tager ejerskab og kan skabe struktur, selv når tingene ændrer sig hurtigt.
  • Er analytisk og datadrevet i din tilgang til beslutningstagning, men samtidig har en god fornemmelse for brugernes behov.
  • Har en naturlig nysgerrighed og lyst til at forstå de tekniske aspekter af produktet, uden at du behøver at være udvikler selv.
  • Har erfaring inden for det danske sundhedsvæsen (dette er et plus, men ikke et krav).

Vi leder efter dig, der er passioneret omkring at bygge produkter, som virkelig gør en forskel for brugerne – og som har en positiv og samarbejdsorienteret tilgang til at nå vores mål sammen med teamet.

Hvem er vi?
Vores team består af fem dedikerede medarbejdere, herunder både Product Managere og Product Ownere, som arbejder fra Ballerup, Århus og Kolding. Vi er en del af en større organisation med produktteams for hvert produkt og tværfaglige teams med UX/UI-ressourcer tilknyttet. Vores primære mål er at udvikle løsninger, som adresserer virkelighedens udfordringer, og omdanne komplekse sundhedsfaglige systemer til intuitive og brugervenlige værktøjer, som gør en mærkbar forskel i brugernes hverdag og i sundhedsbranchen som helhed.

Du vil blive tilknyttet en arbejdsplads nær din bopæl, men med mulighed for hjemmearbejde efter behov. Vores systemer er udviklet i tæt samarbejde med brugerne, det danske sundhedsvæsen og andre markedsaktører. Vi tilbyder et professionelt og forretningsdrevet miljø, præget af spændende projekter, teamwork i særklasse, fokus på faglig udvikling og en stærk ambition om at bidrage positiv til samfundet, særligt for de svageste.

Hvad kan du forvente dig af os?

  • Et professionelt arbejdsmiljø med dedikerede kolleger, som har en fælles vision om at skabe digitale løsninger af høj værdi for det offentlige marked.
  • En spændende og udfordrende hverdag i dialog med mange forskellige mennesker.
  • Personlig og professionel udvikling samt mulighed for at bidrage til udvikling af vores virksomhed i samspil med vores kunder.
  • En spændende og udfordrende hverdag med mange forskelligartede projekter og opgaver med fokus på både teamwork og faglighed.
  • Høj prioritering af sundhed og trivsel.

Kontakt
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Product Manager Caroline W. Hansson på telefon +45 2336 0703 eller mail [email protected]. Vi vurderer ansøgningerne løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi udvikler fremtidens vertikale software, der påvirker kunderne og samfundet på en bæredygtig måde. Vi stræber altid efter at blive bedre: Vi er et dedikeret team af innovatører og problemløsere. Som en integreret del af vores kultur tager vi ansvar for vores bidrag til kunderne, hinanden og det samfund, vi lever i.

Læs mere: Om EG og se også vores flotte video, som viser hvordan vores software gør en forskel We are EG - YouTube. Du kan også se vores nyeste video her, hvor fire af vores engagerede kolleger giver dig et indblik i deres arbejde hos EG.

#LI-Hybrid

Afdeling: Hedeager 44, Aarhus N

Lokation: Aarhus, Ballerup, Kolding

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos EG A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


EG A/S

Industrivej Syd 13 C,, 7400 Herning

EG A/S er en af Skandinaviens førende softwarevirksomheder, der udvikler og leverer software til såvel offentlige som private kunder. Målet er at sætte vores kunder i stand til at realisere deres fulde digitale potentiale. Midlet er konsekvent kundefokus, dyb brancheforståelse samt tiltrækning og fastholdelse af branchens dygtigste medarbejdere.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2691667//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.