Få opslag som dette inden alle andre

Ambitiøs studentermedarbejder med flair for jura og tal og lyst til at omsætte lovgivningen i praksis

DSA - Danske Sundhedsorganisationers A-kasse



Har du interesse for medlemsservice og -vejledning? Er du god til at samarbejde, og kan du arbejde selvstændigt? Så er stillingen som studerende i HR, Økonomi og Jura i Din Sundhedsfaglige A-kasse måske noget for dig.
Vi søger en student, der er i gang med en videregående uddannelse, fx Erhvervsøkonom (HA), Cand.merc.jur, Cand.jur, Administrationsøkonom, eller Administrationsbachelor og har minimum et år tilbage af studietiden. Arbejdstiden vil som udgangspunkt være 15 timer om ugen fordelt på to hverdage. I sommermånederne er der mulighed for et par ugers fuldtidsarbejde, og i eksamensperioder tilrettelægges arbejdstiden fleksibelt.

I DSA sætter vi medlemmerne foran alt andet. Du skal på dit felt være med til at give medlemmerne klar besked. Vi ønsker nemlig blandt andet at spille rollen som den partner, der kan hjælpe med at navigere i den ofte komplekse lovgivning, der regulerer a-kasseområdet.

Om jobbet:
I ’HR, Økonomi og Jura’, som du bliver en del af, er vi en servicefunktion for både medlemmerne og kolleger. Vi sikrer, at du får grundig oplæring, så du kommer godt fra start. Som studerende hos DSA lærer du, mens du arbejder, og du vil opleve, at opgavernes sværhedsgrad stiger løbende. Det er vigtigt, at du kan skabe overblik, sætte dig i ind komplekse regler, og at du er omhyggelig med dine arbejdsopgaver, som primært vil bestå i:

  • Opfølgning på medlemmernes gældsafvikling
  • Dialog med medlemmerne om afviklingen af gæld
  • Bistå regnskabsafdelingen med ad-hoc opgaver
  • Bistå juristerne ved oversendelse af klagesager til CKA (Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring)
  • Selvstændigt at vurdere et sagsforhold og evt. træffe afgørelser om tilbagebetaling af ydelser.

Din profil:
Du er ambitiøs og er metodisk i din tilgang. Desuden er det vigtigt, at:

  • Du interesserer dig for at arbejde med lovgivning
  • Du arbejder hurtigt, systematisk og sikrer høj kvalitet
  • Du er fleksibel, positivt indstillet og er god til at tage initiativ
  • Du er nysgerrig og har lyst til at lære nyt.

Lidt om os
Du vil blive ansat i en udviklingsorienteret organisation med dygtige kolleger i ”Kvæsthuset” ved skønne Nyhavn. Vi sidder i åbne kontormiljøer og har en rigtig god kantineordning. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig
Du skal sende os din ansøgning, så vi har den senest 22. november kl. 14.00. Der afholdes samtaler løbende. Tiltrædelse snarest. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for HR, Økonomi og Jura Susanne S. Henriksen på 2360 0266 eller [email protected] Økonomiansvarlig og teamleder Carsten Lindeholm på 30 89 46 66 eller [email protected].

Søg stillingen via nedenstående knap "Søg stillingen".

Din Sundhedsfaglige A-kasse skaber tryghed og overskud for ca. 97.000 bioanalytikere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre, radiografer, sygeplejersker og sundhedsfaglige akademikere. Vi er omkring 85 medarbejdere, og ser os som en partner, der giver vores medlemmer økonomisk tryghed, sparring og inspiration gennem hele deres arbejdsliv. Læs mere på dsa.dk.

Ansøgningsfrist:
22. november 2024 Søg stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DSA - Danske Sundhedsorganisationers A-kasse



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (22.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DSA - Danske Sundhedsorganisationers A-kasse

Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K

DSA står for Din Sundhedsfaglige A-kasse, og er en A-kasse for studerende, nyuddannet, kandidat, ledig, lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, der har en sundhedsprofessionel uddannelse inden for en af følgende faggrupper:


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2691681//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.