Relationskompetent lærer til specialklasseundervisning på Hanstholm Skole
Thisted Kommune
I Hanstholm er der højt til himlen og fart på vinden. Skolen har havet i forhaven og Nationalpark Thy i baghaven. Er du læreruddannet, omstillingsparat, nysgerrig og brænder du for dit fag, så er det præcis dig, vi søger.
Vi har fået vokseværk, og derfor søger vi en lærer på fuld tid i vores specialklasseafdeling F-klassen, med start hurtigst muligt i det nye år, senest 1. februar. Du vil primært skulle undervise i matematik, dansk og engelsk i vores indskolingsafdeling. På Hanstholm Skole har vi fokus på fællesskabet, med et godt arbejdsmiljø for de ansatte og et udviklende læringsmiljø for eleverne. Vi tilstræber at have et tæt samarbejde på tværs af faggrupper og klasser.
Vi søger dig, der
- kan skabe inspirerende og alternativ undervisning på tværs af niveauer og fag.
- har en robust og nærværende personlighed, samt en positiv indstilling til arbejdet med elever, der har brug for at blive mødt af voksne med særlige relationelle kompetencer.
- formår at fremstå tydelig og rolig.
- kan være med til at skabe den struktur og forudsigelighed, som eleverne behøver.
- kan indgå i et tæt samarbejde med elevernes forældre/plejeforældre.
- kan praktisere et professionelt nærvær over for eleverne.
- kan bidrage til samarbejdet i et team med dygtige og engagerede kollegaer, som forventer et professionelt og tæt samarbejde med dig.
- har robusthed og humoristisk sans.
F-klassen er et af Thisted Kommunes specialtilbud for elever med socio- og emotionelle vanskeligheder, samt diagnoser som ADHD og autisme. Vi skaber et struktureret miljø med få elever i klassen, for at give eleverne de bedste forudsætninger for deres udviklingspotentiale. Vi har tilgang af børn i F-klassen og ender på 36 elever fordelt på 5 hold med 11 dygtige personaler. F-klassen er en del af Hanstholm Skole, der i alt rummer ca. 210 elever og 40 ansatte.
Som lærer i F-klassen, skal du kunne arbejde både tværfagligt og i en hverdag med stor kompleksitet. Du skal have en anerkendende og ressourceorienteret pædagogisk tilgang til udviklingen af elevernes trivsel, læring, motivation, selvværd, faglige udvikling og livsduelighed.
Løn- og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Alle ansøgere, der indbydes til samtale, skal give tilladelse til indhentning af børneattest.
Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte viceskoleleder Mikkel Bæk Sønderskov på telefon 40 88 81 59 eller skoleleder Anna Kirstine Møller Ehlers på telefon 28 78 39 40, hvis du har spørgsmål. Du er også meget velkommen til at kontakte os med henblik på at aftale et besøg.
Ansøgningsfrist
12. december 2024
Samtaler
17. december 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: