Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogisk leder til Børnehuset Bodil i Klynge G på Amager | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Pædagogisk leder til Børnehuset Bodil i Klynge G på Amager
Klyngen søger en pædagogisk leder, som har lyst, ideer og kompetencer til at være med til at skabe og lede i retningen af udbytterige læringsmiljøer for børn og personalet med fokus på faglig ledelse med højkvalitet.
Vi søger nr. to pædagogisk leder til den ene af afdelingerne – hvilken én af dem vil foregå i dialog med den nuværende pædagogiske leder og klyngeleder. I skal sammen forsætte med at forbedre og fastholde den nuværende høje faglige kvalitet. Stillingen indbefatter derfor et tæt samarbejde mellem de to pædagogiske ledere.

Børnehuset Bodil er tre år gammelt og er gået fra to til fem vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Enheden arbejder bl.a. med tryghedscirklen, hverdagens rutiner, overgange, sprog, dokumentation og evaluering samt arbejdsfællesskaber. Derudover skal du sammen med personalet implementere inspiration fra studietur.

I indretningen tager vi udgangspunkt i Rum- og Læringsprincipperne. Dette betyder at der er fokus på børnenes lege og læringsmiljøer, opdeling i mindre grupper, æstetik og rummets betydning for pædagogikken.

Medleder i klyngeledelsen
Klyngen består af seks enheder, en vuggestue og fem integrerede institutioner, hvor der er tilknyttet en pædagogisk leder i hver enhed.

Som en del af klyngeledelsesteamet forventer vi, at du er uddannet pædagog og gerne suppleret med anden kompetenceudvikling.

Du skal kunne se dig selv som en del af et team, hvor vi bl.a. har fokus på nærværende faglig ledelse, vores ledelseskompetencer og fordeling af opgaverne i klyngen på tværs for at højne fagligheden og ressourcefordeling. Du skal kunne reflektere over din egen praksis – sammen personalegruppen og i ledelsen. Du skal have kendskab til vigtigheden af at skabe meningsfyldte fællesskaber for alle børn og medarbejdere, fx gennem personalets positionering og husets fysiske indretning.

Vi søger en pædagogisk leder, som forstår vigtigheden af at skille det personlige fra det faglige, og som ønsker at være en del af et arbejdsfællesskab i klyngen og enheden.

Vi er i gang med dagtilbudsledelsesuddannelsen i Københavns Kommune for at kvalitetssikre ved brug af KIDS, pædagogisk analyse og data.

Du skal have gode kommunikative kompetencer, kunne lytte, gå med på andres ideer, turde tænke nye og anderledes tanker og sjove muligheder samt bakke op om – og implementere beslutninger truffet i ledelsen og MED.

Hverdagsledelse i klyngen, vi optaget af

  • at skabe fælles platform og en pædagogisk overordnet retning
  • fokus på kvalitetsudvikling af praksis, udbytterige læringsmiljøer for børn
  • at forbedre og vidensdele på tværs i klyngen gennem de faglige fyrtårne, sprogansvarlige, storbørnegruppe osv.
  • evalueringsmetoder/kultur i forhold til den styrkede pædagogiske læreplan
  • arbejdsfællesskaber i ledelsen og hvordan vi optimerer dette
  • udvikle en fælles kultur med sjove, kreative ideer og tænkning

Ledelse af en enhed
Du skal tage udgangspunkt/afsæt i aktuel pædagogisk viden om børns læring og kompetencer, når I, i enheden arbejder og skaber udbytterige læringsmiljøer for børn.

Du har erfaring med at omsætte politiske mål og lovpligtige læreplanstemaer til en professionel hverdag i enheden. Du skal kunne arbejde med metoder til refleksion, dokumentation og dataindsamling, evaluering, nye ideer og afprøvning. Du har erfaring med faglig sparring, at lede læreprocesser tæt på praksis, refleksivt, metodisk og systematisk og kan arbejde konstruktivt med komplekse problemstillinger.

Du kan skabe tillidsfulde relationer, motivere medarbejderne i arbejdet med at udvikle den pædagogiske praksis og sikre medansvar, medindflydelse og medbestemmelse i hverdagen.

Det er vigtigt, at du som leder er faglig, nærværende, tydelig, tilgængelig og synlig i den daglige praksis, både for børn, medarbejdere og forældre.

Vil du være med til at skabe høj kvalitet i Klyngen, opfordrer vi dig til at søge stillingen.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Der vil blive indhentet børne -og straffeattest samt referencer som et led i ansættelsesprocessen.

Stillingen er på fuld tid og med opstart den 1. januar 2025.

Vil du vide mere?
Eventuelle spørgsmål eller aftale om rundvisning kan indgås med klyngeleder Charlotte Mauritzen på 29 39 99 33.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 2. december 2024
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 49 og eller 50.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2691882//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.