Få opslag som dette inden alle andre

Socialpædagog som teamkollega og kontaktperson til Svenstrupgård

Aalborg Kommune



Socialpædagog som teamkollega og kontaktperson til Svenstrupgård

Del jobopslag ved at kopiere linket

Er du klar til at spille en central rolle i at støtte socialt udsatte borgere i overgangen fra hjemløshed til egen bolig? På Svenstrupgård får du mulighed for at gøre en forskel for borgere med komplekse problemstillinger, samtidig med at du arbejder i et tværfagligt fællesskab, hvor vi har fokus på et sundt og sikkert arbejds- og bomiljø.

vi søger
Vi søger en socialpædagog, der både kan arbejde selvstændigt og trives i et team, hvor samarbejde og fællesskab er i fokus. Du har erfaring med at skabe gode relationer til borgerne, møde dem i øjenhøjde og forholde dig i ro, selv om borgernes liv og adfærd kan være præget af kaos. Du er struktureret, arbejder målrettet med SMART-mål, god til at netværke på tværs og dermed skabe fremdrift i komplekse forløb.

Vi lægger vægt på, at du er fleksibel, proaktiv og kreativ i opgaveløsningen, samtidig med at du er omstillingsparat, når der er behov for det. Du ser muligheder frem for begrænsninger og tænker ud af boksen. Erfaring med målgruppen for §110, konflikthåndtering (Low Arousal), samt recovery og skadesreduktion er en fordel.

Om Svenstrupgård
Svenstrupgård er et midlertidigt botilbud under Center for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune. Vi tilbyder støtte til borgere, der er hjemløse og socialt udsatte, dvs. ofte har en kombination af misbrug, psykiske og sociale vanskeligheder samt manglende netværk eller tilknytning til systemet. Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang, dvs. sætter borgerens ønsker og drømme for fremtiden i centrum.

Om stillingen
Som kontaktperson på Svenstrupgård er du ansvarlig for at etablere og fastholde samarbejdet med borgerne fra indskrivning til udflytning. Du arbejder både selvstændigt, men også som kollega i et tværfagligt team, hvor I sparrer og løser opgaver sammen.

Dine primære opgaver vil være kontaktpersonarbejde i borgerforløb:

  • Samarbejde med borger indebærer afholdelse af samtaler og løbende forventningsafstemning, så der arbejdes ud fra et fælles fokus på borgerens mål, ønsker og behov.
  • Samarbejde med hjemkommune og relevante indsatser for at sikre sammenhængende forløb for borgerne.
  • Boligsøgning og støtte til borgerne i forbindelse med ansøgning om boligstøtte og indskudslån.
  • Udredning ud fra de 8 dimensioner for at sikre en helhedsorienteret indsats.
  • Koordinering af udflytning fra Svenstrupgård og etablering af kontakt til bostøtte-kollegaer.

I Bo og Udredningsafdelingen er der i alt 35 kollegaer fordelt på 6 tværfaglige teams. Alle kollegaer i afdelingen er fælles om:

  • Styrke sociale fællesskaber og meningsfulde aktiviteter på Svenstrupgård
  • Ad hoc opgaver, som opstår, når borgerne henvender sig på kontorerne
  • Generelt have fokus på at forebygge nedtrappe mulige konfliktsituationer
  • Tømning af værelser, når borgerne fraflytter Svenstrupgård
  • Udlevering af aftensmad, medicin og rent værktøj (eks. kanyler)

Du vil indgå i en vagtplan, hvor der er både dag- og aftenvagter samt hver 4. weekend.

Måske har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte leder Maja Ana Maria Michelsen på telefon 20 27 63 82 for at høre mere om stillingen eller få svar på eventuelle spørgsmål.

Send din ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, og høre, hvordan du vil byde ind på opgaverne som kontaktperson for borgerne og som kollega i teamet samt resten af Svenstrupgård.

Send din ansøgning senest mandag d. 9. december kl. 23.59.
Samtaler afholdes torsdag d. 12. december, og vi håber på, at du kan starte 1. februar 2025.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Forud for endelig ansættelse skal der foreligge straffeattest og indhentes referencer.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk
Ansøgningsfrist
09.12.2024

Kontaktperson
Maja Ana Maria Michelsen +4599317767

Stillingskategori
Pædagogisk arbejde – almen og special

Arbejdstid
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2691915//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.