Introlæge til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH
Region Syddanmark
Ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH (Odense Universitetshospital) er en 1-årig stilling som reservelæge (introduktionsstilling) ledig til besættelse 01.03.2025
KMA på OUH er Region Syddanmarks største mikrobiologiske afdeling. Vi udfører mikrobiologisk diagnostik og rådgivning inden for bakteriologi, mykologi, virologi, serologi og parasitologi for sygehuse og primær sektor i den fynske del af Region Syddanmark. Afdelingen driver herudover en forskningsenhed i samarbejde med Syddansk Universitet og huser OUH’s infektionshygiejniske enhed. Vi uddanner medicinstuderende, bioanalytikerstuderende og læger i introduktions- og hoveduddannelsesforløb og har på baggrund af inspektorrapporter af Sundhedsstyrelsen været kåret som Danmarks bedste uddannelsesafdeling for læger i uddannelsesstillinger.
KMA har inden for de seneste år udvidet analyserepertoiret markant inden for alle områder af den kliniske mikrobiologi og har implementeret de nyeste analysemetoder inden for f. eks. molekylærbiologi og proteomics. Vi arbejder i et tværfagligt miljø med læger, bioanalytikere, molekylærbiologer, sekretærer og hygiejnesygeplejersker.
KMA vægter det faglige niveau højt og er akkrediteret efter DANAK’s laboratoriestandard ISO 15189, som omfatter både den diagnostiske og rådgivende funktion.
Dine opgaver bliver:
• sammen med afdelingens øvrige læger at varetage den klinisk mikrobiologiske betjening af OUH (Odense
og Svendborg) og af praktiserende læger og speciallæger på Fyn, herunder udføre rutinearbejde i form af
diagnostik og rådgivning
• at deltage i afdelingens 6-7 skiftede lægevagt (dagtjeneste med efterfølgende tilkaldevagt uden for
tjenestested)
• at deltage aktivt i afdelingens undervisningsforpligtelser
• at deltage i forskningsopgaver
• aktivt at modtage undervisning i klinisk mikrobiologi
Vi forventer/ser gerne at du:
• har interesse for laboratoriemedicin
• har dokumenteret interesse for forskning
• har klinisk erfaring
• har undervisningserfaring
• giver dit bidrag til et godt, tværfagligt arbejdsmiljø
Vi tilbyder til gengæld:
• en arbejdsplads og et speciale i stor udvikling
• en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, der tilgodeser uddannelsesaktiviteter
• IT og kontorfaciliteter
• et godt arbejdsklima i et tæt samarbejde med alle medarbejdergrupper i afdelingen
Din ansøgning:
• skal udfærdiges med udgangspunkt i de 7 lægeroller
• skal vedlægges CV samt 2 referencer, der kan kontaktes
• ansøgningsfrist: 01.12.2024
• afholdelse af ansættelsessamtaler finder sted d. 06.12.2024
• du er velkommen til at kontakte cheflæge Anette Holm på telefon 40293539
eller uddannelsesansvarlig overlæge Hanne Holt på telefon 6541 4786 for at høre mere om stillingen
Løn og ansættelsesforhold følger overenskomsten på området.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Klinisk Mikrobiologisk Odense
Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling
Arbejdstid: 37 timer
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 01-12-2024