Praktikplads inden for HR og vikarbranchen - er det noget for dig?
Flair
Er du studerende og har lyst til at arbejde med HR og rekruttering? Brænder du for at skabe det perfekte match mellem kunder og kandidater? Så søger vi lige nu praktikanter til vores Staffing-afdeling beliggende i Århus.
Vi skaber det bedste match mellem kandidat og virksomhed
Flair tilbyder specialiserede personaleløsninger i form af vikariater, projektansættelser, rekruttering til faste stillinger og outplacement. Du bliver en del af vores Staffing-team, som primært fokuserer på vikariater og projektansættelser. Afdelingen er præget af højt tempo og passionerede kollegaer, der står klar med en hjælpende hånd.
Dine arbejdsopgaver
Som praktikant i Flair får du indblik i, hvordan vi arbejder med rekruttering og vikarer på et af Danmarks førende bureauer. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Daglig drift af kunder
- Udarbejdelse af stillingsopslag
- Screening af kandidater
- Jobinterviews
- Administrativ oprettelse af kunder og kandidater
- Kundeservice
Det overordnede formål er at understøtte rekrutteringsprocessen og maksimere kvaliteten af kandidatfeltet. Desuden at være nysgerrig på arbejdet med tilfredshed og fastholdelse af medarbejdere.
Din profil
Vi søger dig, som interesserer dig for rekruttering, og som evner at arbejde struktureret og selvstændigt. Som person er du proaktiv, initiativrig og formår at holde hovedet koldt i pressede situationer. Flair for IT og erfaring med kundeservice vil være en klar fordel.
Det praktiske
Vi søger praktikanter til foråret 2025 med opstart i januar eller februar. Vi ser gerne, at du kan være hos os i 3-4 måneder, 30-37 timer ugentligt. Arbejdstiden kan tilrettelægges fleksibelt, så den tilpasses studieaktiviteter og evt. studiejobs.
Kontakt
Lyder praktikken som noget for dig? Så bedes du sende ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale.
Har du spørgsmål til praktikpladsen, er du velkommen til at kontakte HR & Staffing consultant Laura Risvig på [email protected] eller
på telefon 38 38 12 24
Oprettet: 29, oktober 2024
Lokation: Åbyhøj
Ansættelse: Snarest muligt
Jobreference: 223147
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: