Sektionsleder til Løn på Københavns Universitet
Københavns Universitet (KU)
Er du en relationelt stærk og tydelig personaleleder med øje for både detaljen og det store overblik? Kan du sætte fælles mål og retning for lønopgaven sammen med 14 dygtige medarbejdere? Og har du lyst til at spille aktivt ind i udviklingen af den samlede løn- og personaleadministration på Københavns Universitet?
Københavns Universitet er i gang med en gennemgribende omlægning af universitetets administration. Fra marts 2025 vil universitetet have én fælles administration bestående af koncernfunktioner og tre administrationscentre, der i tæt samarbejde med lokale stabe skal understøtte universitetets kerneforretning; forskning, uddannelse og formidling. HR-koncernfunktionen vil fremover være organiseret i to områder; HR Administration og HR Udvikling & Strategi. Stillingen som sektionsleder for Løn er forankret i HR Administration, der ud over Løn også tæller sektionerne Rammer & Processer, Jura samt Systemer & Data.
Opgaver
Lønsektionen består af 12 lønmedarbejdere og 2 studentermedhjælpere, der løser en bred vifte af opgaver, blandt andet vejledning og rådgivning i beregning af løn og anvendelse af lønsystemet, fejlhåndtering, udbetalinger til timelønnede og andre ikke-månedslønnede, ferieafregninger, udbetalinger af feriepenge til ansatte og fratrådte medarbejdere, refusionssøgning, omkontering af løn samt bogføring og afstemning.
Som sektionsleder for Løn skal du kunne balancere krav om effektivitet og høj kvalitet i sagsbehandlingen med en empatisk og relationsskabende ledelsesstil.
Dine primære opgaver vil omfatte:
- at varetage daglig faglig ledelse og personaleledelse af sektionens medarbejdere
- at prioritere og fordele opgaver samt håndtere komplekse sager
- at sikre stabil drift
- at understøtte et godt og tæt samarbejde med HR-centrene
- at indgå i tætte samarbejder på tværs af HR Administration, blandt andet om udvikling af universitetets løn- og personaleadministrative drift
- at samarbejde på tværs af KU samt med eksterne partnere som for eksempel Økonomistyrelsen og andre universiteter i Danmark
Om dig som leder
For at lykkes i rollen er det afgørende, at du er empatisk, relationelt stærk og tydelig i din ledelse, så du både kan understøtte et godt arbejdsmiljø og samtidig kan sætte rammen om sektionens fællles opgave og retning.
Vi lægger vægt på, at du
- har stærke personaleledelseskompetencer
- har en relevant faglig profil, som kobler godt på det lønfaglige felt – meget gerne med erfaring fra en statslig kontekst, for eksempel inden for det personaleadministrative felt
- kan bevæge dig ubesværet i spændet mellem strategisk og operationelt niveau, herunder også understøtte opgaveløsning i detaljen
- kan understøtte et godt og systematisk samarbejde med HR-centrene om kvalitet i opgaveløsningen og stærke faglige kompetencer på det lønfaglige felt
- evner og motiveres af at bidrage ind i udvikling af driften på det samlede personaleadministrative område
- arbejder struktureret og systematisk og har en god forståelse af it-systemer og digital understøttelse af administrative processer
- har stærke kommunikative evner og kan formidle budskaber til en bred vifte af interessenter.
Det er vigtigt, at du som leder kan være med til at fremme gode samarbejder både internt i sektionen og på tværs af universitetet, og at du får energi af at agere i en kompleks organisation, som kræver både personlig autoritet og en vis smidighed.
Som sektionsleder i Koncern HR bliver du del af et stærkt HR-fagligt miljø, hvor vi prioriterer samarbejde og sparring højt, og du vil blive en del af et hold med dygtige og engagerede ledelseskollegaer og medarbejdere. Du vil komme til at referere til lederen af HR Administration.
Vi tilbyder
Vi tilbyder ansættelse i en fuldtidsstilling som chefkonsulent med personaleansvar i henhold til ’Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten’ mellem Skatteministeriet og Akademikerne, herunder ’Protokollat om chefkonsulenter med personaleledelse’. Alternativt kan ansættelsen ske i henhold til anden relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Du vil få gode muligheder for faglig og personlig udvikling, fleksible arbejdstider, og en arbejdsplads beliggende i hjertet af København med nem adgang til offentlig transport.
Vi ser gerne, at du kan tiltræde den 1. februar 2025 eller snarest derefter.
Ansøgningsproces
Hvis du er klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en central del af Københavns Universitets arbejde med det lønfaglige felt, så send din ansøgning og CV via vores online ansøgningssystem via KU’s Jobportal. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommende områdechef for HR Administration Christine Nejsum på 51489402 / [email protected].
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist: 4. december 2024
Vi planlægger at afholde to runder samtaler. Ansøgere, der går videre til 2. runde, vil blive bedt om at gennemføre en test inden 2. samtale. Samtaler og testforløb finder sted i uge 50.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Info
Ansøgningsfrist: 04-12-2024
Ansættelsesdato: 01-02-2025
Afdeling/Sted: HR administration
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: